|
Biblioteker kan spille en afgørende rolle for byudviklingen, skriver Casper Hvenegaard Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot-Hansen.
CulturCronik:
”I begyndelsen var byen. Men selve byen var ikke en statisk størrelse. Byernes primære kendetegn er – og har altid været – forandringer. Byer er organiske og udvikles i takt med økonomiske, teknologiske og sociale forhold.”
Helle Juul i Byens Rum – Det kendte i det fremmede (2009:7)
Byer er aldrig statiske, og de udvikler sig konstant i forhold til økonomiske, teknologiske og sociale udfordringer. Men hertil kommer kulturen, der i stadig stigende grad ses som en udviklingsagent i byens forandringsprocesser. Det er ikke som før de rige byer som Firenze eller New York, der får status som kulturbyer. Her støttede mæcener med baggrund i handel og industri udviklingen af et blomstrende kulturliv. Nu investerer byerne selv i kultur for at opnå økonomisk udvikling, eller som opskriften lyder: ”Just add culture and stir!” Kultur er blevet et konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække turister, virksomheder og borgere, og kulturinstitutioner ses som vigtige faktorer i en strategisk byudvikling, hvor byer i konkurrence brander sig som oplevelsesbyer og som kreative og innovative byer.
Samtidig ses der hos borgerne - især hos de unge ”digitale indfødte” - et stigende behov for at sætte deres eget mærke på byen. De vil ikke betragtes som tomme kar, der skal fyldes op med viden og dannelse, men søger meningsfulde oplevelser, kreative udfordringer og muligheder for at udfolde deres innovative ressourcer i skabelsen af deres egen fremtid. Disse tre begreber kan ses som en del af en værdikæde: Den meningsfulde oplevelse fungerer som inspiration til kreativitet, der giver sig udtryk i innovation og forandring. Denne udvikling stiller nye krav til biblioteket, hvis det skal tiltrække og fastholde disse brugere og understøtte deres udfoldelse.
Spørgsmålet er, hvordan biblioteket kan bidrage til at skabe meningsfulde oplevelser i byens rum. Og samtidig bliver det spørgsmålet, hvordan biblioteket kan legitimere sin virksomhed, hvis ikke det adskiller sig fra andre oplevelser på byens scene: Hvordan gør det en forskel, og hvor kan det noget, som ikke alle mulige andre kommercielle tilbud eller offentlige kulturinstitutioner kan tilbyde? I en æra, hvor oplevelsesøkonomien har gjort næste alt til oplevelse, er biblioteket en garant for formidling af den meningsfulde oplevelse, som skaber indsigt og transformation. På den måde har biblioteket allerede et godt image. Men som alle andre images har det brug for en opdatering – og denne proces er i fuld gang.
I forbindelse med kreativitet handler det om, hvordan biblioteket kan understøtte et kreativt miljø i byen, og her kan man spørge: Bidrager biblioteket med mødepladser præget af åbenhed og mangfoldighed? Understøtter det fællesskab, tillid og tolerance? Pirrer det nysgerrigheden og lysten til at eksperimentere? Og hvad betyder innovation i denne sammenhæng? Selv om innovation ofte knyttes til udvikling af nye produkter og metoder, der kan skabe økonomisk værdi, kan innovation også mere overordnet betragtes som en ramme om forandring og forbedring på alle niveauer. Det handler også om forbedring af menneskers levevilkår i mere generel forstand og om individers evne til at skabe den fremtid, de ønsker.
Når vi taler om værdiskabelse i denne sammenhæng, er det derfor interessant at spørge til, hvordan bibliotekerne kan bidrage til at fastholde og udvikle byens kreative og innovative ressourcer og potentialer, således at disse også på længere sigt bliver af værdi for både den enkelte og for byen som helhed. Allerede i dag er biblioteket kendetegnet ved en høj grad af troværdighed og en rummelighed, der er ganske unik for kulturinstitutioner. Desuden besidder det en række egenskaber, der kendetegner et kreativt miljø, herunder åbenhed, mangfoldighed, fællesskab, tillid og tolerance. Biblioteket rummer derfor et potentiale i forhold til at tiltrække og understøtte byens kreative vækstlag og dermed også for at bidrage til nytænkning og innovation.
