Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2011
Det Kongelige i ilden
Kulturministerens første prøvesten bliver forhandlingerne om ny 4-årsaftale for Det Kongelige Teater.
I de kommende uger indgås ny 4-års aftale for Det Kongelige Teater. Udgangspunktet bliver SRSF-regeringens ændrede finanslovsforslag. Problemet er bare, at det økonomien fortsat ikke hænger sammen for nationalscenen.
Gennemføres regeringens finanslovsforslag, skal Det Kongelige Teater spare 9 mio. kr. i 2012 i forhold til 2011. Finanslovsforslaget har samtidigt indbygget fremskrivninger for de tre efterfølgende år, som også er de år den kommende 4-årsaftale om Det Kongelige Teater vedrører. Det sparekrav der er på 9 mio. kr. i 2012 vil stige til 24 mio. kr. i 2015. Hertil kommer krav om tilbagebetaling af gæld på knapt 7 mio. kr. årligt i fire år. Til teatrets drift er der således 16 mio. kr. mindre i 2012 end i 2011 - og hele 31 mio. kr. mindre i 2015. Sådan ser virkeligheden ud fra teatrets side.
Fra politisk niveau opfatter man det tydeligvis som en merbevilling på 35 mio. kr., når finanslovsforslaget indeholder en årlig driftspulje på 16 mio. kr. til teatret og gør puljen på 19 mio. kr. til drift af Skuespilhuset permanent.
Gældsbyrden
Disse puljer indgår dog for længst i Det Kongelige Teaters almindelige drift. Puljen på 16 mio. kr. har teatret fået bevilliget hvert 4. år siden 1992! Man kan selvfølgelig blive ved med at kalde det for en "pulje", men ligesom regeringen overvejer om der skal være solnedgangsklausuler ved visse bevillinger, kunne man forestille sig et hævdsprincip ved vedblivende puljebevillinger. Staten kan jo til enhver tid ændre i finanslovens ramme til teatret, så statens reelle styringsmuligheder fjernes ikke, hvis man lader teatret vinde hævd efter 20 år med den samme pulje.
Puljen på 19 mio. kr. til drift af Skuespilhuset har eksisteret siden 2009. Den er konkret begrundet i de merudgifter teatret fik i forbindelse med det nye skuespilhus. Dette er alle parter enige om, det er givetvis også derfor puljen nu foreslås gjort permanent.
Disse merudgifter til bygningsdrift havde teatret dog allerede i 2008 og dette er den væsentligst årsag til at Det Kongelige Teater har en gæld, som i alt udgør 26 mio. kr. Såfremt merbevillingen var blevet givet i det år, hvor merudgifterne faktisk opstod, 2008, havde Det Kongelige Teaters gæld blot været 7 mio. kr. Når regeringen vælger at gøre denne midlertidige merbevilling permanent fra 2012, er det selvsagt en erkendelse af, at den politiske beslutning om opførelse af skuespilhuset, faktisk gav 19 mio. kr. større udgifter årligt.
På sin vis kan man altså hævde, at den væsentligste del af Det Kongelige Teaters gæld, er et politisk hængeparti siden 2008. Regeringens finanslovsforslag pålægger teatret at afbetale gælden med 6,6 mio. kr. årligt i 2012-2015. Denne tilbagebetaling svækker naturligvis teatrets reelle årlige driftsbudget.
Kunst eller mursten
Ud af Det Kongelige Teaters samlede udgifter på omkring 800 mio. kr. udgør bygningsrelaterede udgifter knapt 300 mio. kr. Finanslovsbevillingen var i 2011 544 mio. kr. - resterende knapt 260 mio. kr. består i billetsalg og andre driftsindtægter. Gennemfører man over de næste 4 år besparelser på 31 mio. kr. i forhold til 2011-bevillingen, er det helt umuligt at forestille sig, at besparelserne ikke vil gå ud over teatrets kunstneriske produktion.
Det i offentligheden hyppigt gentagne udsagn: flere penge til kunst og mindre til mursten, vil ikke kunne lade sig gøre med en mindre økonomisk ramme. Man kan naturligvis godt forestille sig, at en anden statslig myndighed får ansvaret for bygningerne. Dette vil blot føre til en tilsvarende reduktion af finanslovsbidraget til Det Kongelige Teater. Og på sigt vil det føre til manglende fleksibilitet i anvendelsen af bygningerne foruden uendelige diskussioner om ansvarsfordeling for fx renoveringsudgifter.
