| Hjem | Indholdsfortegnelse | Indledende | Del 2 | Del 3 |
Folkebibliotekernes rolle(r) i forhold til Internettet
Folkebibliotekernes rolle(r) i forhold til internettet.
Med udgangspunkt i litteraturen foretages i det følgende en analyse af folkebibliotekernes rolle i forhold til Internettet nu og i den nære fremtid. Analysen koncentreres om den danske litteratur, idet det er de danske folkebibliotekers rolle, der ønskes klarlagt. Specielt lægges der vægt på de forskellige rapporter, redegørelser, handlingsplaner og betænkninger, der er kommet fra diverse udvalg og ministerier, idet de fremstår som en art retningslinier på området. International litteratur inddrages i det omfang den skønnes relevant.
Først finder jeg det dog relevant, at kigge nærmere på hvad biblioteksloven siger om Internettet.
| |
Biblioteksloven og internettet
Lovgivningen på biblioteksområdet indledtes i 1920 med lov nr. 160 af 5. marts om statsunderstøttede biblioteker. Denne lov er med jævne mellemrum blevet revideret, men de mest omfattende revisioner skete i 1964 og i 1983. Det nuværende lovgrundlag for folkebibliotekerne består af Lov om folkebiblioteker m.v. fra 1993 og Bekendtgørelse om folkebiblioteker m.v. fra 1994.
Ifølge loven er folkebibliotekernes formål at: "fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed." Folkebibliotekerne skal endvidere: "formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt."
Udover dette hedder det sig i loven, at: "Folkebibliotekerne bør bestræbe sig
på:
."
Endelig fastslås det i §3 at: "Folkebibliotekernes formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i udvalget af det materiale der stilles til rådighed." [36].
Det ses altså, at der på nuværende tidspunkt ikke står noget direkte om Internettet i biblioteksloven, og der er ikke noget lovkrav, der direkte siger at folkebibliotekerne skal stille Internet til rådighed for brugerne.
Udviklingen peger dog i retningen af, at det bliver et krav ved den næste revision af biblioteksloven, hvilket er en påstand, jeg i det følgende vil underbygge:
På baggrund af rapporten om "Info-samfundet år 2000" [55] udsendte forskningsministeriet i marts 1995: "Fra vision til handling: Info-samfundet år 2000: Redegørelse til Folketinget om "Info-samfundet år 2000" og IT-politisk handlingsplan 1995" [16]. Heri hedder det: "Bibliotekerne må også i fremtiden - hvor elektroniske værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle - kunne varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm." Videre hedder det: "Elektronisk kulturformidling skal supplere og øge spredningen af kulturoplevelser og viden. Alle kulturinstitutioner bør efterhånden indgå i et sammenhængende kulturelt netværk med adgang for borgeren til elektroniske kulturelle oplevelser." [16, s. 35].
Siden da er folkebibliotekerne nævnt i stort set alle IT-politiske redegørelser og handlingsplaner fra regeringen og ministerierne. Således også i den nyeste IT-politiske handlingsplan for 1997/98, hvor der i et afsnit om Rettigheder i informationssamfundet skrives om bibliotekerne: "Initiativ 1.2: Alle biblioteker på nettet med gratis adgang for borgerne.
Alle skal have adgang til offentlig information og service via folkebibliotekerne. Det gælder også i elektronisk form. Der skal derfor på alle biblioteker være udstyr og fornøden kompetence hos medarbejderne. Regeringen vil i forlængelse af Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) opfordre kommunerne til inden udgangen af 1998 at sikre gratis adgang til Internettet fra alle biblioteker" [22, s. 7].
Det ses altså, at der fra regeringens side opfordres kraftigt til at folkebibliotekerne giver brugerne adgang til Internettet. Efter min mening kan det kun være et spørgsmål om tid før denne opfordring bliver gjort til et decideret lovkrav.
Endnu et argument for at Internetadgang fra bibliotkerne bliver et lovkrav i fremtiden kan findes i selvsamme handlingsplan, hvor der i et afsnit om "Åben offentlig sektor" skrives:
"Initiativ 2.6: Elektronisk lovtidende
[…] Der sigtes mod, at et elektronisk Lovtidende vil kunne afløse det traditionelle, papirbaserede Lovtidende som bindende fra begyndelsen af 1999 samtidig med, at elektronisk Statstidende bliver bindende." [22, s. 14-15].
Når denne plan føres ud i livet vil det pludselig være et lovkrav at bibliotekerne stiller internettet til rådighed for brugerne, idet bibliotekerne ellers ikke overholder lovens krav om at stille statslig information til rådighed.
Der kan således ikke længere herske tvivl om, at selvfølgelig skal folkebibliotkerne give befolkningen adgang til Internettet. Debatten om eventuel brugerbetaling for Internetadgang på folkebibliotekerne ligger uden for denne opgaves rammer. Jeg vil i det følgende i stedet koncenrere mig om at belyse folkebibliotekernes rolle i forhold til Internettet, ud fra forskellige aspekter; og tage det for givet, at bibliotkerne før eller siden giver brugerne adgang til Internettet.
| |
I rapporten "Info-samfundet år 2000" skriver Dybkjær og Christensen: "Der vil være en tendens til, at befolkningen opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold. A-holdet vil via arbejde eller fritidsinteresse blive fortrolig med informationsteknologien og blive i stand til at udnytte dens mange muligheder. B-holdet vil ikke få greb om teknologien og vige uden om den. B-holdets jobmuligheder vil indsnævres mere og mere." [55]. Denne problematik afstedkom en længere debat i samtlige medier om A- og B-holdet. I denne debat blev der fra mange sider ytret, at en mulig måde at forhindre opdelingen af befolkningen i et informationsteknologisk A- og B-hold var at stille teknologien, herunder Internettet, til rådighed for alle borgere på folkebibliotkerne.