Bibliotekets bidrag til byens forandring
Bibliotekerne har fået en ny værdi både i forhold til at bidrage til byernes strategier for forandring og i forhold til at styrke borgernes muligheder for at præge denne forandring. Denne rolle som en dynamisk faktor i byudviklingen har udfordret bibliotekernes selvforståelse og ført til en nytænkning af deres formål, funktioner og faciliteter.
For at undersøge, hvordan biblioteker takler denne udfordring og dermed bidrager til byudviklingen, har vi besøgt eller på anden måde inddraget en lang række ”cutting-edge” biblioteker i ind- og udland. Det vil sige biblioteker, der særligt har markeret sig i forhold til en strategisk, kulturdreven byudvikling, og biblioteker som på forskellige måder bevidst arbejder med udvikling af oplevelse, kreativitet og innovation gennem nytænkning af rummet og gennem nye relationer. Her har vi anvendt en analysemodel, som fokuserer på biblioteket som place, space og relations, og i denne forbindelse har vi spurgt:
- Hvordan kan biblioteket som del af en strategisk byudvikling bidrage til byer og bydeles image, attraktivitet og identitet?
- Hvordan kan biblioteket som et byrum understøtte borgernes behov for offentlige mødesteder og oplevelser?
- Hvordan kan biblioteket bidrage til udvikling af byens kreativitet og innovation gennem nye relationer?
I det følgende opsummerer vi kort konklusionerne på disse spørgsmål, som er behandlet mere dybtgående i de enkelte kapitler, og som yderligere uddybes i casene. Vi fremhæver her de forskellige potentialer bibliotekerne har for at bidrage til byudviklingen, men det er klart, at det enkelte bibliotek hverken kan eller skal udfylde alle disse krav.
Biblioteket i strategisk byudvikling
Trods mange forsøg kan betydningen af biblioteket som en økonomisk faktor i byens udvikling ikke gøres op i kroner og ører. Og det er heller ikke formålet med denne undersøgelse at ”bevise”, at investeringen i et bibliotek giver en økonomisk målbar effekt. Men der ses en tydelig tendens til, at biblioteker i stigende grad ses som strategiske elementer i en kulturdreven byudvikling, og at de dermed bidrager til at styrke byernes synlighed, image og identitet.
- Ikon
Biblioteket kan som et arkitektonisk ikon medvirke til at styrke af byer og bydeles brand ved at ændre deres image og identitet. Gennem en performativ arkitektur med en symbolsk og æstetisk kvalitet kan byen forlenes med et image som en fremtidsrettet, oplevelsesorienteret og legende by.
- Placemaker
En lang række nye biblioteker er planlagte som strategiske elementer i revitalisering af bycentre, tidligere industri og havneområder og udsatte bykvarterer. Her kan de medvirke de til at skabe liv i mixed-use kvarterer, til at ændre byens flow og til at udvikle helt nye bydele. Gennem deres faciliteter som mødested og som performative byrum kan bibliotekerne trække et stort antal daglige besøgende, både egentlige brugere og i nogle tilfælde også turister, og de kan bidrage til stedets liv og ”livability”.
- Katalysator
Biblioteker indgår i kulturbaserede strategier for sociale og økonomiske ”løft” i udsatte byområder, hvor de skal skabe sammenhængskraft og styrke lokal image og identitet. Biblioteket kan på den måde blive en identitetsmarkør og medvirke til at forandre en bydels tidligere negative omdømme.
Biblioteket som byrum
Udviklingen af byrum og biblioteksrum har meget tilfælles. Byplanlæggere og bysociologer har i de senere år arbejdet intensivt med at skabe levende og inkluderende rum i byen. Her kan designere af biblioteksrum lade sig inspirere af tendenserne i byplanlægningen.
- Biblioteket som levende byrum
Funktionsopdelingen opblødes, så der skabes mere attraktive og inkluderende rum. Den store skala og de lige linjer brydes, så der bliver skabt rum, der inviterer den besøgende til at gå på opdagelse. Der kan desuden skabes gode muligheder for længerevarende ophold gennem etableringen af mange, varierede og velplacerede siddepladser i biblioteksrummet.
