Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2010
Videre teaterveje
De fleste teatre vil gerne have en ny
teaterlov - men de afviser alle finansieringsforslaget fra
Teaterudvalget.
Med over 250 siders høringssvar er mængden af synspunkter om Teaterudvalgets rapport,
Veje til udvikling, ganske omfattende. For de dovne bringer
vi her et komprimat af høringssvarene. De som selv vil ned
i kildematerialet, kan hente materialet på høringsportalen.
Ny lov?
Det grundlæggende spørgsmål efter rapporten er naturligvis, hvorvidt der overhovedet
er behov for en ny lov. Langt de fleste høringssvar udtrykker
ønsker om lovændringer. Måske kraftigst udtrykt af Mungo Park:
"Den eksisterende lov skaber omfattende ressourcespild og
frustrerende dårlig udnyttelse af offentlige kulturstøttemidler."
Enkelte kan dog ikke se behov for ny lov. Eksempelvis Nørrebros
Teater: "Vi synes ikke det er nødvendigt at revidere Teaterloven,
idet den nuværende rummer masser af muligheder for at målstyre
gennem resultataftaler...den nuværende lov har udviklet et
dynamisk og meget varieret udbud af scenekunst i Danmark.
Rammer for fortsat udvikling findes i den eksisterende lov."
Tilsvarende udtrykkes af Det Kongelige Teater: "Samlet set
er der intet behov for en revision af Teaterloven - i hvert
fald ikke for de dele, der omhandler Det Kongelige Teaters
virksomhed.".
Også Dansk Skuespillerforbund er stærkt skeptisk til en ny lov: "rapporten har ikke en karakter, så dens anbefalinger og forslag umiddelbart kan realiseres, og derfor kan vi ikke anbefale, at der lovgives uden yderligere og mere dybdegående undersøgelser og evt. udvalgsarbejder."
Det gennemgående er dog, at teatre og organisationer ser frem til en samlet lovrevision.
Billetstøtte
Det forslag i Teaterudvalgets rapport, som får flest knubbede ord, er forslaget
om at nedlægge Billetstøtteordningen (for at finansiere en
kommende udviklingspulje). Der er ikke et eneste høringssvar
som tilslutter sig dette forslag. Alle som forholder sig til
dette tema, er stærkt negative.
Rigtig mange høringssvar peger på, at billetstøtten er helt
fundamental for børne- og ungdomsteatre. På dette felt falder
forslaget med et brag. Indenfor voksenteater er effekten af
billetstøtten vidt forskellig, men væsentlig for store dele
af teatrene. Ifølge Teaterbilleter.dk udgør den indirekte
støtte gennem billetstøtten til fx Det ny Teater 52% af den
samlede offentlige støtte til teatret. Det er vanskeligt at
forestille sig disse penge fjernet fra den ene dag til den
anden.
Også for mange andre teatre, udgør billetstøtten en væsentlig
del af de samlede indtægter.
Enkelte høringssvar foreslår alternativer, fx foreslår Odense
Teater, "at man indfører så mange frihedsgrader i billetformidlingsordningen,
at de enkelte teatre/teaterudbydere på baggrund af de sidste
tre års salg selv kan beslutte, om pengene i billetformidlingsordningen
skal bruges til nedsættelse af billetprisen, særlige tiltag
for bestemte målgrupper, eller til kunstneriske eksperimenter,
som kan tiltrække nye publikumsgrupper. På den måde vil man
få optimal udnyttelse af den økonomiske ramme, og det vil
efter vores bedste begreber ikke være nødvendigt, at binde
flere ressourcer til administrative kontrol- og beslutningsprocedurer."
Svalegangen skriver ligeledes "Salg og marketing må kunne
styres af teatrene selv, da kunderne primært hentes lokalt
er teatrenes behov ikke ens i landet."
Udviklingspulje
Alle, som forholder sig til rapportens forslag om en udviklingspulje under scenekunstudvalget,
udtrykker opbakning til forslaget. Enkelte anbefaler den alternative
finansiering, som er angivet i rapporten, 1%'s beskatning
af samtlige teaterbevillinger. I øvrigt forholder man sig
ikke til finansieringen af udviklingspuljen. En del svar peger
på, at midlerne blot skal tilføres som udvidelse af Scenekunstudvalgets
såkaldte frie midler.
Scenekunstudvalget peger selv på, det væsentlige behov for
at kunne indgå flere 3- 4-års aftaler, også med teatre indenfor
projektstøttefeltet.
Scenekunstudvalget
Forslaget om et styrket Scenekunstudvalg er det enkeltforslag, som giver anledning
til flest blandede følelser i høringssvarene. Gennemgående
er de teatre og miljøer, som i dag modtager tilskud fra Scenekunstudvalget
stærkt positive, hvorimod de større institutionsteatre, som
ikke er i dialog med Scenekunstudvalget, er stærkt negative.
Gennemgående har de negative valgt at tolke forslaget som
et forslag om, at Scenekunstudvalget skal være kunstnerisk
styrende for disse teatre. Rapportens forslag giver åbenbart
indtryk af, at Scenekunstudvalget skal være en slags "teaterdirektør
for det hele", hvorfor fx Det Kongelige Teater skriver: "Forslaget
er udtryk for en styringsfilosofi, der er fjernt fra de bærende
elementer i dansk kunststøttelovgivning, der overlader udviklingen
af kunsten til kunstnerne."