Der er to aspekter i problematikken om A- og B-holdet: Dels det teknologiske aspekt, med spørgsmålet om tilegnelse af den nye teknologi, og dels det demokratiske aspekt, med spørgsmålet om fri og lige adgang til information for alle; hvor det første aspekt er en forudsætning for det andet.
Det teknologiske aspekt
Danmark er meget godt med hvad angår antallet af computere pr. indbygger, og vi er også godt med, hvad angår opkoblinger til Internettet. Men selv om der i et stadigt større antal husstande er en eller flere computere til rådighed, vil mange biblioteksbrugere ikke have adgang til en hjemmecomputer, endsige Internettet, bl.a. af økonomiske årsager. For denne gruppe vil biblioteket fortsat være en vigtig adgang til både trykte og elektroniske medier, herunder Internettet. Biblioteket vil samtidig måske være det eneste sted de kan tilegne sig viden om de nye teknologier. Dette bliver da også meget klart udtrykt som en vigtig rolle for folkebibliotekerne i Unescos Public Library Manifesto, hvor det under afsnittet om Missions of the public library er et punkt, der hedder: "facilitating the development of information and computer literacy skills" [57]. UBIS er lidt mere tilbageholdende i denne henseende: "I en overgangsfase kan bibliotekerne give almindelig Internet-adgang for de tøvende eller for brugere, som ikke selv har det nødvendige adgangsudstyr, men med den hastigt voksende udbredelse af denne type udstyr i hjemmene kan det næppe på længere sigt være bibliotekernes primære rolle i forhold til Internet." [54, s. 28-29].
Det demokratiske aspekt
Fri og lige adgang til information for alle er en helt fundamentalt forudsætning for et demokratisk samfund. Aktiv deltagelse i og udvikling af demokratiet beror på såvel uddannelse som på den frie og lige adgang til viden og information. Det er således en af folkebibliotekernes fornemmeste opgaver at give folk denne mulighed for at tilegne sig ny viden.
I det tilfælde at bibliotekerne ikke tilbyder adgang til Internettet, vil det afskære den del af befolkningen der af forskellige årsager ikke kan eller vil koble sig til Internettet fra en hel verden af information og viden - en verden der vokser for hver dag der går.
I forbindelse med denne problematik skriver UBIS: "Det er udvalgets opfattelse, at bibliotekerne nu og i de nærmest kommende år har en vigtig funktion med hensyn til at sikre selve adgangen. Megen offentlig information vil blive spredt elektronisk via Internet, og det forudsættes bl.a. i den statslige planlægning på området, at denne kan formidles via bibliotekerne. Det vil også være en forventning hos brugerne, at bibliotekerne råder over dette kommunikationsmiddel." [54, s. 30].
Nu og her, og nogle år ud i fremtiden, vil en af bibliotekernes primære roller i forhold til Internettet altså være at give brugerne adgang. Men hvad så når adgangen er etableret, og i den nære fremtid, når størstedelen af de danske husstande må formodes selv at have adgang til Internettet, hvilke roller kan bibliotekerne så forventes at have i forhold til Internettet, ud over at give brugerne adgang? Det er det centrale spørgsmål i det følgende.
| |
Navigation i informationsstrømmen
Allerede i 1994, i rapporten om "Info-samfundet år 2000" blev det gjort klart, at en af bibliotekernes vigtige roller i informationssamfundet skulle være at hjælpe brugerne med at finde rundt i den overflod af informationer der er tilgængelig bl.a. på Internettet. En af de centrale anbefalinger i rapporten lyder: "Bibliotekerne må også i fremtiden - hvor elektroniske værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle - kunne varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm." [55, s. 61]. Også UBIS-udvalget har taget denne anbefaling til sig; i deres anbefalinger lyder det: "materielt - og det vil vedvare - knytter der sig betydelig interesse til at finde rundt i og udvælge, eventuelt forbedre den stadigt stigende informationsstrøm." [54, s. 4].
Selvom Internettet ikke eksplicit nævnes i ovenstående citater, kan der ikke herske nogen tvivl om, at en meget stor del af den omtalte informationsstrøm kommer herfra. Jeg betragter det således som en overordnet opgave for bibliotekerne at hjælpe med at navigere i informationsstrømmen, herunder Internettet. Bornæs har i den forbindelse en vigtig pointe: "Eksplosionen i datamængden, som vi ser i kølvandet på Internettets udbredelse har ikke medført en tilsvarende eksplosion i informationsmængden, idet mange af Nettets data aldrig bliver transformeret til anvendelig viden" [7, s. 8]. Man kan altså vende den om, og sige at det ikke bare handler om at navigere i data- eller informationsstrømmen, men om at transformere denne strøm til anvendelig viden.
Jeg vil derfor i det følgende redegøre for, hvordan bibliotekerne kan hjælpe med at navigere i de store mængder data og information, og transformere dem til anvendelig viden. Med andre ord: hvilke opgaver ligger der for bibliotekerne i at navigere i informationsstrømmen på Internettet?
| |
Der er udbredt enighed i literaturen om, at en af folkebibliotekernes fremtrædende opgaver i forhold til Internettet er vejledning. (Bl.a. 38, s. 46 og 9, s. 3) UBIS har også en mening om dette: "Endelig vil bibliotekerne have en naturlig rolle at spille i forbindelse med vejledning af brugerne i forbindelse med det materiale, som findes på nettet, og de dertil knyttede søgemuligheder, ligesom det må forventes, at bibliotekerne selv etablerer sådanne søgemuligheder" [54, s. 29].
