Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2011
Tal på musikken
For første gang er der kommet tal på de samlede økonomiske strømme i dansk musikliv.
Der afholdes årligt knapt 60.000 koncerter over det ganske land. Der er således dagligt 165 koncerter at vælge mellem. Et ganske imponerende aktivitetsniveau.
Og modsat hvad de fleste ville tro, afholdes færre koncerter
i forhold til indbyggertal i hovedstadsområdet end i resten
af landet. Sjælland, Midtjylland og Nordjylland har mere end
20% flere koncerter i forhold til indbyggertal end Hovedstaden.
Denne og rigtig mange andre oplysninger om det danske musikliv kan uddrages af rapporten Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv udarbejdet af Rambøll på foranledning af Kunstrådets musikudvalg. Rapporten er udelukkende baseret på tal fra 2009; som udgangspunkt må man dog gå ud fra, at de væsentligste tal er aktuelle i 2011.
I den debat, der vil følge efter rapporten, vil et helt centralt element være grundmodellen med de samlede indtægter i dansk musikliv. Tabellen viser, at dansk musiklivs samlede indtægter udgør 9 mia. kr., heraf stammer 3 mia. kr. fra offentlige kasser. Det rytmiske område har samlede indtægter på 6,2 mia. kr., hvoraf det offentlige finansierer 1 mia. kr., det klassiske område har 2,5 mia. kr. i indtægter, hvoraf 1,9 mia. kr. er offentlig finansiering. Det offentlige finansierer således 16% af det rytmiske område, men hele 76% af det klassiske område.
De samlede statslige støttemidler til musik udgjorde i 2009
2,1 mia. kr. Heraf forvaltedes 0,5 mia. kr. af kirkeministeriet.
Kulturministeriet administrerer således kun 73% af den statens
samlede musikstøtte.
Beskæftigelse ikke analyseret
Af de 2,1 mia. kr. anvendes 0,5 mia. kr. til undervisning, 0,5 mia. kr. til DR, 0,3 mia. kr. til Det Kongelige Teater og 0,2 mia. kr. til landsdelsorkestre. Knapt 75% af statens musikbevillinger er således bundet til større institutioner og fast definerede formål.
Rapporten giver en del bruttotal om omfang og pengestrømme
i den samlede musikundervisning. Ud fra rapportens bruttotal
kan man beregne, at undervisning udgør 2% af indtægterne på
det rytmiske område, men det dobbelte, 4%, på det klassiske.
Dette har den naturlige forudsætning, at klassisk musikudøvelse
forudsætter en videregående uddannelse, hvilket som bekendt
ikke er tilfældet på det rytmiske område.
Ifølge analysen er der 3.700 personer indenfor den arbejdsdygtige
alder, som har en konservatorieuddannelse indenfor det klassiske
område. Indenfor det rytmiske område er der kun 800 personer
med konservatorieuddannelse. Det har den logiske forklaring,
at den rytmiske konservatorieuddannelse er relativt ung.
Analysen vurderer ikke behovet for uddannelse; hvilket sædvanligvis
skal ses ud fra beskæftigelsesperspektiverne. Som en opfølgning
af denne del af analysen kunne man forestille sig en nærmere
analyse af beskæftigelsesperspektiverne, også set i lyset
af konkurrerende udenlandske uddannelser og udvidelsen af
EU's medlemskreds.
Musikken lever live
Rapporten om pengestrømmene i dansk musikliv viser tydeligt, at live-optrædender er den væsentligste indtægtskilde for danske musikere - såvel de skabende som de udøvende.
I forhold til de seneste års diskussioner om effekten af digitaliseringen
af musikdistributionen kan man således konstatere, at for
det samlede musikmarked har nedgang i pladesalg kun en begrænset
betydning. Og hvis den økonomiske betydning af live-optrædender
har været relativt ukendt, så har den økonomiske betydning
af festivaler været helt ukendt. Det samlede livemarked giver
musikrelaterede indtægter på 3,1 mia. kr., hvoraf 1,5 mia.
kr. (48%) kanaliseres gennem festivaler.
Rapportens belysning af festivalernes økonomiske betydning
er et indirekte udsagn om, at bevilligende myndigheder i højere
grad bør vurdere muligheden for at styrke dialogen med festivaler
om kvalitet, indhold og form.
Overfinansieret eksport
De samlede eksportindtægter udgør 93 mio. kr. I forhold til at der ifølge analysen bruges 11 mio. kr. til at fremme dansk musik i udlandet, er eksportindtægterne ikke imponerende. Heri skal tages i betragtning, at en væsentlig del af de danske eksportindtægter er helt uafhængige af eksportstøtten - Tango Jalousi er vel sagtens fortsat den danske komposition, der giver størst indtægter.
Rapporten undlader gennemgående at pege på mulige konklusioner og har slet ikke tematiseret eksportelementet.
Eksport af dansk musik nævnes hyppigt i diskussionen som et
økonomisk investeringselement. Den høje andel offentlige subsidier
i forhold til eksportens faktiske indtægter taler imod den
økonomiske argumentation for støtte til musikeksport. Globalisering,
samhandel, stolthed over vores egen kultur er snarere de gode
grunde for fortsat fokusering på eksport. En konsekvens af
rapporten burde være en nøgtern analyse af den egentlige effekt
af eksportindsatsen.
Analysen har indhentet data fra alskens tilgængelige offentlige kilder. Samtidig har man været opmærksom på behovet for oplysninger fra aktørerne selv. Derfor er der sendt spørgeskemaer ud til ganske mange (8.000). Et eller andet er dog gået aldeles galt omkring disse spørgeskemaer: man sendte over 5.000 spørgeskemaer ud til gruppen af skabende og udøvende kunstnere - og fik kun 360 svar. En svarprocent på kun 7% ville i snart sagt enhver anden sammenhæng diskvalificere resultatet. Man må gå ud fra, at rapportens forfattere har vurderet, at de modtagne svar rummede en bredde, der kunne give et relevant helhedsbillede.
At der nogen gange kan være langt mellem rapportforfatteres skriveborde og den virkelige verden illustreres muntert i dette citat fra rapporten:
"Kunstnerne har således mange berøringsflader og er dermed omdrejningspunktet for dansk musikliv".
Det er jo en dejlig konstatering, at kunstnerne er omdrejningspunktet for musiklivet. Men hvem skulle det ellers være?