Effektivisering
Naturligvis kan Det Kongelige Teater i lighed med andre store organisationer opnå effektivitetsbesparelser. Man vil givetvis fortsætte bestræbelserne på at mindske de mange ledelsesniveauer i organisationen, man vil søge at opnå større fleksibilitet i aftaler med medarbejderorganisationer og man vil til stadighed styrke salgsindsatsen, stramme indkøbsrutiner og mange andre sædvanlige ledelsesstrategier. Her vil der kunne høstes besparelser - men langt fra 31 mio. kr. over fire år.
Det Kongelige Teater er en af hovedstadens større virksomheder med i alt 1.100 ansatte (årsværk). Det er en særdeles kompleks organisation. Næppe mange udenfor organisationen kan gennemskue alle organisationens forgreninger, endsige kommandovejene. Ofte kan man være i tvivl om medarbejderne kan gennemskue organisationens kompleksitet. På det politiske niveau er det ofte rigeligt svært at hitte rede i de tre søjler teater, ballet og opera. Hertil kommer koncertvirksomheden, balletskolen, uddannelse af operasangere, turneforpligtelse i hele Danmark, gæstespil fra ind- og udland, biblioteket, drift af scener og tilhørende bygninger foruden produktionsværksted til scenografi.
På et tidspunkt vil det være nødvendigt at vurdere nærmere om nogle af de mange opgaver bedre kan varetages som selvstændige økonomiske enheder med faste driftsaftaler med Det Kongelige Teater. Kan biblioteket fx fusionere med Det Kongelige Biblioteks afdeling Dramatisk Bibliotek? Kan produktionsværkstedet på Refshaleøen styrkes som selvstændig virksomhed med driftsaftale med Det Kongelige Teater?
Forvirring om Tordenskjoldsgade
Et af elementerne i regeringens finanslovsforslag vedrørende Det Kongelige Teater er salg af bygningen i Tordenskjoldsgade 1, som for øjeblikket anvendes til billetsalg, forskellige administrative funktioner og balletskole.
Ifølge kulturministeriets notater skal teatret "fraflytte" bygningen, hvilket vil medføre "en mere intensiv udnyttelse af den resterende bygningsmasse. Det er samtidig oplyst, at provenuet for salget tilfalder staten.
I modsætning til dette har kulturministeren i Politiken udtalt, at "Det Kongelige Teater bare leje sig ind i bygningen, når den er solgt, hvis teatret fortsat ønsker billetkontor ud til Kongens Nytorv."
Ifølge dr.dk "vil kulturministeren også sælge billetlugen. Frasalget vil kunne gøre teatret gældfri".
Et tidligt element i de forestående forhandlinger om Det Kongelige teater vil således komme til at handle om, hvordan ministerens udsagn om Tordenskjoldsgade 1 skal forstås. Ejendommen skal tydeligvis sælges. Men hvis provenuet skal tilfalde staten, kan det ikke samtidigt gøre teatret gældfrit. Og når ejendommen skal "fraflyttes" for at gøre teatrets anvendelse af øvrig bygningsmasse mere intensiv, hænger det ikke helt godt sammen med ministerens udsagn om at teatret bare kan leje sig ind igen.
Afklaring af dette er helt nødvendig for at sikre, at de politiske forhandlinger sker med den fornødne klarhed.
Hvad vil oppositionen?
Regeringens finanslovsforslag for Det Kongelige Teater skal dels ses som en sikring af teatret i forhold til hidtidige puljer, dels som et oplæg til forhandlingerne om teatrets 4-årsaftale. Her skal meget gå galt, hvis det ikke viser sig, at finansministeren har en reserve i baghånden til at sikre teatret yderligere midler.
Det pudsige er, at det i høj grad skal være oppositionen, der skal sikre dette. Spørgsmålet er hvilke modydelser oppositionen vil kræve for at sikre at regeringen ikke får konstante problemer med Det Kongelige Teaters økonomi.