I det øjeblik et bibliotek giver sine brugere adgang til Internettet, vil der givetvis også opstå et behov for vejledning - på samme måde som der er et behov for, at bibliotekerne vejleder i at bruge de traditionelle samlinger. Man må dog forudse, at behovet for vejledning i brugen af Internettet er større, i og med at det er et nyt medie for de fleste brugere. Til underbyggelse af dette viser en brugerundersøgelse fra Århus Kommunes Biblioteker, at brugerne foretrækker at være selvhjulpne - også når det gælder brug af Internettet. Noget af det der efterlyses - for at blive mere selvhjulpne - er vejledning og instruktion i Internetsøgning. [5 s. 46-47].
| |
Adgang til offentlig information
I Biblioteksloven fastslås det i § 1, Stk. 2 at: "Folkebibliotekerne skal formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt" [36]. Det har bibliotekerne da også gjort i en lang årrække, og skal selvfølgelig vedblive med det. Hidtil har størstedelen af den offentlige information folkebibliotekerne formidler været statslig og kommunal information i form af papirbaserede materialer, som f.eks. oplysende pjecer, brochurer fra Statens Information, vejviseroplysninger, lovstof, betænkninger, rapporter og kommunal information såsom dagsordner og referater fra kommunalbestyrelse/byråd, kommuneplaner samt EU-information m.m. [52, s. 71-73].
Meget af denne offentlige information bliver allerede nu tilgængeliggjort via Internettet, og inden for en overskuelig fremtid kan vi forvente at stort set al offentlig information - både statslig og kommunal - publiceres af den kanal, hvilket illustreres af de følgende to citater: "I de kommende år vil alle publikationer fra ministerier og statslige styrelser desuden blive tilgængelig på Internet." [56, s. 38]. Og: "Den kommunale information forventes ligeledes i stort omfang at blive formidlet via Internet" [26, s. 30].
I takt med at flere og flere offentlige informationer offentliggøres via Internettet, vil det være naturligt, at bibliotekerne også giver adgang til offentlig information i den form. Det er der da også enighed i litteraturen om at det er en oplagt opgave for folkebibliotekerne: "Det kan forventes, at samtlige danske folkebiblioteker giver deres brugere adgang til Internet i løbet af to år, og at et hastigt stigende antal biblioteker selv går på nettet som informationsudbydere. Formidling af offentlig information er en fast bestanddel i serviceprofilen." [52, s. 68]. Også UBIS er enige i at både den statslige og kommunale elektroniske information skal formidles af bibliotekerne: "Megen offentlig information vil blive spredt elektronisk via Internet, og det forudsættes bl.a. i den statslige planlægning på området, at denne kan formidles via bibliotekerne" [54, s. 30]. Og: "Den offentlige information, der er offentliggjort elektronisk, skal være tilgængelig via folkebibliotekerne, hvor der også er et fagkyndigt personale, der i påkommende tilfælde kan bistå borgerne."[54, s. 56]
Det kan altså fastslås, at en af bibliotekernes roller i forhold til Internettet, er at give adgang til offentlig information - såvel kommunal og statslig, som fra EU - der er publiceret på Internettet.
| |
"Navigation i informationsstrømmen" kan virke som en noget vag formulering af bibliotekernes rolle i informationssamfundet. Men navigationen kan konkretiseres i bl.a. udvælgelse af Internetressourcer til bibliotekernes brugere. Både i den danske og den udenlandske litteratur er der bred enighed om, at en af bibliotekernes centralle roller i forhold til Internettet er at præselektere ressourcer for brugerne. UBIS gør f.eks.en hel del ud af dette, illustreret ved følgende to citater: "Materielt - og det vil vedvare - knytter der sig betydelig interesse til at finde rundt i og udvælge, eventuelt forbedre den stadig stigende informationsstrøm. Det er blandt andet denne udvælgende proces, der er afgørende for bibliotekssektorens rolle i det kommende samfund." [54, s. 4]. Og: "Etablering, design og forskellige former for validering af hjemmesider inden for fagområder bliver en vigtig opgave. Identificering, udvælgelse samt etablering af pointers til de hjemmesider, baser og web-sites, som erfaringsmæssigt giver den bedste og mest opdaterede information inden for konkrete emneområder, er en oplagt bibliotekarisk opgave." [54, s. 54]. Også Thorhauge er inde på noget af det samme: "The background for the growing importance of services like this is the exponential growth of information production , possibly resulting in uncontrolled information overload ("information death") and currently leading to the development of intelligent agents - automatic searching tools. No matter how efficient tools like these may be, for many years to come there will be a need for information analysis and selection." [51, s. 16].
Det ses altså, at selektion af Internetressourcer anses for værende en helt central rolle for bibliotekerne i forhold til Internettet.
| |
Værdiforøgelse/berigelse af informationer, f.eks. på Internettet, kan være en anden måde at hjælpe med at navigere i informationsstrømmen - og således være en rolle for bibliotekerne.
Dette antydes også kraftigt af UBIS: "Et vigtigt bibliotekarisk arbejdsområde vil blive udviklingen af værdiforøget information og helt nye biblioteksydelser." [54, s. 54] Og: "Bibliotekerne skal som udgangspunkt formidle information og for eksempel ikke selv producere information, med mindre det sker i et formidlingsøjemed. Typisk i så henseende vil være fremstilling af materiale til vejledning af og hjælp for publikum til informationssøgning. Men også ordning, systematisering og berigelse af information er vigtige opgaver for bibliotekerne" [54, s. 55].
| |
Man kan med rimelighed sige at folkbibliotekerne traditionelt har ydet en målgrupperettet service, i og med at et typisk folkebibliotek har mindst en voksenafdeling og en børneafdeling og, i lidt større folkebiblioteker, også en ungdomsafdeling. I nogle af de største folkebiblioteker er voksenafdelingen sågar splittet op i forskellige fagafdelinger. Dette er f.eks. tilfældet på Københavns hovedbibliotek, hvor der udover læsesalen, børneafdelingen og ungdomsafdelingen, er separate afdelinger for skønlitteratur, for humaniora og samfundsfag, for teknik og videnskab samt for kunst og musik.
