Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2012
2012 kulturkalender
Søndag Aftens overblik over det vi ved vil ske i 2012.
En ny regering og en ny minister har sat sig for bordenden. Regeringsprogrammet siger kun ganske lidt om kommende initiativer (se Søndag Aften arkiv). En udtalt ambition er, at kulturpolitikken skal være baseret på politisk set brede aftaler. Vi må derfor forvente, at regeringens initiativer vil blive søsat ud fra dette ønske.
EU formandskabet
Selv om kulturområdet ikke er det mest centrale i EU samarbejdet, vil der alligevel
pålægges kulturministeren en række opgaver i forbindelse med
EU formandskabet i det første halve år. Blandt de centrale
opgaver for det danske formandskab står kulturprogrammet Et
kreativt Europa (læs Stor EU kultursatsning),
udvikling af kulturdialog med udviklingslande samt fremme
af digitalisering.
Musikhandlingsplan
Kulturministeren har adskillige gange fremhævet, at han vil komme med et samlet musikpolitisk udspil i januar/februar. Den nuværende musikhandlingsplan, Nye toner, udløb ved udgangen af 2011 (se Søndag Aften arkiv). Denne plans budgetramme var 21 mio. kr. årligt, finansieret gennem tipsmidlerne. Der er ikke afsat yderligere midler til musikhandlingsplanen i SRSF-regeringens ændrede finanslov, så den kommende handlingsplan skal som udgangspunkt udelukkende finansieres gennem tipsmidlerne. Alt tyder på en særdeles stram prioritering af tipsmidlerne. Der er derfor ikke anledning til at forvente store økonomiske forbedringer i den kommende musikhandlingsplan.
Rapporten Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk
musikliv (se Søndag Aften arkiv)
har i høj grad bidraget til, at det rytmiske musikliv har
forventninger om øgede midler, hvilket også kulturministerens
tidlige udsagn har givet anledning til. I den klassiske musiklejr
er man naturligvis klar til at forsvare sine nuværende aktiviteter.
Der er næppe grund til at tro, at ministeren vælger at spille
hårdt ud i forhold til symfoniorkestre. Derimod bør man kunne
forvente nogle signalmarkeringer, både til styrkelse af den
rytmiske musik, men også til at skabe bedre tværgående samarbejdsmuligheder.
Det hyppigt anvendte Duke Ellington-citat "Der findes kun
to slags musik - god og dårlig" vil nemt kunne re-citeres.
Kunststøttesystemet
Det kaldes for et "system", men er ifølge Kunststøtteudvalget nok mest at karakterisere
som et ikke-system - det sammensurium af forskellige tilskudsordninger,
der mestendels administreres gennem Kunststyrelsen. Høringen
af de berørte organisationer er afsluttet, og de politiske
partier er langt inde i konkrete diskussioner om fremtidige
modeller.
På spil er spørgsmålet, om udvalg under Statens Kunstfond
og Statens Kunstråd skal slås sammen, om der skal være en
overordnet fælles bestyrelse, om der fortsat skal være repræsentantskaber
med især repræsentanter fra kunstnerorganisationerne, og hvordan
relationen mellem armslængdeorganerne og Kunststyrelsen skal
se ud.
Forvent et udspil fra ministeren tidligt i det nye år.
Teaterlov
Den brede politiske aftale om bl.a. Københavns Teaters fremtidige struktur er
blevet udmøntet i egentlige forslag og har været i høring
(læs XXX). Tidligt i det nye år vil ministeren fremsætte et
egentligt lovforslag. Dette vil ligge tæt op ad det forslag,
der blev sendt til høring, og vil som udgangspunkt kunne samle
et bredt flertal.
Ministerens reelle problem er, at lovforslaget kun forholder
sig til en mindre del af de mange komplekse teaterpolitiske
problemstillinger, der er ønsker om afklaring af - foruden,
at det gennem snart mange år stærkest fremsatte ønske om flere
frie midler til Kunstrådets scenekunstudvalg stadig står uløst.
Den teaterpolitiske aftale indeholdt ligeledes enighed om
at etablere en åben scene i København og afklaring af de fremtidige
billetstøtteordninger. Disse problemer ligger stadig på ministerens
bord.
