Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2011
Hvad skal netbøger koste bibliotekerne?
Der findes ingen enkle sandheder for, hvad digitale biblioteksmaterialer skal koste. Det eneste sikre er, at de digitale materialer er for dyre.
Som påvist i Søndag Aften er forbrugerpriserne for e-bøger for høje (læs Søndag
Aften arkiv: De
alt-alt-for-dyre e-bøger). Efterfølgende har nyhedsbrevet
Momentum fra Kommunernes Landsforening fremvist en statistik,
som viser, at de netbaserede biblioteksmaterialer er for dyre
for bibliotekerne.
Nogle af tallene fra Momentum/KL:
udlån af en e-bog koster 16,70 kr.
udlån af en trykt bog koster 7 kr.
udlån af en netlydbog koster 26,70 kr.
udlån af en lydbog på cd koster 13,15 kr.
udlån af et musikalbum gennem netmusik koster 5 kr.
udlån af en musik-cd koster 2,25 kr.
Forlagene tjener mere
Disse tal er baseret på de rene materialeudgifter. Dette er nemt at beregne for de netbaserede mediers vedkommende, idet der er en (forholdsvis) simpel betaling i forhold til forbrug. Det er knapt så nemt for de faste mediers vedkommende. Her er KL's beregning udelukkende baseret på udgifter til de enkelte materialer: indkøb og klargøring.
Der er tale om en bruttoberegning, hvor antallet kasserede
bøger på et tiår sammenholdes med antallet udlån og materialeudgifterne.
For bøger er den gennemsnitlige materialepris gjort op til
280 kr., det gennemsnitlige udlån til 40 - dette giver en
gennemsnitlig pris på 7 kr.
I relationen biblioteker-forlag har denne beregningsmodel
sin logik: når forlagene sælger en bog til biblioteket, mister
man potentielt 40 stk. salg; men kun potentielt, fordi gratis
bibliotekslån selvfølgelig ikke svarer til, hvad forlaget
måtte miste i indtjening. Sammenligningen mellem papirbøger
og e-bøger er dog helt relevant. Forlagene tjener mere end
det dobbelte, hver gang en e-bog udlånes i stedet for en papirbog.
Dermed understreges igen, at de forfattere, som hævder at
de vil miste indtægter på bibliotekernes udlån af e-bøger,
ikke forholder sig til de reelt eksisterende økonomiske modeller.
Fysiske medier koster mere
KL's beregninger har naturligvis til hensigt at styrke KL's position i forhold
til forlag og pladebranche, når de generelle licenser for
netbaserede medier forhandles. KL's simple krav vil være:
I skal ikke tjene mere pr. udlån af et stk. materiale, bare
fordi det har skiftet fra fysisk til netbaseret form. Tværtimod,
de fleste andre ville forvente, at netbaserede medier var
billigere for bibliotekerne.
Omvendt må man dog forvente, at bibliotekerne vil være villige til at investere i de nye medier. Dels fordi man gerne vil servicere hele befolkningen, også gerne frontløberne. Men også fordi økonomien har mange flere elementer end blot den rene materialeudgift.
KL's beregninger for udgifterne til den trykte bog indeholder ikke udgifter som lagerplads, udlånskontrol, opsætning, transport mellem biblioteker, personale, administration m.v. Beregningen indeholder heller ikke bødeindtægterne.
Naturligvis vil det være muligt at opstille et troværdigt regnestykke, som sammenligner udgifterne for bogudlån (se Søndag Aften arkiv: Undskyld, hvad koster det at låne en bog?). Det nærmeste man i dag kan komme en vurdering af udgifterne ved udlån er et groft makroøkonomisk estimat fra Styrelsen for Biblioteker og medier, som i 2009 antog at udgifterne pr. udlån var mellem 21 og 37 kr. (Læs: Er det dyrt at udlåne bøger?).
Disse grove beregninger viser, at der er væsentlige penge
at spare for bibliotekerne ved udlån af netbaserede medier
- under forudsætning af at det samlede udlån ikke stiger som
konsekvens af klik-bekvemmeligheden.
Hvad vil bibliotekerne?
Kommunernes Landsforenings beregning viser, at bibliotekernes materialeudgifter
vil stige fra 370 mio. kr. til 1,2 mia. kr., hvis man helt
overgik til netbaserede udlån. Denne beregning tager ikke
hensyn til den naturlige dynamik, der ville blive, hvis e-bogsudlånet
vitterligt var så stort, at forlagene kunne leve af det: så
ville prisen pr. udlån falde drastisk. Men beregningen tager
altså heller ikke hensyn til, at bibliotekerne ville spare
ganske voldsomt på personale, bygninger, transport og meget
andet, hvis det hele blev netbaseret.
Derudover savner disse økonomiske aspekter en langt vigtigere
diskussion: hvad er formålet med bibliotekernes netbaserede
løsninger? Den nuværende ebogsløsning på bibliotekerne, hedder
ebogsbibliotek.dk.
Her kan man for øjeblikket vælge blandt godt 1.000 e-bøger.
Heraf er dog kun 23% på dansk. Det meste er svenske bøger!
For de der holder af at læse på svensk, er det naturligvis
en tiltrængt mulighed for at læse på originalsproget. Men
for de fleste vil det virke som en besynderlig prioritering
af biblioteksressourcer. På musikområdet er tilsvarende mangel
på biblioteksrelevant udvælgelse af materialer (se Søndag
Aften arkiv: Når
netmusikken spiller).
De nuværende netbaserede biblioteksløsninger har et fatalt
problem: hverken udvælgelse eller formidling er biblioteksfagligt
funderet. Der er bare tale om databaser, hvor alt tilgængeligt
materiale kan søges og lånes. Kommunernes Landsforening savner
at forklare, hvorfor man ønsker at etablere netbaseret udlån.
Hvad kan bibliotekerne, som markedet ikke selv kan klare?
Hvilken kvalitet tilfører bibliotekerne som gatekeeper?