Selvfølgelig skal bibliotekerne vedblive med at yde denne form for målgrupperettet service, og selvfølgelig skal de også gøre det i forhold til Internettet.
Thorhauge anfører, at en af bibliotkernes roller i forhold til Internettet kan blive en endnu mere målgrupperettet informationsformidling: "De intentioner der i danske folkebiblioteker har været om at forbinde kommunal, amtslig, statslig information med for eksempel organisations- og foreningsinformation har med Internettets muligheder for via links at tilpasse informationsstier for forskellige grupper fået bedre betingelser end nogen sinde før." [52, s. 70]
Lokal information
En af de primære målgrupper for et hvert folkebibliotek, er lokalbefolkningen. Derfor er det helt nærliggende, at bibliotekerne spiller en rolle i at stille lokal information til rådighed - også på Internettet. Udover kommunal information der, ligesom al anden offentlig information skal gives adgang til fra folkebibliotekerne, kan der være tale om f.eks. foreningsinformation og information fra diverse grupper og enkeltpersoner i lokalsamfundet.
I bogen "Samfundsinformation" gøres det klart at dette er en type information folkebibliotekerne bør give adgang til: "For at sikre alsidigheden i informationsformidlingen bør foreninger, lokale grupper og lignende have samme muligheder som offentlige myndigheder for gennem bibliotekerne at gøre opmærksom på deres synspunkter og distribuere mangfoldiggjort materiale ligesom de må have adgang til at bekendtgøre møder, arrangementer o. lign, gennem opslag på biblioteket" [13, s. 17]. Hvis denne information er i form af f.eks. hjemmesider på Internettet, mener jeg at bibliotekerne har en oplagt rolle i at tilgængeliggøre den via f.eks. deres Internetguide, hvilket også Burkard antyder: "Bibliotekerne har traditionelt set haft en central rolle med hensyn til samlinger af lokal information og det vil være naturligt hvis bibliotekerne overførte den rolle til Internettet, hvor muligheden [for] at gøre lokal information mere tilgængelig via søgning ligger lige for døren" [9, s. 4].
Udover at give adgang til lokalt produceret information, kan bibliotekerne også have en rolle i at stille anden information til rådighed, som der kan være et behov for hos forskellige målgrupper i lokalsamfundet. Thorhauge skriver i den forbindelse om rollerne for et "updated public library": "Further, it must have close co-operation with other memory institutions, schools, colleges and other local institutions which represent essential user groups, because its raison d’être is to meet local information needs. It will be a community information provider and it will - depending on the size and needs of the local community - offer special services to various target groups." [51, s. 10]. Han fremhæver altså lokale skoler, gymnasier og andre lokale institutioner som målgrupper - målgrupper der selvfølgelig også bør tages hensyn til i bibliotekernes formidling af Internetressourcer.
Det kan altså fastslås, at målgrupperettet information, herunder lokal information, er en vigtig rolle for bibliotekerne i forhold til Internettet.
| |
Hvordan kan rollerne udfyldes ved hjælp af Internetguider på bibliotekernes hjemmesider?
Den første forudsætning for at bibliotekerne kan hjælpe med at navigere i informationsstrømmen og formidle Internetressourcer er selvfølgelig at de giver brugerne adgang til Internettet. I marts 1997 oplyste 108 folkebiblioteker at de giver publikum adgang til Internettet [54, s. 40]. Hvis det står til regeringen vil samtlige danske folkebiblioteker give publikum adgang i løbet af 1998: "Regeringen vil i forlængelse af Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS) opfordre kommunerne til inden udgangen af 1998 at sikre gratis adgang til Internettet fra alle biblioteker" [22, s. 7].
En del folkebiblioteker har dog taget det næste skridt - at oprette deres egen hjemmeside på Internettet. Antallet af danske folkebiblioteker med egen hjemmeside er støt stigende: en opgørelse fra marts1997 viser at da havde 42 biblioteker en hjemmeside [54, s. 40], og i dag (primo marts 1998) er tallet oppe på 77 (se s. 42). Altså næsten en fordobling på et år.
| |
Folkebibliotekernes hjemmesider
Der er altså en betragtelig del af de danske folkebiblioteker, der ikke bare ser det som en selvfølgelig service at give brugerne adgang til Internettet, men som også selv ønsker at udbyde informationer på Internettet via deres hjemmesider. Men hvad er det for informationer bibliotekerne kan byde på?
Statens Bibliotekstjeneste foreslår at: "Bibliotekets homepage kan omfatte:
."
[14, s. 24].
De fire første punkter er alle helt selvfølgelige informationer at præsentere på bibliotekets hjemmeside. Det femte punkt, henvisninger til andre hjemmesider, er selvfølgelig også helt oplagt til et biblioteks hjemmeside, og det er disse henvisninger, der som regel er samlet i en form for Internetguide.
I det følgende, er det sådanne Internetguider der er i fokus. Jeg vil se nærmere på, hvordan disse guider kan være medvirkende til at bibliotkerne opfylder de roller i forhold til Internettet, som der blev redegjort for i forrige afsnit.
| |
Vejledning som en del af Internetguiden
Vejledning blev i forrige afsnit identificeret som en meget vigtig rolle for bibliotekerne i forhold til Internettet. Vejledning er da heller ikke nogen ny opgave for bibliotekerne. De fleste biblioteker afholder jævnligt generelle introduktions- og vejledningskurser for bibliotekets publikum - især for nye brugerer.
