|
Danske kunstnere vil ikke længere levere gratis arbejde for udstillingssteder. Inspiration kan hentes i Sverige.
Når en kunstner udstiller på et galleri, burde aflønningen være klar nok: galleriet beholder en aftalt procentdel af salget, kunstneren modtager den væsentligste del. Kunstnerens aflønning er afhængig af den konkrete aftale, gennemgående tjener kunstneren bedst ved salg gennem de kunstnerdrevne sammenslutninger.
Hvad så, når kunstneren får udstillet værker på offentlige udstillingssteder, hvor værkerne ikke er til salg?
Dette problem blev delvist løst i Billedkunstloven, hvor det
blev fastsat, at billedkunstnerne, kunsthåndværkere og designere
modtager et såkaldt udstillingsvederlag, når værker udstilles
på statslige og statsstøttede museer og de statslige og statsstøttede
kunsthaller og udstillingssteder. Udstillingsvederlaget afhænger
blandt andet af værdien af de udlånte værker, og hvor lang
tid værkerne udstilles.
Honorar, ikke kun vederlag
Udstillingsvederlaget giver kunstnerne en slags kompensation for lån af billederne.
På sin vis svarer dette til den kompensation, ophavsretshavere
får fra Koda, når deres værker afspilles i fx radioen.
Ganske hyppigt bruger kunstneren dog også tid på de enkelte
udstillinger: møder, planlægning, ophængning, pressearbejde
og meget andet. Dette sker som hovedregel uden nogen betaling.
Ofte producerer kunstnere selvstændige værker til den enkelte
udstilling; som regel forventer udstillingsstedet, at kunstneren
opnår støtte til dette fra Kunstrådets Billedkunstudvalg.
Billedkunstnernes Forbund gennemførte i 2009 en spørgeskemaundersøgelse
blandt kunstnere, der modtog udstillingsvederlag i 2006
og 2007. Disse kunstnere havde også udført arbejde i forbindelse
med udstillingerne, dog havde 86% ikke modtaget honorar
fra udstillingsstedet. Der er således reelt tale om ulønnet
arbejdskraft på landets udstillingssteder.
Svenske kunstnere siger MU
I Sverige gennemførte man fra 2009 en såkaldt MU-aftale. Det er en overordnet
skabelon for aftaler mellem udstillingssteder og kunstnere
(Medvirken- og Udstillingserstatning). "U"-et i den svenske
aftale svarer i princippet til det danske udstillingsvederlag,
dog langt mere detaljeret fx i forhold til besøgstal. "M"-et
svarer til princippet om honorar for udført arbejde. Den svenske
MU-aftale indeholder bl.a. en aftalemodel, som sikrer at udstillingsstedet
og kunstneren aftaler de gensidige forventninger, inden arbejdet
påbegyndes. Dette omfatter fx definition af konkrete opgaver,
tidsforbrug, deadlines samt betaling. Desuden indeholder den
svenske MU-aftale en række standardtariffer for forskellige
dele af arbejdet.
Med disse konkrete værktøjer har man sikret, at der er en
slags fælles checkliste, før arbejdet med udstillinger påbegyndes.
MU-aftalen omfatter i Sverige foreløbig ca. 150 museer og udstillingssteder. Moderna Museet i Stockholm indgik i 2010 i alt 53 MU-aftaler med et gennemsnitligt udstillingshonorar ("M"-et) på ca. 20.000 SEK.
En dansk løsning
Naturligvis må man forestille sig, at danske kunstnere kan ønske, at udstillingsvederlaget
får et økonomisk løft svarende til det højere svenske niveau.
Øverst på kunstnernes dagsorden er dog at få honorar for udført
arbejde. Som i alle andre professionelle kunstneriske sammenhænge,
er regulære aftaleformer og aflønningsprincipper en klar fordel
for at sikre udstillingernes kunstneriske kvalitet.
Udstillingsvederlaget valgte staten at finansiere som en refusion
af museer og udstillingssteders udgifter. Det samme må man
forestille sig som den mest hensigtsmæssige form for at fjerne
de grå aftaleformer.
Naturligvis vil det føre til en statslig merudgift, hvor kun en beskeden del kan hentes som mindreudgift for Kunstrådets Billedkunstudvalg. Men netop, når det handler om aftaler om løn, ferie og pension, vil der ofte være et stærkt incitament for staten i at sikre regulerede vilkår. Billedkunstnerne har her en sag, som nemt bør kunne komme på en ny regerings handlingsplan - uanset hvilken regering.
Søndag Aften
06/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
