|
Den personlige frihed er nok en kamp værd.
Kulturministeriet og institutioner skal tage cookiekrav
alvorligt.
CulturCommentar:
Med lov skal land bygges - og internet reguleres. Dette
vil de fleste mene skal gælde for det offentliges tjenester på
internet. Dette gælder bare ikke på
kulturministeriets hjemmesider.
Som Søndag Aftens undersøgelse
af 10 vigtige hjemmesider under kulturministeriet viser, overholder
ikke én eneste af disse bekendtgørelsen
om brug af cookies på hjemmesider. Tværtimod
lykkes det for en række af hjemmesiderne direkte at
fejlinformere om anvendelsen af cookies og brugernes muligheder
for at begrænse brugen af cookies.
De ti undersøgte hjemmesider er valgt, fordi de repræsenterer
centrale dele af og store institutioner i kulturministeriets
ressort. Det står næppe bedre til andre steder
indenfor kulturministeriets område. Man kan dog med
rimelighed forvente, at ministeriet og centrale styrelser
går forrest, når det handler om at opfylde lovkrav.
Og da især på kulturministeriets område, hvor den
personlige frihed og kampen mod censur er en del af de højere
formål med ministeriet.
Inspiration findes
Overtrædelse af bekendtgørelse kan straffes med bøde i henhold
til straffelovens kapitel 5. Dette gælder også
offentlige myndigheder. Det vil dog være en alt for
lemfældig anvendelse af kulturministeriets for få
ressourcer. I stedet kan man vælge så hurtigt
som muligt at overholde landets love og samtidig sikre, at
institutioner gør det samme.
At det kan gøres væsentligt bedre på offentlige hjemmesider, ses tydeligt på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside, hvor man straks får en boks frem, hvor brugeren bliver bedt om at tage stilling til anvendelsen af cookies - og desuden instruktive beskrivelser af formål og anvendelse af cookies. Sværere skal det ikke være.
Cookiebekendtgørelsen har sit ophav i EU's databeskyttelsesdirektiv,
som medlemslandene skulle implementere inden 25. maj 2011.
Der er stadig 5 lande, som ikke har gjort dette. EU-kommissionen
har i maj 2012 bedt EU-domstolen om at iværksætte
dagbøder til disse 5 lande. Både Polen og Holland
står til dagbøder på over 100.000 Euro,
så længe reglerne ikke er implementeret.
I England har man implementeret reglerne, og her har telemyndigheden
annonceret, at man fra juni vil begynde at give bøder
til virksomheder, som ikke overholder cookiereglerne. Her
nævner man problemet med offentlige myndigheder som
høj prioritet.
Biblioteker som lovbrydere
Søndag Aftens undersøgelse omfatter 3 af bibliotekernes højt profilerede onlinetjenester, bibliotek.dk, bibzoom.dk og ereolen.dk. Ingen af disse tjenester overholder lovens krav. Ereolen.dk nævner end ikke ordet cookies noget sted. Alle tre tjenester placerer cookies hos brugerne. Alle disse tjenester er etableret i samvirke med forskellige private operatører, men ansvaret for at overholde cookiebekendtgørelsen er i henhold til bekendtgørelsen entydigt udbyderne, altså bibliotekerne.
Danske biblioteker har gennem årtier værnet om privatlivsbeskyttelse. Bibliotekerne har været glade for, at persondataloven pålægger dem at slette oplysninger om lånte materialer inden fire uger efter lånets afslutning.
Denne fireugers regel kommer eksempelvis på prøve
hos ereolen.dk, hvor der er en helt særlig karensregel,
der bevirker, at det enkelte "udlån" tidligst kan "genlånes"
efter 90 dage. For at håndtere dette, må ereolen.dk
nødvendigvis opbevare låneoplysninger i længere
tid end de fire uger der i øvrigt gælder for danske biblioteker. Ulovligt.
Ereolen.dk har en tjeneste, hvor den
enkelte låner kan etablere en såkaldt huskeliste
over bøger. Ifølge reglerne skal den enkelte
låner udtrykkeligt give sit samtykke til etableringen
af en sådan liste, "samtykket skal tydeligt angive hvilke
oplysninger, der må behandles, af hvem og til hvilke
formål". Dette krav opfylder ereolen.dk på ingen
måde. Ulovligt.
Disse regler kan udelukkende fraviges efter godkendelse
af Datatilsynet. Da ereolen.dk er blandt de mest fåmælte
offentlige tjenester, oplyses intet som helst om sådanne
forhold.
Hvad ereolen.dk og bibzoom.dk bruger cookies hos brugerne
til, oplyses ikke. Derved bryder bibliotekerne med den tillid,
der gennem generationer er skabt mellem brugere og biblioteker.
Videregiver bibliotekerne oplysninger om de enkelte brugere
til de kommercielle samarbejdspartnere man har? Vises bestemte
materialer på den enkelte brugers forside på baggrund
af tidligere valg - eller fastholder bibliotekernes onlinetjenester
den analoge sædvane med neutral formidling til den enkelte
bruger?
Der bør fortsat være en helt grundlæggende tryghed for brugerne af bibliotekerne: data om mine udlån videregives ikke til tredje part. Bibliotekerne gør bemærkelsesværdigt lidt for at fastholde denne tryghed hos brugerne.
I disse års mange kulturkampe på internet, ønsker bibliotekerne at spille en væsentlig rolle. Dette bør ikke kun være en rolle som formidler af kommercielle produkter. Det bør også være dagsordenssættende for at videreføre værdier som personlig integritet, frihed og transparens.
Kom ind i kampen
Der er tilsyneladende en særlig dansk slaphed i forhold til overholdelse
af bekendtgørelsen om cookies. Det primære formål,
at beskytte borgernes privatsfære, er ikke højt
på den politiske dagsorden, ej heller indenfor det kulturpolitiske
felt, hvor aktører almindeligvis er optaget af censur
i andre lande. At cookiebekendtgørelsen samtidig har
til formål at begrænse uønsket "adfærdsbestemt
markedsføring", gør det blot mere væsentligt,
at kulturinstitutioner sikrer, at borgerne kan have fuld tillid
til hjemmesiderne.
Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør
Læs også:
Cookie-regler overtrædes
Søndag Aften
06/2012
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