I min praktiktid på Københavns Hovedbibliotek var jeg flere gange med til at afholde sådanne kurser, hvoraf de fleste var for skoleelever på de sidste klassetrin i folkeskolen. De fik typisk en generel introduktion til biblioteket i form af rundvisning i de forskellige afdelinger og oplysninger om åbningstider, regler, bøder m.v. Derudover blev der givet en demonstration af bibliotekets katalog: hvordan man søger i katalogen, hvordan man ser om en bog er hjemme, reservation af bøger o.s.v. Dette blev suppleret med en række opgaver i katalogen, så de selv blev fortrolige med systemet.
Når et bibliotek stiller et nyt medie, som Internettet, til rådighed for publikum, er det meget naturligt at biblioteket vejleder i brugen af det, på samme måde som den mere traditionelle vejledning. Dog må det forudses at det både er nye og gamle brugere der har behov for vejledning.
Statens Bibliotekstjeneste skriver i den sammenhæng: "Biblioteket får mulighed for at tilbyde introduktions- og vejledningskurser, der støtter borgernes adgang til information, som det er målet med regeringens handlingsplaner, fx:
Hvad er Internettet?
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvordan finder jeg noget om?
Hvordan kommer jeg med på en elektronisk konference?"
[14, s. 23].
Denne liste kan sagtens suppleres med en række andre ting, der bør vejledes om, f.eks. Hvordan bruges e-post?, Hvad kan jeg forvente at finde på Internettet? Hvad er forskellen på emneindekser og søgemaskiner? o.s.v. Alt sammen noget der vil være helt naturligt for bibliotekerne at vejlede i.
Disse introduktions- og vejledningskurser mener jeg med fordel kan suppleres med forskellige vejledninger på bibliotekernes hjemmesider. Selvom man har været til et kursus, er det ikke ensbetydende med at man husker alt der blev sagt på dette kursus. Derfor kan det være en stor hjælp, at der også findes vejledning på bibliotekets hjemmeside, som man kan støtte sig til. Folkebibliotekarerne er jo heller ikke just uden andre opgaver - hvem har ikke prøvet at stå på et folkebibliotek og ventet på at bibliotekaren får tid til at hjælpe? I den situation er det guld værd at der findes en vejledning på selve hjemmesiden. Men hvad er det for en vejledning, der kan gives via hjemmesiden?
Generel vejledning om Internettet
For helt nye brugere, der ikke har stiftet bekendtskab med Internettet før, er det nødvendigt med en helt grundlæggende vejledning i, hvad Internettet er, hvad man kan finde på Internettet, hvordan man bruger en browser, hvordan man læser nyhedsgrupper o.s.v.
Det er, efter min mening, ikke nødvendigt, at bibliotekerne udarbejder en sådan vejledning selv, idet der på Internettet findes adskillige steder, der giver en introduktion til nettet - også på dansk. F.eks. det udmærkede (uanset hvor meget man har imod Microsoft) Internet selvstudium der findes på http://home.microsoft.com/intl/da/tutorial/default.htm. Bibliotekerne kan så på deres hjemmeside oprette et link til sådan et sted.
Vejledning i informationssøgning på Internettet
Der hvor bibliotekerne i stedet kan lægge deres kræfter, er i en vejledning i informationssøgning på Internettet. Med det store antal af både danske, og især internationale, søgemaskiner og emneindekser, der findes på nettet, kan man selv som erfaren bruger godt blive forvirret. Derfor er en grundlæggende indføring i søgemetoder på Internettet en oplagt service at give publikum på bibliotekets hjemmeside. Derudover er links til diverse søgemaskiner og emneindekser også helt essentielle. Sådan en vejledning kan med fordel placeres i f.eks. en Internetguide
| |
Offentlig information i Internetguider
I forrige afsnit kunne jeg fastslå, at bibliotekerne har en vigtig rolle i at give adgang til offentlig information, der publiceres på Internettet. Hvad ville være mere naturligt end at gøre det som en del af en Internetguide?
På statsligt niveau arbejdes der på at etablere centrale indgange til det offentlige system på Internettet. Et eksempel på dette er Danmark.dk [49], der godt nok har haft nogle startvanskeligheder, men som nu lader til at fungere fint. I en Internetguide vil det være helt oplagt at have et link til denne adresse.
I den grad, kommunal information offentliggøres på Internettet, vil det også være oplagt, at i hvert fald hovedbiblioteket i kommunen i deres Internetguide opretter links til disse. Hummelshøj karakteriserer de kommunale informationer, der kan være tale om, som referater fra møder, oplysninger om politikere og oplysninger om kommunale institutioner m.v. [26, s. 30].
| |
Selektion af ressourcer til Internetguider
Som det kunne læses i det foregående afsnit, er præselektion en af de vigtige roller, bibliotekerne har i forhold til Internettet. I en Internetguide vil dette give sig udtryk i form af et antal links til relevante ressourcer på Internettet; Men hvordan vurderes det, om en ressource er relevant eller ej?
UBIS-udvalget karakteriserer udvalget af ressourcer på Internettet på følgende måde:
[54, s. 27].
Med denne overflod af forskellige typer ressourcer er bibliotekerne nødt til at tage stilling til, hvad de vil medtage i deres Internetguide. Både hvilke typer af ressourcer der skal medtages, og hvilke enkelte ressourcer der skal medtages. En opgave, der ikke ligger langt fra det traditionelle materialevalg!