- Biblioteket som public domain
Public domain handler både fysisk og socialt om at overskride grænser. Bibliotekerne kan understøtte deres potentiale som public domain ved at nye biblioteksbyggerier lokaliseres i byens sociale grænseland, eller at der skabes en transzone mellem biblioteket og den omkringliggende by, sådan at grænsen mellem bibliotek og byrum opblødes. Yderligere kan et blandet og multifunktionelt biblioteksrum understøtte mulighederne for møder på tværs af livsstile.
- Biblioteket som oplevelsesrum
Tilføjelsen af oplevelser og tænkning i teatermetaforer har i stigende grad præget byplanlægningen og indretningen af byrummet. Byer iscenesættes som fantasy cities, experiencescapes og nostalgiascapes, samtidig med at byrummet bruges som scene for events og performance. Her kan biblioteket bidrage til at skabe meningsfulde oplevelser i byens rum.
- Det iscenesatte bibliotek
Bibliotekerne kan lære af oplevelsesøkonomien ved at rummet iscenesættes som spektakulære temaparker. Med inspiration fra det levende byrum kan der skabes et mere organisk indrettet bibliotek, der inviterer brugerne til ophold i og til udforskning af biblioteksrummet, sådan at oplevelsestænkningen understøtter formidlingen af bibliotekets materialer. Desuden kan udviklingen af nye former for oplevelsesorienterede eksperimentarier understøtte leg og læring.
- Biblioteket som scene
Events indgår i stigende grad som en del af bibliotekets strategiske tænkning, og bibliotekernes arrangementer bliver på en gang mere internationale og lokale. Her skal storbybibliotekers arrangementskalendere yderligere professionaliseres og internationaliseres, hvis de skal synliggøre sig i den tiltagende konkurrence om opmærksomhed. Bydelenes biblioteker kan i højere grad fungere som en scene for events og arrangementer, som initieres og afvikles ved hjælp af lokale ressourcer.
- Biblioteket på byens scene
Biblioteket kan flytte aktiviteter udenfor enten ved at mobile enheder rykker ud til de steder i byen, hvor der er mange mennesker eller ved at flytte aktiviteter ud i byrummet omkring biblioteket. Herved øges dets potentiale for besøgende og muligheden for at møde de grupper, der normalt ikke kommer på biblioteket. Samtidig bidrager biblioteket til et levende byrum med meningsfulde oplevelser.
Biblioteket i nye relationer
Bibliotekerne åbner sig i stadig højere grad mod det omgivende samfund ved at sprænge den fysiske ramme og ved at nedbryde den traditionelle adskillelse mellem bygning og by. Denne bevægelse ”ud-af-boxen” giver bibliotekerne mulighed for at initiere og facilitere nye aktiviteter og dermed at bidrage til en kreativ og innovativ byudvikling.
- Partnerskaber og kreative alliancer
Ved at indgå partnerskaber med det private erhvervsliv, repræsentanter for det civile samfund og andre offentlige tilbud kan bibliotekerne bidrage til at revitalisere bymidten, ligesom partnerskaber kan danne udgangspunkt for nye tilbud i og omkring biblioteket. Partnerskaber og kreative alliancer kan på længere sigt bidrage at styrke understøtte den sociale og økonomiske udvikling i byen og bidrage til at styrke byens kulturelle position ved at placere byen på det kulturelle landkort og ved at give byens borgere og kunstnere nye muligheder for kulturel udfoldelse.
- Hybride kulturarenaer
Bibliotekets placering i hybride kulturarenaer udnytter den potentielle synergieffekt, der herved skabes. Det kan ske ved at samle forskellige aktiviteter, institutioner og tilbud under samme tag, eller ved at samle flere institutioner og kulturelle tilbud i større enheder under en samlet ledelse. Bibliotekerne kan dermed bidrage til udviklingen af nye videns-, kultur- og oplevelsesformer i krydsfeltet mellem de implicerede institutioner, og til at der kan opstå nye sociale arenaer, hvor byens borgere kan mødes på tværs af interesser og forskellighed.
