Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2012
Stor EU kultursatsning
13,5 mia. kr. Så meget forventes EU at afsætte til det kommende kulturprogram "Et kreativt Europa".
Det kan godt være, at der er økonomisk krise i EU, og at mange EU-lande iværksætter
voldsomme nedskæringer på kulturbudgetterne, fx England, Italien,
Holland og Ungarn. Men EU afsætter alligevel det største beløb
nogensinde til et fælles kulturprogram. "Et kreativt Europa"
kaldes programmet, som skal vare fra 2014 til 2020. Til det
samlede program afsættes over 13,5 mia. kr.
Programmet erstatter EU's hidtidige Kultur- og medieprogrammer. I forhold til disse programmer er der samlet tale om en budgetforøgelse på hele 37% til kulturen.
Det er stort set hele kultursektoren, der omfattes af EU-programmet.
Man nævner specifikt arkitektur, arkiver, biblioteker, kunsthåndværk,
audiovisuelle værker (film, tv, computerspil mv.), kulturarv,
design, festivaler, musik, udøvende kunstarter, forlag, radio
og visuelle kunstarter. Andre programmer beskæftiger sig med
sport. De særlige mål for Et kreativt Europa er, at styrke
netværksdannelse på tværs af landegrænserne, at styrke kultureksporten,
både indenfor EU-landene og til lande udenfor EU, at styrke
kultursektorenes "finansielle kapacitet" samt at støtte tværnationalt
politiksamarbejde og udvikling af nye forretningsmodeller.
Dette skal ske ud fra programmets generelle mål om at styrke
den kulturelle og sproglige mangfoldighed og at styrke kultursektorens
konkurrenceevne.
Konkrete strategier
Et kreativt Europa består af 3 delprogrammer:
tværfaglig del (15% af budgettet)
kulturdel (30% af budgettet)
mediedel (55% af budgettet)
Den tværfaglige del indeholder elementer som udveksling af erfaringer om nye forretningsmodeller,
netværkssamarbejder, bedre markedsdata og statistiske undersøgelser,
afprøvning af nye erhvervsstrategier for finansiering og distribution
samt konferencer og seminarer.
Den kulturfaglige del indeholder tilpasninger til digitale
løsninger, afprøvning af nye publikumssamarbejder og forretningsmodeller,
internationalisering af kunstneres og andre aktørers karrierer,
støtte til turnévirksomhed samt støtte til udbredelse af europæisk
litteratur.
Mediedelen indeholder også fremme af brug af digitale løsninger,
modeller for koproduktioner, støtte til biografdistribution,
støtte til tværnational markedsføring samt støtte til publikumsarbejde
i form af fx events og festivaler.
Bureaukratiet
En væsentlig kritik af EU's hidtidige kulturprogrammer har været, at potentielle
ansøgere har oplevet papirarbejdet som dræbende. EU forsøger
derfor at skabe en række forenklinger i ansøgningsprocedurer,
hvilket bl.a. kan begrundes med, at den interne vurdering
er, at der er en overordentlig lille andel fejludbetalinger
fra kulturprogrammerne. Dette vil i særdeleshed også blive
nødvendigt, idet en del af målsætningen med Et kreativt Europa
er at styrke små og mellemstore kulturelle aktører, også mikrovirksomheder
nævnes som målgruppe. Her er således tale om en målgruppe,
som næppe har medarbejderressourcer til at hitte rundt i for
meget EU-bureaukrati.
I EU's budgetsystemer opstilles hyppigt ganske præcise målsætninger. Man kunne derfor godt efterlyse, at der blev sat konkrete målsætninger for andele af små, mellemstore og mikrovirksomheder, som indgår i virkeliggørelsen af EU-programmet.
Det samlede program er sendt til høring blandt relevante danske organisationer med høringsfrist 1. februar.
