Stram forretningsmodel eller litterær udfordring?

E-bogen kommer! Råbet genlyder i avisspalter, Amazon sælger flere e-bøger end traditionelle bøger, de danske forlag rører nervøst på sig, bogbranchen frygter en gentagelse af musikbranchens nedsmeltning, e-bogslæsere bliver stadig billigere, smartere og med stadig bedre skærme. Apples blander sig kraftigt i kampen med deres iPad, og senest er der ved at komme gang retssager og anklager om monopol- og karteldannelser.

Hvad sker der med den litterære kultur, hvis elektroniske formater i stigende omfang tager over, og hvilken rolle kan bibliotekerne indtage som den litterære kulturs vigtigste institution, hvis det at låne fysiske bøger ud bliver mindre vigtigt?

Digital litteratur er langt fra noget nyt. Allerede for tyve år siden forudså litteratur- og medieteoretikere som J. David Bolter, at computeren ville true bogen som medium – ikke kun i fysisk forstand, hvor datidens begreb om digital litteratur, hypertekst, ville afløse bogen som medium, men også som optik og begrebsmodel (Bolter, 1991; Pold, 2004) for vores litterære kultur. Siden fulgte Internettets World Wide Web, hvor forfattere kan eksperimentere med netlitteratur, fx på netsteder som Afsnitp.dk, og senest har vi med Web 2.0 også mødt litterære eksperimenter og offentligheder på bl.a. blogs, twitter og Facebook.

Aktuelt udgør mobile medier (telefoner, smartphones, tablets) et felt af muligheder for dels at skrive til folk via et mere intimt, personligt medium, som vi fx ser det i sms-litteratur, dels at inddrage byrum, steder og/eller skabe ’apps’, dvs software, hvor brugeren/læseren kan interagere med digital litteratur. Samtidig med dette har litteraturen som kunstart udviklet sig til i stadig højere grad at ville i dialog med sit publikum gennem oplæsninger, performances, utraditionelle udgivelser (artist books, small press), multimediale samarbejder med musikere, lyd- og billedkunstnere, etc. (cf Larsen, 2010).

Alligevel virker det først som om, jordskælvet for alvor indtræffer nu, og en række af de centrale aktører i den litterære kultur – forfatterne, forlagene, bibliotekerne – kæmper med at finde fodfæstet i den nye digitale virkelighed, der er på vej. Og der er faktisk god grund til at kigge på litteraturens egne kunstneriske eksperimenter i denne proces. Uanset om bogen er døende (hvilket jeg ikke tror), er litteraturens medier i opbrud, og derfor er der generelt og bl.a. på bibliotekerne behov for en litteraturforståelse, der kan diskutere litteraturen som kunstform på tværs af medier og platforme.

Her er der mulighed for at hente inspiration fra den samtidige post-boglige og post-mediale litterære kulturs eksperimenter, ikke mindst den digitale litteratur, hvor der sker en lang række udviklinger, som kan være svære at danne sig overblik over, hvilket jeg heller ikke skal foregive her. I stedet for overblikket vil jeg introducere og diskutere to yderpunkter i den aktuelle digitale litterære kultur: Amazons Kindle e-bog og Påvirket som kun et menneske kan være (Korabiewski & Litten, 2010a), som er en kunstnerisk udgivelse i form af en bog med indlejret interaktiv lydside.

Perspektivet vil være, at digitalisering afspejler en kulturkamp, hvor bestemte måder at læse, handle med og forholde sig til litteratur er programmeret direkte ind i de elektroniske bogformaters software og infrastruktur. Der står altså ganske mange værdier for den litterære kultur på spil.

E-bogens litterære kultur – Amazons Kindle

Amazons Kindle dominerer suverænt markedet for e-bøger med en tre-i-en-løsning: 1) en fysisk maskine, e-bogslæseren Kindle; 2) Kindle softwaren til at håndtere og læse e-bøger som fungerer på Kindle e-bogen og på en række mobile enheder og smartphones (iPhone, iPod, iPad, Android, Blackberry etc.) samt på PC og Mac computere; 3) Kindle online e-boghandlen som er tilgængelig via amazon.com. På det seneste har Apple udfordret denne position med tilsvarende løsninger, her hedder de fysiske maskiner blot iPads og iPhones, og softwaren og e-boghandlen hedder iBooks.

Meningerne er delte omkring, hvorvidt e-bogen er en god erstatning for bogen. Flere har påpeget, at e-bogen ikke er god nok i sin ellers meget trofaste efterligning af den trykte bogs funktionalitet, men måske var det snarere på sin plads at kritisere, at den er så konservativ i sin kopiering af bogen, og at den ikke rummer de store muligheder for mere eksperimenterende digitale litterære tilgange?