Debatten om dette ville åbenlyst have vundet, hvis rapporten
havde konkretiseret, om man ønskede at ændre i kompetencer
mellem centrale myndigheder og teatre - eller om ændringerne
blot skulle handle om ændrede snitflader mellem ministeren/kulturministeriets
departement og Scenekunstudvalget/kunststyrelsen.
Scenekunstudvalget har tolket forslaget som en ændret fordeling
af myndighedsopgaverne mellem ministerium og Scenekunstudvalg/styrelse.
Eksempelvis er den teknisk set nemmeste ændring at flytte
forvaltningen af støtten til amatørteatret fra ministeriet
til Scenekunstudvalget - så dette kommer til at svare til
forvaltningen af amatørmusikken.
Scenekunstudvalget er stærkt detaljeret i sit svar om overvejelser
om krav til et kommende Scenekunstudvalg: antal medlemmer,
valgmetoder, geografisk repræsentation, mulighed for faste
underudvalg, aflønning, etablering af et anmelderkorps m.v.
Scenekunstudvalget forestiller sig, at styrkelsen af udvalg
og sekretariat kan finansieres gennem nedlæggelsen af Københavns
Teaters centrale administration.
Scenekunstudvalget forholder sig også til forskellige fremtidige modeller for samspil mellem Statens Kunstråd og Scenekunstudvalget. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at både Statens Kunstråd og Scenekunstudvalget har indsendt høringssvar - vistnok første gang de to organer optræder selvstændigt. Siden Kunstrådets start har man ellers samstemt udadvendt kommunikation. De to svar modsiger ikke hinanden, men har forskelligt fokus.
Københavns Teater
Et af rapportens mere kontroversielle forslag er nedlæggelse af paraplyorganisationen
Københavns Teater, hvorefter de enkelte teatre skal søge tilskud
fra Scenekunstudvalget. Dette forslag deler vandene. Fx anbefaler
Scenekunstudvalget denne nedlæggelse, hvorimod Københavns
Teater og de teatre, der er en del af Københavns Teater, ønsker
at bevare organisationen. Dette begrundes med, at de enkelte
teatre udtrykker tilfredshed med organisationen, at man følger
vedtagne strategier, og at der er god synergi mellem teatrene.
Enkelte af teatrene under paraplyorganisationen tilfører lidt andre nuancer. Betty Nansen skriver "Det i rapporten nævnte alternativ med et udvidet scenekunstudvalg ses fra vores synsvinkel ikke ud til at være væsensforskellig fra det eksisterende Københavns Teater. På baggrund af ovenstående findes det formålsløst at foretage en organisatorisk forandring på teatrene i København."
Republique føjer dette til diskussionen: "Da fundamentet for
Københavns Teater nu er etableret, er tiden moden til at overveje
rollen i et bredere perspektiv. Fx kan Københavns Teater -
samen med de lokale teatre - træde mere klart frem som alliancepartnere
overfor små storbyteatre og projektstøttede teatre. Ikke gennem
økonomisk støtte, men med viden, kapacitet, administrativt
apparat og adgang til betydningsfulde forhandlingsborde. Det
vil være en fordel for dansk teater bredt, hvis Københavns
Teater har en erklæret målsætning om at opbløde grænserne
mellem de forskellige lag i dansk teater og aktivt bidrage
til etablering af fælles projekter."
Turnerende voksenteater
Også rapportens forslag om at flytte det turnerende voksenteater til Århus får blandet modtagelse i høringssvarene. Forslaget vil indebære, at det nuværende folketeatret.dk skal opdeles i en jysk turnedel og retablering af Folketeatret som selvstændigt teater (under Københavns Teater).
Scenekunstudvalget foreslår at den nuværende lovformulering
om et turnerende balletkompagni, Peter Schauffus Balletten
(som ikke længere støttes gennem finansloven), ændres til
en forpligtelse til at drive en Jysk Ballet. Denne kan evt.
drives i samspil med Den Jyske Opera (ligesom Det Kongelige
Teaters forskellige bundne opgaver).
I tilknytning til dette foreslår Scenekunstudvalget, at folketeatret.dk's turnevirksomhed placeres udenfor København, evt. i Århus. Her vil man således kunne etablere større synergi mellem de forskellige teatre, ligesom dette vil kunne styrke opbygningen af stærke faglige miljøer udenfor hovedstaden.
En del teatre med basis i østjylland bakker kraftigt
op om forslaget.
Folketeatret.dk ønsker ikke at opsplitte den fusionerede virksomhed.
Først og fremmest fremhæver man, at der er opnået gode resultater
siden fusionen, stigende publikumstal og større variation
i de udbudte turneforestillinger. Folketeatret.dk fremhæver,
at en opsplitning ville resultere i et behov for merbevilling
på 7 mio. kr. til det tilbageværende Folketeater, Københavns
Teater har et tilsvarende skøn på 5-6 mio. kr.
Videre, videre
Både rapportens forslag og høringssvarene er nu til bearbejdning og vurdering
i Kulturministeriet. Man må forvente, at kulturministeren
i den nærmeste fremtid afklarer dels egne prioriteringer,
dels de politiske muligheder i Folketinget.
Afklaring skal ske inden Statsministeren fremlægger regeringens lovprogram den 5. oktober.
