|
Jon Stewarts Daily Show fortæller mere om verden end Fox News.
"Fjernsyn gør folk dumme" - denne ofte
hævdede påstand er måske nærmere
sandheden, end man umiddelbart skulle tro. En undersøgelse
fra Fairlight Dickinson University i New Orleans, USA, viser,
at mennesker, der ser Fox News, ved mindre om aktuel
politik end mennesker, der slet ikke følger nogle
medier. Svarene er naturligvis rensede for demografiske
forskelle som køn, uddannelse, alder, race og politisk
tilhørsforhold.
I undersøgelsen spurgte man fx, om de egyptiske oprører
i foråret havde haft succes i bestræbelsen på
at fjerne det tidligere regime. 68% af de der ser The
Daily Show with Jon Stewart vidste, at regimet var faldet,
kun 49% af de der ser Fox News. Vægtet for
demografiske forhold viser undersøgelsen, at der
er en sandsynlighed for 18% flere fejlsvar på dette
spørgsmål blandt de, der ser Fox News
end blandt de, der slet ikke følger medier. Bedst
score opnår de amerikanske Sunday Morning News
Show.
Dette forklarer forskerne med, at søndag morgen udsendelserne
har en tendens til at gå i dybden med et enkelt emne
- og ikke fokusere på skænderier. Men også
aftennyheder og dagblade scorer højt.
Republikanske besættere
Blandt samtlige udspurgte mener
47%, at Occupy Wall Street bevægelsen kan knyttes
til det demokratiske parti, 11% at bevægelsen kan
knyttes til republikanerne. Mest entydig i besvarelsen af
dette spørgsmål er de, der lytter til den offentlige
radiokanal NPR, hvor 63% knytter bevægelsen til demokrater
og 4% til republikanere. Igen udmærker Fox News seere
sig med kun 46%, der ser bevægelsen som demokratisk
sindet og 14%, der ser den som republikansk. Vægtet
demografisk er det The Daily Show with Jon Stewart,
som er den bedste hjælp til at vide, hvor bevægelsen
hører hjemme i det politiske spektrum.
Også når det gælder spørgsmål
om det igangværende kapløb mellem mulige republikanske
præsidentkandidater, er der stor usikkerhed blandt
seerne. Kun halvdelen af de adspurgte kan nævne en
af de to topkandidater (Romney og Cain da undersøgelsen
blev gennemført). Igen er tale-radiostationerne bedst
scorende. Og igen har de ser Fox News store problemer.
Da Fox News samtidig er det medie de republikanske
kandidater satser allermest på, må man sige,
at udbyttet er magert i kernegruppen.
Undersøgelsen Public Mind Poll fra Fairlight Dickinson University er baseret på telefoninterviews med 612 voksne i New Jersey. Undersøgelsen er foretaget i en uge i oktober 2011.
Søndag Aften
01/2012
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|