Samtidig skjuler e-bogens konservative efterligning af den trykte bog nogle ret store potentielle forandringer af den litterære kultur, dens økonomi og forretningsmodeller. Den amerikanske teoretiker Ted Striphas rejser i sin bog The Late Age of Print nogle væsentlige diskussioner omkring, hvordan e-bogen er indlejret i nogle generelle udviklinger omkring forbrug, kapitalisme og teknologi med særligt fokus på intellektuelt ejerskab, copyright, og hvordan boghandel og medier konstituerer nye og forandrede læser- og forfatterroller (Striphas, 2011, p. 22). Han peger på en generel bevægelse fra (forholdsvist) frit forbrug – hvor man ejer den bog, man har købt og har ret til at forbruge den, som man måtte ønske – til et kontrolleret forbrug, hvor ens forbrugsmønstre er kontrolleret teknologisk og juridisk.

Hvor det har været diskuteret i rigt mål, hvordan og hvorvidt e-bøger understøtter læseoplevelsen via deres e-ink skærme, bliver det bemærkelsesværdigt sjældent diskuteret hvordan e-bøger implementerer nye forretningsmodeller, og hvordan nye former for forbrugerkapitalisme og ejendomsretslige relationer er indlejret i dem, og her er Striphas’ begreb om ”kontrolleret forbrug” centralt. Et begreb som Striphas i øvrigt udvikler fra den franske teoretiker Henri Lefebvre, der beskrev det allerede i 1967, så det er ikke nødvendigvist opfundet af Apple eller andre i IT-industrien.

Kontrolleret forbrug kender vi måske bedst fra licensbaseret software, hvor både juridiske og tekniske forhindringer som intellektuelle rettigheder (copyright), kopibeskyttelser og overvågning kontrollerer måden vi bruger softwaren på, og disse principper overføres nu i stor udstrækning til andre immaterielle varer som musik, film, spil og elektroniske bøger. Som med software skal vi vænne os til, at vi ikke fuldt ud ejer de e-bøger vi har købt og betalt, men at vi kun lejer dem og har licens til at bruge dem på bestemte vilkår og teknologiske platforme.

Det kan undre, for umiddelbart er digitale data jo kendetegnet ved at kunne kopieres, distribueres og deles let og billigt. Men det der umiddelbart er en af de største fordele ved digitale teknologier og netværk er samtidig en potentiel trussel mod den traditionelle vareøkonomi, der jo som bekendt bygger på udveksling af fysiske varer, og hvor prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel.

I stedet for at nyde mulighederne ved en ubegrænset og gratis delekultur kæmper store dele af kulturindustrien – fra software-, spil- over film- og musikproducenter til bogforlag – for at sikre og udvide deres forretningsgrundlag: sikre ved at forhindre deling og kopiering og dermed begrænse udbuddet; udvide ved yderligere at kontrollere forbruget og forbrugeren.

Tænk blot på hvordan Apple med iOS platformene (iPhone, iPod, iPad) og iTunes, iBooks og App Store minutiøst og virtuost har opbygget en forretning baseret på kontrolleret forbrug i en teknologisk struktur. Apple har i skarp konkurrence med Amazon udviklet sig som kulturindustriel mastodont ved at integrere salget af apps, musik og medieindhold med iOS platformene og iTunes infrastrukturen – en infrastruktur det er nærmest umulig at fravælge som iOS-bruger og for eksempel hente sin musik eller software fra andre kilder.

Vi ser kort sagt en række forretningsmodeller fra softwarebranchen som med tilsyneladende stor succes overføres til kulturindustrien og bogbranchen. Amazons og Apples treenigheder af e-boghandel, software og hardware platforme er således gode eksempler på en måde at kontrollere vores forbrug gennem en infrastruktur, der overvåger og sporer brugeren, hvilket de forbeholder sig ret til i deres licensbetingelser – inklusiv retten til at overvåge hvad og hvor længe du læser, hvor du holder pause, og hvad du noterer og understreger. Tænk over det, næste gang du læser Kafka og Orwell!

Der har også været eksempler på, at der designes vilkårlige grænser for forbrugerens rettigheder og brugspraksis. Det mest tydelige er, at man ikke umiddelbart kan låne sine e-bøger ud eller sælge dem efter læsning, hvilket har potentielt katastrofale konsekvenser for biblioteker og handlen med brugte bøger. Men der har også været eksempler på, at bøger, som forbrugerne havde købt og downloadet til deres Kindle, blev trukket tilbage igen og dermed slettet fra deres digitale bogreol i nattens mulm og mørke. Tænk hvis Bog og Idé gjorde det!

