Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2011
Små biblioteker scorer godt
De mindste biblioteker har de mest tilfredse brugere. Personalet er bibliotekernes bedste redskab.
CulturCommentar:
I Stevns kommune med 22.000 indbyggere er bibliotekerne blandt
landets mindre. Der er tre biblioteker, Store Heddinge Bibliotek,
Hårlev Bibliotek og Strøby Egede Bibliotek. De tre biblioteker
har henholdsvis 30, 25 og 18 timers ugentlig åbningstid. Der
er 6 bibliotekarer og 6 assistenter.
Stevns biblioteker har en lidt større bestand af bøger og
lydbøger end landsgennemsnittet. Til gengæld har man knapt
så megen musik. Udlånet er derimod noget mindre end i det
øvrige land.
Stevns kommune bruger i 2011 425 kr. pr. borger til bibliotekerne. Det er 10% mindre end landsgennemsnittet. Det er altså ikke økonomien, der giver Stevns anledning til særlig omtale.
Det er derimod Rambølls nationale benchmarkundersøgelse, hvor brugerne af Stevns biblioteker markerer den højeste tilfredshed blandt de medvirkende 22 kommuner.
Jo mindre, desto bedre
De fem biblioteker, der scorer bedst blandt den nationale benchmarkings 22 medvirkende
biblioteker, har et biblioteksbudget på 387 kr. pr. borger
(uvægtet gennemsnit). De fem kommuner, der scorer dårligst,
har et biblioteksbudget pr. borger på 507 kr. (uvægtet gennemsnit).
Variationerne i budgetterne er for store, til at man kan hævde,
at mindre budgetter giver mere tilfredse brugere. Derimod
giver tallene klart belæg for at sige, at større biblioteksbudgetter
i sig selv ikke giver mere tilfredse brugere.
Det er bemærkelsesværdigt, at Styrelsen for Biblioteker og
Mediers benchmarkundersøgelse af 22 biblioteker viser, at
de mest tilfredse brugere er på de mindste biblioteker. Dette
er markant i forhold til de seneste års nationale strategi,
som har handlet om at sammenlægge bibliotekerne til større
enheder. Rationalet i dette har været, at større biblioteker
kan yde brugerne bedre service. Men det giver åbenlyst ikke
mere tilfredse brugere. Ups, der er vist et problem her.
Er selvbetjening vigtig?
Godt 80% af bibliotekernes brugere kommer på bibliotekerne for at låne bøger og andre materialer. 20% kommer af andre gode grunde. Men den centrale biblioteksstrategi lægger i højere og højere grad vægt på andre ydelser end udlån, som det bl.a. kommer til udtryk i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet'.
For brugerne - hvis den nationale benchmarkning følges - er
det især service og "rart sted" der tæller, når man skal udtrykke
sin tilfredshed med biblioteket. Det er ikke den centrale
strategis udvikling af "lærings-, inspirations- og mødested".
Spørgsmålet er, om den centrale strategi vil give større tilfredshed
- eller mindre - blandt brugerne. Dette forholder de centrale
myndigheder sig ikke åbent til.
For Styrelsen for Biblioteker og Medier er det vigtigste i folkebiblioteksstatistikken for 2010 ubetinget, at bibliotekernes samlede åbningstid er udvidet med godt 20%. Dette skyldes flere såkaldt "åbne biblioteker" med mulighed for selvbetjening udenfor den almindelige betjente åbningstid. Den almindelige åbningstid er derimod i fortsat tilbagegang.
Der er næppe brugere, der har noget imod de nye muligheder
for selvbetjening. Spørgsmålet er dog, hvor vigtigt det er
for borgernes tilfredshed. Af den nationale benchmarking fremgår,
at brugerne prioriterer åbningstider ganske lavt.
Langt fra brugerne
Der gøres i dag mere end nogensinde før for at samle brugernes oplevelser og erfaringer
fra bibliotekerne op. Men den viden, der kommer fra brugerundersøgelser,
bliver åbenbart ikke anvendt. Derimod leverer Styrelsen for
Biblioteker og medier den ene skønsang efter den anden: spar
gerne på biblioteksbudgetterne, vi klarer os fint; luk gerne
flere filialer, så får vi bedre biblioteker; sats mindre på
udlån, så får vi mere læring; lav flere personaleløse bibliotekstimer,
så ser statistikken pænere ud.
Samtidigt mindsker styrelsen for den mere oplysende indsats om fx den årlige statistiske udvikling og er dermed medvirkende til at hæmme mulighederne for bredere offentlig debat om bibliotekernes udvikling. Undertegnede signatur kan ikke umiddelbart erindre et eneste eksempel fra de senere år, hvor Styrelsen for Biblioteker og Medier i offentligheden har kritiseret endsige taget forbehold ved enten den kommunale biblioteksudvikling eller den statslige opbakning til folkebibliotekerne. - Her går det godt, synes at være det konstante omkvæd.
Og så er det jo heldigt, at brugerne er glade for biblioteker,
der bare sørger for, at personalet er tilstede og taler imødekommende
og inspirerende med brugerne.