Mediestøtte og medieforlig
I begyndelsen af januar afsluttes høringen om den fremtidige mediestøttemodel.
Af mange grunde kan dette blive den mest komplekse opgave
for ministeren. Hovedopgaven er at finde veje til at støtte
medier, der ikke er baserede på papirtryk. Det har mediestøtteudvalget
peget på forskellige modeller for, som der naturligvis er
uenighed om mellem de forskellige medietyper. Kortsagt vil
de, der i dag modtager støtte, gerne beholde, og de der ikke
får, vil gerne have så entydig ligestilling som muligt.
Det mediepolitiske område er isoleret set den del af kulturpolitikken, hvor de politiske partier satser klarest. Alle partier vil søge at præge diskussionerne og markere sig offentligt. Dette understreges af, at den tidligere regerings medieaftale 2011-2014 er opsagt af den nye regering. Det er naturligvis ganske sandsynligt, at det nye regeringsflertal kan indgå en ny medieaftale. Usikkerheden består i, hvorvidt man kan skabe grundlaget for en nye bred mediepolitisk aftale. Et af elementerne kan blive, at man sætter dato for lukning af FM-båndet.
En særlig problemstilling er dagbladenes nuværende såkaldte
0-moms (aviskøberne betaler ikke moms). Denne ordning vil
med tiden blive udhulet, og der skal derfor træffes beslutning
om, i hvilket tempo denne udfasning kan ske. Momsdiskussionen
kan gøres uafhængig af øvrige diskussioner om mediestøtte
- og vil sandsynligvis blive det ved politisk beslutning om
yderligere udredning af mulige veje.
Tipspenge
I april-maj vil ministeren fremsætte forslag om fordeling af årets tipsmidler.
De fleste penge er allerede bundet i forhold til finanslovsbeslutninger.
Men det er ministerens eneste reelle mulighed for at flytte
penge i løbet af det første års regeringstid. Det bliver samtidig
en prøve på ministerens overholdelse af armslængdeprincippet.
Tidligere ministre har hyppoigt valgt tipspuljen til at iværksætte
egne initiativer.
Museumsstrukturen
I april afgav et udvalg en Udredning om fremtidens museumslandskab (se Søndag Aften arkiv). Heri lægges op til en fortsat centralisering af museumsstrukturen, men også en tydeligere afklaring af arbejdsdelingen, både mellem de forskellige museer og mellem stat og kommuner. Museumsudredningen lagde op til en række lovændringer. Politisk har der været ganske tyst om, hvilken vej man ønsker at gå. Ministeren må nødvendigvis spille ud med sit bud i den uafklarede situation.
Ministerens egne initiativer
Det første halve år i 2012 ser allerede nu ganske travlt ud for ministeren og ministeriet. Der er rigeligt med bundne opgaver, som naturligvis også vil blive præget af det nye regeringsflertal. Hertil kommer behovet for at sætte egne fodaftryk. Man må forvente, at SRSF sætter initiativer i gang, som får til hensigt at virkeliggøre ministerens tanker om tværgående samarbejder, kreative potentialer, internationalt samvirke osv. Vanskeligheden bliver at operationalisere det tankegods, som lå bag ministerens egen Marshallplan.
Kulturhovedstad
I august vil en jury pege på enten Aarhus eller Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Sidst på året vil Kulturministeren indstille en af byerne. Det er nærmest usandsynligt, at ministeren vil lade pilen pege i anden retning end juryens indstilling, især fordi ministeren nemt vil blive beskyldt for geografiske præferencer. Han håber på en klar indstilling fra juryen. Den formelle afgørelse vil blive truffet af ministerrådet i 2013.
Finanslov 2013
Sidst i august vil forlaget til Finanslov for 2013 blive fremlagt. Kriseøkonomien giver ikke grund til at tro på ekstra midler. Udgangspunktet vil være finansloven for 2012, som i forvejen har kalkuleret med yderligere 80 mio. kr. i besparelse på kulturbudgettet i 2013. Og sidst i september vil kulturministerens lovprogram for 2012/2013 blive præsenteret. Arbejdet med kunststøttereform og med mediestøtten kan resultere i lovinitiativer.
