|
Læsning kan være så meget. E-ræset er over os.
CulturCronik:
Den danske læser er så langsomt begyndt at vågne op til den store ændring i læsekultur, som er blevet en uforanderlig realitet. En, der kan radikalt ændre, hvordan vi forstår og definerer læsning af bøger, men som også har udviklet sig til en værdikamp. Det drejer sig om e-bøger og e-bogslæsere. Den amerikanske nethandel Amazon annoncerede tidligere på året, at salgstallet for e-bøgerne havde overgået hardcover-bøgernes. Herhjemme har artikler i medierne skiftevis taget spørgsmålet om kvalitativ og kvantitative forbedringer op, og de hensyn, der skal tages til læsningen og e-bogslæserens egenskaber.
Også bibliotekerne har valgt at bruge deres rolle som kulturformidlere aktivt hen imod folkeoplysning af disse elektroniske hjælpemidler, hvor den udbudte tjeneste bliver alt mere synlig i takt med at læseren gøres bekendt med e-bøgernes koncept. Der holdes kurser, udlånes e-bogslæsere, gives præsentationer og laves vejledninger. Forlagene laver også småjusteringer, om end ikke kvantespring, hen imod et nyt slags marked. Fx lover Gyldendal 1.500 nye og gamle titler udgives som e-bøger i 2011. Men der er stadig en stor del af befolkningen, der ikke ved hvad hele e-ræset går ud på, eller hvorfor de overhovedet skulle interessere sig for e-bogslæseren.
p- eller e-bog
En stor del af læseglæden, i hvert fald i mit tilfælde, beror på nogle traditionelle omgangsformer som lige pludselig markerer sig i bevidstheden ved sit fravær, når man sidder med en e-bogslæser. Læser man en papirbog – eller som nogle nu så smart er begyndt at kalde den, en p-bog – så inkorporerer man flere sanser i selve oplevelsen, og, noget der er vigtigt for distinktionen mellem e-bogslæsning og p-bogslæsning, bruger disse at skelne mellem de forskellige oplevelser bøgerne giver en. Derimod er der andre spilleregler, der gør sig gældende med den elektroniske form for læsning.
Lad mig uddybe: For lidt over et halvt år siden sad jeg med en e-bogslæser i hånden, som jeg havde lånt fra Det Kongelige Bibliotek. Det var lidt ad nogle omveje at jeg overhovedet erfarede, at man kunne låne disse maskiner fra biblioteket. Men fascineret som jeg er af nye udviklinger indenfor bogens verden, det være sig på det litterært-æstetiske eller det taktile niveau, så skulle den prøves.
Min indledende reaktion med denne elektroniske læseform var en form for irritation, og der gik ikke lang tid før jeg klappede den sammen og bar den tilbage til biblioteket. Overordnet set syntes jeg godt om muligheden for at lave bogmærker og noter og at e-bogslæseren huskede hvilken side i en specifik bog, jeg sidst havde været på. Men for at være ærlig så plejer jeg ikke at lave noter i bogen når det er papirbog, så hvorfor e-bog? Det kan forsvares med at muligheden således tilbyder en bedre eller anderledes læseoplevelse. En måde at tilføje læsningen et metaplan hvor man kan, efter endt læsning, gå tilbage og erindre de indtryk og oplevelser specifikke passager gav en, på en hurtig og overskuelig facon. Så hvorfor ikke i e-bogen? Med hensyn til synssansen så var e-bogslæseren grå, trist og af metal, og jeg manglede en eller anden form for relation til læsningen, som var givet med en papirbog. Jeg kunne ikke lugte bogen, føle hvordan det var at bladre i den eller mærke hvor tung den var, og samtidig skulle jeg forholde mig til at være bundet af, hvor hurtig eller langsom læseren var om at skifte side. Men til trods for disse indvendinger kunne jeg dog ikke helt slippe grundidéen med e-bogen og e-bogslæserens funktionalitet.
Tilbage til sort-hvidt TV
Der findes mange former for e-bogslæsere, både maskiner der er udviklet til det ene formål at læse e-bøger, og software man kan installere på eksempelvis pc’er, Macs og smartphones. Derfor er man ikke indlagt at benytte sig af e-bogslæseren hvis dens tekniske specifikationer er grunden til, at man holder sig fra at læse e-bøger. Vi sidder allerede flere timer bag en skærm og læser aviser og tidsskrifter online, så e-bogslæserens tilsyneladende tilbageståenhed i forhold til computeren kan virke som en ulempe. For hvorfor skulle man investere i noget, der kun kan læse bøger, og det endnu ikke i farver? Det ville være som om at genindføre sort-hvidt TV.
Men måske skal man lade være med at sammenligne e-bøger med computeren og p-bøger, og i stedet se e-bøgerne og e-bogslæserne som supplementer til en læsekultur der er gået mere fra den tilegnende, tilbagetrukne oplæring til en underholdende, afstressende og delende oplevelse. Dermed ikke sagt at man ikke kan bruge e-bøgerne til andet end et hurtigt fix i den travle hverdag, men de er i hvert fald til fordel for dem der sjældent prioriterer at sætte sig med en bog over andre gøremål, endsige sætter tid af for at gå ned til boghandleren for at købe en. Mulighederne for at købe og låne bøger over nettet, og tage flere bøger med sig på farten uden det store ståhej, så man kan sikre sig flere valgfriheder tiltaler mange. Og den kan meget vel virke som et mellemled mellem den lavteknologiske papirbog og den højteknologiske computer. Et sted ind imellem, hvor læsningen stadig kan være konservativ, hvor man stadig kan sidde og KUN læse én tekst, men bare på en ny platform.
Både eller
Så da jeg lidt efter lidt i løbet af det sidste halve år fik sat mig ind i hvad e-bøger og -læsere er, hvordan de fungerer, og hvad de kan betyde for mig og min læsning, valgte jeg at give dem endnu en chance. Og denne gang gik det ikke så hurtigt med at pakke den sammen som første gang. I stedet lod jeg være med at tænke e-bog i samme termer som p-bog, og valgte hellere at udforske hvad dens digitale aktiver kunne fortælle mine sanser i en læseproces. Især muligheden for at udforske et større bogmarked fra områder jeg før ikke havde meget kendskab til, og priser der var overkommelige, tiltalte mig. Og på basis af den tilgang har jeg derfor ikke opgivet tanken om at jeg, den dag når e-bøgerne har bidt sig fast i det danske marked og e-bogslæserne bliver bedre, vil supplere min læsning med e-bøger til sådan en grad, at jeg kunne finde på at vælge e-bøger frem for papirbøger.
Min pointe er den at jeg kan ikke holde de to former for læsning op imod hinanden, lige så lidt som jeg kan holde to former for litteratur op imod hinanden med det formål at endegyldigt udelukke den ene. Der er fordele og ulemper ved begge former. Men indførslen af e-bogslæseren ind i mine læsevaner vil nødvendigvis kræve en bevidst tilvænningsperiode hvor jeg opbygger nye former for relationer til det at læse og tilegne mig materiale.
Jenny Johannessen
Læs også:
Tid til e-bøger?
De dyre e-bøger
E-bog version 0.9
Søndag Aften
12/2010
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