Retningslinierne for selektion af ressourcer er allerede givet i biblioteksloven: "kvalitet, alsidighed og aktualitet". Bibliotekerne har foretaget det traditionelle materialevalg ud fra disse retningslinier i mange år, og har derfor stor erfaring med dette. I forhold til udvælgelse af Internetressourcer er der dog en del faktorer, der gør dette valg afgørende forskelligt fra det traditionelle materialevalg. På Internettet kan alle lægge informationer ud, uanset rigtigheden. Der er ikke, som ved de traditionelle materialer, nogen redaktionel funktion, der har foretaget den første sortering af, hvad der udgives og hvad der ikke er værdigt til udgivelse. Desuden er den første grovsortering af udgivne titler foretaget af DBC, der kun udsender titler der skønnes biblioteksrelevante på seddelfortegnelserne. Samtidig har bibliotekarerne til det traditionelle materialevalg en række hjælpemidler til rådighed i form af dagbladsanmeldelser og lektørudtalelser.
På Internettet er bibliotekarerne nødt til at være mere selvhjulpne, og må derfor være ekstra kritiske i valget af hvilke ressourcer, der skal inkluderes i deres Internetguide. Helt på bar bund er de dog ikke: Mange mennesker, herunder en betragtelig del bibliotekarer og andre informationsspecialister, har beskæftiget sig indgående med kvalitetskriterier for Internetressourcer, hvilket har resulteret i en lang række rapporter og artikler i fagtidsskrifter og på Internettet. I disse artikler og rapporter optræder ofte kortere eller længere lister med kvalitetskriterier for Internetressourcer, som bibliotekerne med fordel kan hente inspiration i ved udvælgelsen af de ressourcer, der skal linkes til i Internetguiden.
En af de mest gennemførte og meget grundige rapporter om selektion af Internetressourcer, er en rapport udarbejdet i forbindelse med DESIRE-projektet (Development of a European Service for Information on Research and Education). I rapporten "Selection Criteria for Quality Controlled Information Gateways", der har som mål: "to develop quality selection criteria and methods use by subject gateways" [24, s. 1], redegøres der grundigt for litteraturen om emnet, anvendelsen af selektionskriterier i subject gateways og selective Internet services, samt brugerundersøgelser om emnet. Resultatet er en gennemarbejdet række selektionskriterier for kvalitetskontrollerede subject gateways, der sagten vil kunne finde anvendelse i de danske bibliotekers arbejde med udvælgelse af ressourcer der skal linkes til i Internetguider. For som Hofman og Worsfold anfører: "This work may additionally be applicable to other selective Internet services…" [24, s. 1].
Ved selektion af ressourcer til en Internetguide, har bibliotekerne en enestående mulighed for at supplere den eksisterende, traditionelle materialebestand med ressourcer indeholdende information som biblioteket ikke i forvejen giver adgang til - og tilmed så godt som gratis! Dette pointeres flere gange af Garlock og Piontek, der bl.a. anfører at: "Clearly, using a home page to link to outside resources expands the library collection by including information resources and tools which would have otherwise been unavailable." [18, s. 11]. Og: "Consider the scope of your current collection, and decide what will complement your existing collection." [18, s. 23]. Set fra et brugersynspunkt vil det være en væsentlig kvalitetsforøgelse af servicen, at der gives adgang til flere informationer; for, som Barlach pointerer: "…lånerne/brugerne går efter informationen og ikke i så høj grad efter hvilket medie, der er tale om" [1, s. 19].
For mindre biblioteker, der har en begrænset materialekonto, er det en helt oplagt - og billig - måde at udvide samlingen på. Det kan sågar med nogen rimelighed siges, at mindre biblioteker burde have mere omfangsrige Internetguider, idet de på den måde kan kompensere for mangler i bestanden af de traditionelle materialer. Det forudsætter selvfølgelig at der på Internettet kan findes ressourcer der er egnede til at udfylde disse "huller".
| |
Værdiforøgelse af informationer i Internetguider
Som det fremgik af foregående afsnit, er værdiforøgelse, eller berigelse, endnu en vigtig rolle for bibliotekerne i forhold til Internettet. Et naturligt spørgsmål at stille i denne sammenhæng er: hvad er værdiforøgelse af information, når vi snakker om Internettet?
Annotering
Thorhauge anfører at: "The simplest and best known way to add value to information is by means of annotations and content analysis of various types." [51, s. 11]. Annotering er et begreb som er velkendt blandt bibliotekarer og andre informationsspecialister. De fleste kender det fra f.eks. annoterede bibliografier. I Informationsordbogen defineres annotering som: "Tilføjelse i bibliografi, indeksværk eller katalog af indholdsbeskrivende, eventuelt vurderende noter." [17, s. 27]. I forbindelse med Internetguider vil det være oplagt at værdiforøge informationen ved at annotere de ressourcer, der oprettes links til. Man kan så diskutere om denne annotation kun skal være af beskrivende karakter, eller om der også skal lægges en vurdering ind i den. Jeg mener at det sidste bør være tilfældet, idet vi som bibliotekarer har nogle færdigheder i at vurdere information, som flertallet af brugerne ikke er i besiddelse af. Derfor vil det ganske givet være en påskønnet service fra bibliotekernes side, som samtidig er et vigtigt formidlingsværktøj. Et eksempel på, at annotering til Internetressourcer betaler sig - og opfattes som en god hjælp til informationssøgning - giver Whitt i sin beskrivelse af Bibliotekernes Internet Vejviser: "Annoteringerne er fyldige, hvor dette er på sin plads og naturligvis på dansk. Dette er en af forklaringerne på, at fx siderne med søgeværktøjer er så velbesøgte, på trods af at de samme søgeværktøjer kan nås af så mange andre Internet-veje." [60, s. 9].