- Kreative og kulturelle vækstlag
Udviklingen af den kreative og innovative by hænger sammen med eksistensen af kulturelle entreprenører og kreative iværksættere, der ofte vokser ud af byernes kulturelle og kunstneriske vækstlag og forskellige subkulturer. Bibliotekerne kan bidrage til at understøtte og udvikle disse vækstlag og dermed understøtte byens kulturelle og kunstneriske fødekæde, ved at give fysiske rammer og frirum for vækstlag og ved at skabe rum for mødet mellem vækstlag og publikum.
Udfordringer for fremtidens bibliotek
Ovenfor har vi på baggrund af vores studier af synlige og banebrydende biblioteker i Norden, Europa og Nordamerika fremhævet, hvilken rolle biblioteket kan spille i byudviklingen i dag, og hvordan de kan styrke deres bidrag til oplevelse, kreativitet og innovation. Men det er klart, at langt fra alle biblioteker indgår i eller ønsker at indgå i sådanne sammenhænge. Det kan handle om stram økonomi, andre prioriteringer eller forankring i et mere traditionelt biblioteksparadigme. Mange steder er borgerne yderst tilfredse med biblioteker, der ligner dem, de altid har kendt, og biblioteker scorer generelt meget højt tilfredsheds-undersøgelser. Men selv om det måske synes at gå godt i øjeblikket, risikerer biblioteket i sin klassiske form at blive overhalet indenom af de mange nye virtuelle og konkrete kulturelle tilbud. Konkurrencen er hård i et kultur- og mediebillede, der konstant ændrer sig, og i en bypolitik, hvor den globale konkurrence kræver synlighed og succes. Biblioteket er ikke en ø, og det må i endnu højere end det er tilfældet i dag geare sig i forhold til et kultur- og byliv i forandring.
Her ser vi især tre store udfordringer:
For det første at biblioteket ikke ser sig som en uafhængig kultur- og vidensinstitution, men tænker sig som en del af den mere overordnede strategi for byudvikling, som eksisterer i dets region, by eller bydel, og går i dialog med denne strategi, når det udformer sin egen udviklingsstrategi. Dette kræver, at biblioteket forstår sig selv som en vigtig aktør i formulering af byens visioner og som en uvurderlig faktor i opnåelse af dem. Som en af aktørerne bag det nye bibliotek i Birmingham udtrykte det på konferencen Next Library 2011: ”We are not building a library for the city. We are building the city”.
For det andet at biblioteket ikke tænker i ”grænser”, men indgår i et tæt samarbejde med kultur- og byplanlæggere i forhold til at styrke kvaliteten af byen som public domain og oplevelsesrum. Her kan biblioteksrummet i sig selv blive et levende byrum og en scene for events Men også transzonen mellem bibliotek og by og helt andre lokaliteter uden for biblioteket kan bruges som platforme for samvær og meningsfulde oplevelser i bibliotekets iscenesættelse. Dette kræver, at biblioteket har viden om og kompetencer i forhold til udviklingen af sociale, kulturelle og æstetiske processer i byens rum.
For det tredje at der tænkes mindre i ”bibliotek”, dvs. i materialer, funktioner og tilbud, og mere i processer, interaktion og synergi. Her kan biblioteket blive udfordret ved at indgå i nye sammenhænge og partnerskaber, og det kan bidrage til den synergi, der kan opstå i grænselandet mellem forskellige institutioner, kulturformer og brugergrupper. Dette kræver, at biblioteket er sine egne værdier og kompetencer bevidst og samtidig respekterer andres. Biblioteket skal ikke være alt, og det skal ikke droppe sine enestående kompetencer for organisering og formidling af information, viden og kultur. Men disse skal sættes i spil på nye måder og i nye sammenhænge, hvis biblioteket skal bevare sin opbakning hos en ny generation af digitale indfødte.
Casper Hvenegaard Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot-Hansen
Cronikken er et uddrag fra:
Casper Hvenegaard Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot-Hansen: Biblioteket i byudviklingen
- oplevelse, kreativitet og innovation.
Danmarks Biblioteksforening. |
|
 |
Læs også:
Biblioteket i byen
Søndag Aften
12/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
