Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2012
Armslængde til husbehov
Armslængde, dette i kulturdebatten hyppigt anvendt ord, efterlyses ofte fra kunstnerisk side. Blot ikke, når armslængden betyder afslag fra politisk side.
CulturCommentar:
Poesiens Hus i Gothersgade i København er i alvorlig pengemangel. Ifølge foreningen bag huset mangler der aktuelt op mod 350.000 kr. for at få en forsvarlig drift af huset. Man har fået afslag på driftsstøtte fra Kunstrådets Litteraturudvalg. Man har fået afslag fra ansøgning om driftsstøtte fra Københavns Kommune. Og nu har man også fået afslag fra Kulturministeren.
Den væsentlige begrundelse fra ministeren er, at han - som lovet før valget - ønsker at opretholde armslængden. Det kan han ikke mene, siger foreningen bag Poesiens Hus. Det er et "embedsmandssvar", han kan ikke sende bolden tilbage til et armslængdeudvalg.
Jo, det er lige netop det han kan. Og bør, hvis alle kunstdebattørers højstemte ord om armslængde skal tages alvorligt.
Litteraturudvalget bestemmer
Kunstrådets litteraturudvalg har besluttet ikke at give driftsstøtte, men kun
projektstøtte. Derfor giver udvalget projektstøtte og ikke
driftsstøtte til Poesiens Hus. Denne sondring mellem projekt-
og drifsststøtte foretages af udvalget, som er et typisk armslængdeorgan.
Der er intet i litteraturloven, som forhindrer udvalget i
at give driftsstøtte. Tværtimod: vedtagelsen af driftsstøtteloven
i 2010 førte til en ændring i litteraturloven, som tydeliggør
muligheden for driftsstøtte. Der er intet i den nuværende
kunststøttestruktur som forhindrer at Kunstrådets faglige
udvalg kan give driftsstøtte - næsten alle udvalg giver faktisk
driftsstøtte. Den administrative enhed, Kunststyrelsen, har
ikke myndighed til at give instrukser til Kunstrådets udvalg
om, hvordan de vil fordele pengene.
Man må derimod gå ud fra, at litteraturudvalget har taget principielt stilling til spørgsmålet om mulig driftsstøtte. En af de typiske begrundelser for denne sondring er, at "man får mere kunst for pengene" ved kun at give projektstøtte. For litteraturudvalgets side kan man også gætte, at det kan have været en beslutning for at slippe for at diskutere egentlig forlagsstøtte. Desværre må man gisne om mulige begrundelser, idet det nuværende Litteraturudvalg - til forskel fra tidligere udvalg - har valgt ikke at offentliggøre mødereferater.
Holder armen?
Derfor er det fuldstændigt korrekt og efter den almindelige armslængdestruktur,
når ministeren henviser til armslængde som begrundelse for,
at han ikke vil foretage den konkrete vurdering af mulig støtte
til Poesiens Hus. For det er nemlig armslængdeudvalget, der
har sagkundskaben til at vurdere behovet for driftsstøtte
til Poesiens Hus, til at vurdere dette i sammenhæng med andre
litterære aktiviteter og til at prioritere de penge, udvalget
er sat til at bestyre. Naturligvis kan mange udvalg synes
det er kærkomment, når en minister finder en pose penge til
et betrængt projekt. Men hver gang dette sker, udhules udvalgets
overordnede ansvar for det kunstområde, man skal varetage
et samlet ansvar for.
For ministeren er problemet, at han derved tidligt sætter
en markant standard for armslængde. Dette vil han selvsagt
blive holdt op imod, i de mange andre tilfælde der vil komme,
hvor han får chancen for at bøje armslængden.
