Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2011
Nationalmuseet sparer
Nationalmuseet er i økonomiske trængsler. Det skyldes bare ikke finansloven.
Nationalmuseet skal spare 17,8 mio. kr. i 2012. Det har museets ledelse meldt ud som en konsekvens af finansloven for 2012. Finansloven for 2012 er dog endnu ikke vedtaget. De overordnede rammer kendes gennem finansloven for 2011, hvori der også indgår et overslag for 2012.
På baggrund af finansministeriets tekniske beregninger forud
for finansloven for 2012, har Kulturministeriet meldt en forventet
budgetramme for 2012 til museet. Reelt er der endnu ikke taget
politisk stilling til Nationalmuseets budgetramme for 2012.
Desuagtet er der selvfølgelig god grund til, at museet forbereder
sig på det kommende budget. Dette giver også god mulighed
for en bredere politisk debat forud for finansloven for 2012.
Besparelserne på knapt 18 mio. kr. betyder bl.a. nedlæggelse
af 39 stillinger. Godt 10 mio. kr. spares indenfor drift og
administration, 3 mio. kr. på forskning, 3 mio. kr. på bevaringsområdet
og 2 mio. kr. på formidlingsområdet.
Finanslovens skyld
Som forklaring i offentligheden må finansloven holde for. Det er her der skæres ned, lyder det. En tillidsmand på museet er i Politiken citeret for, at man ikke havde regnet med disse nedskæringer.
Men hvad sker der egentlig i finansloven for 2012?
Jo, ganske rigtigt skal Nationalmuseet spare. Dog kun 5,0 mio. kr. Og denne besparelse kan på ingen måde komme uventet for museet, idet der har været afsat en pulje på godt 6 mio. kr. om året i 3 år som et led i regeringens kulturbevaringsplan til konservering af truede genstande af enestående national betydning.
Nogle gange kan det politisk lykkes at videreføre sådanne
3-4-årige puljer, som eksempelvis i finansloven for 2011,
hvor truede litteraturpuljer blev erstattet af en fast bevilling.
Politisk set er der dog den historiske forskel mellem litteraturpuljerne
og Nationalmuseets pulje, at litteraturpuljen var en kompensation
for 2001-nedskæringerne på bibliotekspengene - nationalmuseets
pulje er en reel aktivitetsforøgelse i en periode.
Ser man bort fra bortfaldet af denne pulje, spares der ikke
på Nationalmuseets ramme fra finansloven i 2012. Finansloven
for 2011 indeholder en egentlig besparelse på ca. 4,5 mio.
kr. Hermed kan ændringer på finanslovene 2011 og 2012 forklare
omkring halvdelen af de budgetændringer, der finder sted på
Nationalmuseet. Og kun halvdelen af dette er en egentlig besparelse.
De væsentligste forklaringer på Nationalmuseets økonomiske trængsler må således findes i museets egen drift. Museet har valgt ikke at informere om årsagerne til de store besparelser.
Styring gennem tavshed
Når man nu har et så væsentligt kulturelt fyrtårn som Nationalmuseet, burde Kulturministeren
så ikke have trådt hjælpende til, eventuelt arbejdet for en
merbevilling? For selv om årsagerne til besparelserne skal
findes i Nationalmuseets egne driftsforhold, er det selvfølgelig
en politisk opgave at sikre de fornødne penge til at opfylde
de mål, der er for museet.
Den politiske forpligtelse kan kulturministeren naturligvis ikke løbe fra. Men hvor skulle han vide det fra?
Siden Per Stig Møller tiltrådte som kulturminister, har Nationalmuseet slet ikke følt sig foranlediget til at fortælle ministeren om generelle økonomiske forhold for museet. Museet har heller ikke fortalt ministeriets medarbejdere om den vanskelige økonomi.
Besparelsen på 17,8 mio. kr. kommer givetvis lige så overraskende for ministeren og hans embedsmænd som for alle andre udenfor museet.