I et enkelt meget omtalt eksempel fjernede Amazon eksemplarer af en e-bogsudgave af selveste George Orwells 1984 fra forbrugeres Kindle med en effektivitet, som de regeringscensorer, der i romanen minutiøst fjerner alle spor af nyheder, der generer Big Brother, kun kunne drømme om. Samtidig er der talrige historier om, at specielt Apple censurerer indholdet i deres Appstore med henvisning til pornografisk indhold, fx tillod de en overgang ikke en app, der gav adgang til en ren tekstlig udgave af den klassiske indiske elskovsbog Kama Sutra.

På den ene side privatiseres den litterære kultur i forhold til forbrugerens og læserens rettigheder på bekostning af væsentlige områder af den litterære offentlighed som fx bibliotekerne og muligheden for at låne ud og give videre. På den anden side brydes læsningens privathed af overvågning, sporing og markedsføring. Vi skimter kun toppen af isbjerget i forhold til, hvad det betyder for vores litterære kultur. I videste forstand handler det om vores muligheder for at dele og deltage i den litterære kultur og vores muligheder for at kopiere, citere, skrive videre på andres tekster. Muligheder der spændes stadig strammere ind i net af kopibeskyttelsesteknologier, jura og forretningsmodeller – af kontrolleret forbrug.

Den digitale litteraturs kultur

Efter denne gennemgang af e-bogen kunne man fristes til at bebrejde teknologien denne udvikling – det er jo trods alt teknologien, der muliggør denne digitalisering af bogen og efterfølgende sporing og overvågning af læseren. Dette står imidlertid i skærende kontrast til de visioner, som var fremtrædende ved introduktionen af digital litteratur og internettet, som ofte blev set som demokratisk, dialogisk og frigørende for læseren og læsningen.

I mellemtiden er teknologien blevet mere moden, og der foregår tydeligvis en indædt kulturkamp mellem på den ene side en kultur- og litteraturindustri, der forsøger at forstærke og forsikre deres forretningsmodeller gennem principperne om kontrolleret forbrug og på den anden side kunstneriske eksperimenter med at udvide og genoverveje litteraturens og kunstens rammer og virkemidler.

Elektronisk litteratur har gennem adskillige årtier eksperimenteret med tekstens nye digitale vilkår som netværk og på nettet, i den digitale urbane virkelighed og på de mobile enheder. Eksempler spænder fra kodepoesi, litterære computerspil over hypertekst, netlitteratur til urbane litterære eksperimenter, SMS litteratur og litterære eksperimenter med Twitter og Facebook.

Som kontrast til e-bogens simulering af bogen i et computerinterface vil jeg slutte med at gøre opmærksom på et nyt, dansk og meget flot eksempel på det modsatte: En bog med indlejret digital teknologi – i dette tilfælde i form af et interaktivt lydlandskab. Konrad Korabiewski og Litten udgav i 2010 Påvirket som kun et menneske kan være – en eksperimenterende kunstbog med grafiske arbejder og collager trykt med forskellige teknikker på forskellige materialer, korte tekster samt en lydside, der kan aflyttes via hovedtelefoner som sættes direkte til bogens hovedtelefonstik (Korabiewski & Litten, 2010a). Bogens lydside består af rumlige elektroniske lydlandskaber, som styres af læserens bladren i bogen, hvor hvert kapitel åbner for et nyt lydlandskab. Samtidig består bogværket af kortere, lyriske tekster, nogle trykte, andre oplæste i lydsporet.

Lyd, tekst og grafik opbygger sammen med læseoplevelsen, hvor man sidder med hovedtelefoner på og bladrer i det imponerende bogværk, en sammenhæng omkring sociale rum, hvor møder ikke lykkes og nærværet udsættes. Påvirket… skaber en intim stemning med en tone af ensomhed, som virker stærkt inddragende på læseren. Hvor e-bogen dematerialiserer bogen og reducerer den til et standardiseret interface, gør Påvirket… den digitaliserede bog til et stærkt nærværende og unikt, taktilt objekt, der kalder på poetisk udforskning.

Som disse to meget forskellige teknologiske ‘bøger’ peger på, så er digitalisering ikke kun en udvendig, standardiseret proces, men noget vi og litteraturen selv kan udforske og udfordre. Samtidig har måden det foregår på vidtrækkende betydning for fremtidens litterære digitale kultur. Vi behøver ikke bare finde os i Apples og Amazons kontrollerede forbrug – alternativerne findes. Det handler ikke kun om for og imod digitalisering – digitaliseringen er allerede et vilkår – men om hvordan digitaliseringen iværksættes, hvad den bruges til, hvordan den udformes kunstnerisk, kulturelt, forretningsmæssigt og juridisk. Selvom iPad og Kindle på nogle måder er smarte, praktiske og giver let adgang til store biblioteker af billig verdenslitteratur, så er perspektiverne for den digitale litterære kultur knap så tillokkende med mindre vi udfordrer og rokker ved deres modeller af kontrolleret forbrug. En god dosis digital litteratur kan være en sund modgift, men du kan ikke finde den på Amazon...