Annotering er altså en helt oplagt måde at værdiforøge informationerne i en Internetguide på. Jeg er også af den opfattelse, at annoteringen af ressourcer der oprettes links til, ikke kan betyde nogen nævneværdig forøgelse af arbejdsbyrden, idet det må antages at der ved beslutningen om at medtage en ressource er foretaget en relativt grundig bedømmelse af dens relevans og kvalitet. Vedkommende, der opretter linket, må altså kende ressourcen godt, og derfor ikke have de store vanskeligheder ved at beskrive og eventuelt vurdere den i en annotering.
Klassifikation
En anden måde at værdiforøge informationerne i en Internetguide på, er at klassificere den enkelte ressource, f.eks. efter DK5. Om dette siger Grunnet og Hvass Pedersen: "Ressourcer på Internettet er ikke særlig forskellig fra bøger. Indtil videre er de fleste gratis og adskiller sig derfor ved, at de ikke skal indkøbes; men de skal stadig klassificeres for at blive tilgængelige for brugerne som bibliotekets andre materialer. Men der er mindst lige så stort behov for klassificeringen her, idet Internettet indeholder langt mere "ukrudt" end den trykte verden." [20, s. 20].
Et eksempel på klassifikation af Internetressourcer kan ses i The Internet Public Library [28], hvor alle ressourcer, der er links til, har fået tildelt et klassemærke efter Dewey Decimal Classification. Udover muligheden for at "græsse" ved hjælp af klassemærkerne, er der også mulighed for at søge på klassemærker i den indbyggede søgemaskine. En af fordelene ved at klassificere ressourcerne er, at brugere af bibliotekerne vil kende klassemærkerne for de emner de plejer at søge informationer om, og samtidig får de et indtryk af et velordnet, hierakisk ordnet system, som de også kender fra bibliotekernes traditionelle samlinger.
Emneord
Klassifikationen kan suppleres med tildeling af kontrollerede og/eller ukontrollerede emneord, hvilket også er en anseelig værdiforøgelse. I den sammenhæng nævner Grunnet og Hvass Pedersen at: "En af hjørnestenene i systemet er emneord. Man forsyner hver enkelt reference med så mange dækkende emneord som muligt. Tildeling af emneord sker, som om det var en bog eller andet trykt materiale. Det vil sige at emneordene skal svare så specifikt som muligt til ressourcens indhold. Dernæst er der flere måder at genfinde referencen på: ved fuldtekst-søgning på abstract og/eller emneord eller ved at bladre gennem automatisk genererede emnelister." [20, s. 21].
Dette er selvfølgelig kun relevant hvis Internetguiden samtidig udbygges med en søgemaskine, hvilket under alle omstændigheder vil være en god ide, idet man må forvente at omfanget af en Internetguide med tiden vil blive meget stor. Dette understreges da også af Grunnet og Hvass Pedersen, der skriver: "Desuden skal det være muligt at søge på de forskellige emneord og beskrivelser, som er tilknyttet hver reference. " [20, s. 21].
Metadata - Dublin Core
De ovenfor beskrevne former for værdiforøgelse kan samlet betegnes som metadata - data om data. For bibliotekarer er det mest kendte metadata-format MARC-formatet. Men bl.a. på grund af kompleksiteten i dette format, er der udviklet nye metadata-formater til beskrivelse af Internet ressourcer. Det mest udbredte af disse, der nærmest kan betegnes som en de facto standard, er Dublin Core Metadata Element Set - ofte blot betegnet Dublin Core, eller bare DC.
På den officielle hjemmeside beskrives DC således: "The Dublin Core is a 15-element metadata element set intended to facilitate discovery of electronic resources" [59]. DC er et minimum af metadata elementer, der er nødvendige for beskrivelsen af Internet ressourcer, og det er meningen at det skal være ophavsgenereret - altså at de, der gør en ressource tilgængelig på Internettet, selv skal forsyne ressourcen med metadata. Hakala beskriver det på denne måde: "The main idea behind the Dublin Core development was to build a metadata element set so versatile that any Internet document can be described with it, but on the other hand so simple that the authors can provide metadata by themselves." [21]. For at ophavene skal kunne anvende DC, er det tilstræbt, at metadata-elementerne skal være så entydige som muligt, og så let intellektuelt forståelige som muligt. Nogle af de elementer der er indeholdt i DC er bl.a. de ovenfor omtalte måder at værdiforøge information på: Annotering, klassifikation og emneord. En fuld beskrivelse af alle 15 metadata-elementer kan ses i [58].
Gerner Nielsen og Thorlund Jepsen påpeger dog nogle problematiske sider ved DC. For det første at det, fordi der ikke er nogen vedtagen syntaks for formen af emneord eller ophav, kan blive kompliceret at anvende i søgninger. For det andet at udbredelsen af DC til dels er afhængig af udviklerne af HTML-editorer, der skal inkorporere tildelingen af metadata-elementerne i editorerne. For det tredje at man er afhængig af at de forskellige søgemaskiners indekseringsrobotter tager hensyn til metadata, hvor de forefindes [19].
I forbindelse med bibliotekernes Internetguider mener jeg, at man med fordel vil kunne anvende Dublin Core som et udgangspunkt for indkorporering af metadata om de ressourcer der er links til i guidene. På nuværende tidspunkt er udbredelsen af DC begrænset, så det må forventes at flertallet af de ressourcer, der linkes til, ikke indeholder ophavsgenererede metadata, hvilket dog ikke er ensbetydende med at oplysningerne ikke forefindes i ressourcen. Derfor vil det være en opgave for indeksørerne at trække disse oplysninger ud af ressourcen, og gøre dem søgbare, som det er meningen med DC. Denne tanke ligger tæt op af Gerner Nielsen og Thorlund Jepsens opfattelse af DCs rolle i forhold til emneindekser: "[…] i praksis vil emneindeksets målgruppe, indeksørens og ophavet’s opfattelse af - eller tilgang til - emneområdet nok ofte afvige væsentligt fra hinanden, hvorfor en direkte indplacering udelukkende baseret på ophavets indeksering sjældent vil være tilstrækkeligt. Både i forhold til materialevalg og indeksering vil det som oftest være nødvendigt at orientere sig i selve dokumentet." [19, s. 46].
