|
Eksisterer Kunstrådet?
Efter Kunststøtteudvalgets rapport (se Søndag Aften
arkiv) og den tidligere formand for Kunstrådets fratrædelse,
valgte Kulturministeren at konstituere en ny formand
for Kunstrådet frem til 1. juni 2012. Hensigten var,
at man i mellemtiden ville nå at afklare den fremtidige
kunststøttestruktur.
Endnu er intet sluppet ud om de politiske forhandlinger
og den fremtidige struktur. I løbet af denne måned skal
strukturen afklares - eller også skal Kulturministeren
høfligt anmode den konstituerede formand om endnu en
kort konstitutionsperiode. Det siger sig selv, at så
længe et Kunstråd er omfattet af politiske strukturovervejelser
og korttidskonstitueringer, vil det fremadrettede strategiske
arbejde være begrænset.
Megauploadsag tynder ud
Det vakte voldsom medieopmærksomhed, da FBI i januar, i samarbejde med New Zealands politi, lukkede sitet Megaupload og anholdt chefgruppen. At anholdelsen skete samtidigt med den ophedede debat om SOPA og PIPA (se Søndag Aften arkiv), gav selvfølgelig indtryk af, at den velorkestrerede anholdelse ikke blot var juridisk begrundet.
Der har været nogen mindre opmærksomhed om, at lederen Kim Dotcom siden er sat på fri fod mod kaution (med begrænsninger: elektronisk chip, højst 90 minutter dagligt i swimmingpool og højst 8 timer ugentlig i pladestudie).
Den ansvarlige dommer fra US District Court, Liam O'Grady har i april udtalt tvivl om sagen nogensinde vil komme for retten i USA på grund af procedurefejl.
Hertil kommer en række økonomiske erstatningssager mod FBI, primært fra det firma som har hostet Megaupload og som har mistede indtægter på 9.000$ - pr. dag.
FN kritiserer Rusland
FN's særlige udsending vedrørende kulturelle rettigheder, Farida Shaheed, kritiserer Rusland skarpt. Rusland skal forbedre beskyttelsen af kulturel mangfoldighed og borgernes mulighed for at deltage i kulturlivet.
FN's særlige udsending mener Rusland skal gøre mere for at sikre, at Ruslands historie kan fortolkes forskelligt.
Koolhaas i Moskva
Råt er tilsyneladende godt. Det er i hvert fald ideen bag arkitekten Rem Koolhaas
forslag til nyt hjem for Moskvas Garage
Center for Contemporary Culture, som dermed skal flytte
fra den tidligere nedlagte remise til en nu forhenværende
restaurant i Gorky Parken.
| Den bærende idé i ombygningen
er at fastholde den råhed og slitage, der er sket i den
oprindelige bygning, siden restauranten "Vremena Goda"
blev bygget i 1960'erne. |
 |
Derved lader han også beskadigede
socialrealistiske vægudsmykninger stå for eftertiden.
Man kunne fristes at kalde det for metasocialrealisme.
Et kreativt Europa vedtages
Det stort anlagte nye EU-kulturprogram Et kreativt Europa (se Søndag Aften arkiv) forventes vedtaget af ministerrådet i maj. Programmet indebærer en budgetforøgelse til kultur på hele 37%.
Kulturhovedstæder 2016 EU's ministerråd udnævner i maj officielt San Sebastian i Baskerlandet (Donastia på baskisk) og Wroclaw i det sydøstlige Polen som EU' kulturhovedstæder i 2016. Om et år er det Sønderborg eller Aarhus, der udnævnes for 2017.
FBI lægger fælder
Ligesom cyberkriminalitet udvikler sig, forsøger også myndigheder at følge udviklingen. Amerikanske FBI har således etableret egne websites med børnepornografi. Mennesker der mistænkes for at være særligt interesserede i spektakulære billeder med børn, får en mail med invitation til at besøge sitet. Invitationen kan lyde således:
"Welcome to the hidden side of yur soul, where you view the yung and innocent. We have been around since 2002, offering the best of private and series Child Pornography (CP), (hardcore/soft core) all for FREE! All you have to do, enter in the password, and you'll be viewing free CP for days. We move around when we have to... congratulations for finding us. Yur old password won't work, so get the new one and you are IN!!!"
Herefter følger FBI gæstens dataspor - og går i aktion, når beviserne synes stærke nok. Cyberagent provocateur.
Fjendtlig overtagelse
Det er et velkendt fænomen, at virksomheder driller
hinanden ved at snuppe oplagte domænenavne fra hinanden.
Det hører dog til sjældenheden, at det sker blandt offentligt
støttede kulturinstitutioner. Men sammenslutningen familieteater.dk,
som repræsenterer en række storkøbenhavnske børneteatre,
har snuppet domænet københavnsteater.dk. Institutionen
Københavns Teater, som 1. juli skifter navn til Det
Københavnske Teatersamarbejde, findes under domænet
kbht.dk - også efter
navneændringen.
Søndag Aften 05/2012
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
|