Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2010
Musikerne der kom for sent
Flere bibliotekspenge til musikerne? De kom 10 år for sent.
CulturCommentar:
Bibliotekspengene er skævt fordelt mellem litteraturen og musikken. Allerede i 2002 gjorde Søndag Aften opmærksom på denne skævvridning, hvor (dengang) musikken udgjorde 17% af bibliotekernes udlån, hvorimod musikken kun fik 3,5% af
bibliotekspengene (se Søndag Aften arkiv). Siden 2002 har bibliotekerne opprioriteret anskaffelsen af musik, så det er ikke overraskende, at 11 danske musikerorganisationer hævder, at musikken nu udgør 20% af bibliotekernes udlån. Det er altså stadig skævt.
De 11 musikerorganisationer (hvorimellem et par organisationer ikke kun repræsenterende musikere) har gennem efteråret arbejdet på at øge musikernes andel af bibliotekspengene. Senest har de sendt et åbent brev til kulturministeren - efter aftalerne om finansloven for 2011 var klar.
Der er en række grunde til, at musikerorganisationerne ikke vil opnå deres ønsker - hverken på kort eller lang sigt. Først og fremmest er spillet om finanslov 2011 afklaret. Diskussionen om finansloven for 2011 har i høj grad handlet om litteraturens ve og vel, her har musikerorganisationerne blot siddet på sidelinjen.
Flere penge til Dire Straits?
I hvert fald formelt set, men til en vis grad også reelt set, er bibliotekspengene ikke en kompensation for det faktiske forbrug af materialer på bibliotekerne. Biblioteksudlånet er derimod et måleredskab for at udmønte en kulturstøtte. Dette er den formelle realitet i forhold til EU-systemet. Forfatterne får heller ikke bibliotekspenge i forhold til udlån, derimod i forhold til bestand. Dette vil på sigt blive et politisk problem, men det bliver i hvert fald ikke løst i forbindelse med det hjørne af bibliotekspengene som handler om fordelingen mellem musik og bøger.
Litteraturens del af bibliotekspengene gives til værker skrevet på eller oversat til dansk. Det er så at sige dansk sprogstøtte. Musikernes del gives uanset sprog på cd'erne, idet blot forestillingen om en sproglig sondring på cd'er vil være det glade vanvid. Det var baggrunden for at Søndag Aften i 2002 kunne offentliggøre, at rockgruppen Dire Straits var blandt modtagere af bibliotekspenge (se Søndag Aften arkiv).
Hvis folketinget beslutter at øge bibliotekspengene til musikken, vil en væsentlig del af dette gå til udenlandske musikere. Ud fra forskellige retfærdighedsbetragtninger, kan dette anses for rimeligt (uanset at danske musikere ikke får biblioitekspenge fra andre lande). Det vil dog ikke være i overensstemmelse med det politiske ønske om at styrke dansk musik. Danske politikere vil med stor sandsynlighed hellere øge støtten til alle mulige andre målrettede musikalske formål - end lige akkurat bibliotekspengene. Og det har folketinget sådan set også gjort gennem forskellige puljer gennem det seneste tiår.
Ud med cd'erne
Bibliotekernes strategi er at udfase cd'er og styrke download af musikken fra eksempelvis bibzoom.dk. Ved download af musikken fra bibliotekernes tjenester er der etableret betalings- og dermed kompensationsløsninger, som sikrer at musikerne modtager en andel ud fra det faktiske forbrug. Om relativt få år vil der således slet ikke være behov for en pulje til musikken som en del af bibliotekspengene.
Det er næppe sandsynligt, at folketingets partier har lyst til at gå ind i en diskussion mellem forfattere og musikere - om en ordning, som vil blive ubetydelig i løbet af nogle år.
Indsparket fra musikerorgansisationerne er således næppe realistisk, men tjener alligevel nogle reelle formål. Det er i den kulturpolitiske prioriteringsdiskussion altid godt at markere et felt for "uretfærdig behandling", der kan
fremhæves som politikernes dårlige samvittighed eller gæld på et senere tidspunkt. På denne måde har musikerorganisationerne forbedret sin position i de kommende år, måske ligerfrem i forhold til en kommende regering.
Men musikerorganisationerne har også indre problemer. Efter års fred mellem det klassiske felt og det rytmiske felt, er der i år genopstået en rivalisering mellem de to grupperinger. De to lejre kaster rundt med statistik imod hinanden. Af organisationerne opleves dette ikke som frugtbart, endsige politisk gunstigt. Derfor er det et absolut fornuftigt formål, at prøve at samle alle musikerorganisationer om fælles krav og ønsker.
Følelsen af sammenhold gør stærkere. Og for musikerorganisationerne er det selvfølgelig vigtigere at stå sammen - end at have fred med forfatterforeningen.