Med tiden kan man forestille sig, at ophav til ressourcer på Internettet bliver mere opmærksomme på fordelene ved metadata, og i højere grad vil tildele dem til ressourcerne. Udover DCs indkorporering i HTML-editorer, vil et afgørende incitament for ophavsgenereret tildeling af metadata, være søgemaskinernes og emneindeksernes brug af disse til udvælgelse af ressourcer: "Såfremt de institutioner, der udarbejder søgemaskiner, emnelister og andre hjælpemidler til genfinding af Internetressourcer, baserer deres udvælgelse af dokumenter på tilstedeværelsen og kvaliteten af metadata i dokumenterne, vil dette alt andet lige betyde en øget interesse hos ophavene for at generere og vedhæfte metadata." [19, s. 47].
Indtil videre tror jeg dog ikke, bibliotekerne kan regne med at ret mange af de ressourcer, der linkes til i Internetguiderne, selv har forsynet ressourcen med Dublin Core. Det forhindrer dem dog ikke i at anvende DC, blot vil de i de fleste tilfælde være nødt til selv at trække oplysningerne ud af ressourcen. Gør bibliotekerne det, vil de stå godt rustet i forhold til en udvikling, der sandsynligvis vil indebære en større udbredelse af Dublin Core.
Et projekt i samarbejde mellem Hillerød, Allerød, Hjørring og Ålborg biblioteker, DBC og Danmarks Biblioteksskole, der går ud på at gøre Internetressourcer tilgængelig via bibliotekernes katalog, viser relevansen af tildeling af metadata til Internetressourcer. Om projektet siger Sigurd: "De udvalgte links vil blive lagt ind i bibliotekets lokale database. Det betyder, at bibliotekets brugere ved søgning på et givet emne dels får henvisninger til bøger dels får direkte adgang til Internetlinks. På denne måde gøres adgangen til og udvælgelsen af Internetkilder overskuelig og enkel for brugerne" [45]. For at muliggøre dette, må ressourcerne nødvendigvis tildeles metadata.
Har bibliotekerne på forhånd tildelt metadata til ressourcerne, vil det være et godt udgangspunkt for at implementere et sådant projekt. Selv hvis bibliotekerne ønsker at anvende det velkendte MARC-format, er der perspektiver i det, idet der arbejdes på at kunne konvertere DC til MARC. The Nordic Metadata Project har gjorte en testversion af en converter tilgængelig, der kan konverterer DC til de nordiske udgaver af MARC og til USMARC [40]
| |
Målgrupperettet information via Internetguider
Som det blev fastslået i forrige afsnit har bibliotekerne en rolle at spille i forhold til målgrupperettet information - også når det gælder formidlingen af Internet ressourcer. I det følgende vil jeg derfor se på, hvordan denne formidling kan ske via Internetguider.
Den mest overordnede differentiering i målgrupper er vel den mellem børn, unge, voksne og ældre. I forbindelse med en Internetguide, mener jeg ikke at det bør volde de store vanskeligheder at skræddersy guider der er beregnet på de forskellige aldersgrupper. Jeg synes tilmed at det er meget vigtigt at der er en differentiering i guiden, idet de forskellige aldersgrupper må forventes at have forskellige behov i forhold til Internettet.
Thorhauge kommer med nogle forslag til en endnu mere målgrupperettet, og situationsbestemt, information, som bibliotekerne kan inkorporere i deres Internetguider: "I samarbejde med f.eks. kommunens forvaltning kan der udarbejdes hjemmesider, der retter sig mod forskellige livssituationer, f.eks. skilsmisse og pensionering, hvor borgeren har brug for informationer." [52, s. 77].
Lokal Information
Den lokale information, det vil være relevant at give adgang til via Internetguider, er selvfølgelig først og fremmest den offentlige, lokale information - navnlig kommunal information. Derfor bør der i et hvert biblioteks Internetguide linkes til de ressourcer som kommunen gør tilgængelig via Internettet - herunder selvfølgelig kommunens hjemmeside, hvor en sådan findes.
Også information, tilgængelig via Internettet, fra lokale foreninger og interessegrupper, vil det være relevant at linke til i en Internetguide, idet det må formodes at have interesse for den lokale befolkning.
En anden type målgrupperettet service, der blev identificeret i forrige afsnit, er information til f.eks. lokale interessegrupper eller foreninger. Dette fastslås også af UBIS-udvalget: "Udarbejdelse af nyhedstjenester via Internettet f.eks. baseret på afdækning af det lokale samfunds, interessegruppers eller individuelle brugeres behov kan blive en anden vigtig opgave for bibliotekerne." [54, s. 30]. I en "almindelig" Internetguide mener jeg at de fleste foreninger og interessegruppers behov til dels opfyldes ved en emneopdeling af guiden. Man må formode at bibliotekerne kender de lokale interessegrupper - og derfor kan der eventuelt i Internetguiden lægges særlig vægt på de emner, der i lokalsamfundet synes at være stor interesse for.
Andre målgrupper
Nogle af de målgrupper, der ikke tages hensyn til ved en traditionel emneopdelt Internetguide,
vil det være relevant at tage specielt hensyn til - eventuelt ved at udarbejde en særskilt guide for disse grupper.
I forbindelse med målgrupperettet service siger Thorhauge at: "These services may range from business information, information support to local government and administration, to service to ethnic and other minority groups such as the visually impaired and handicapped people." [51, s. 10]. Erhvervs-information mener jeg ligger uden for rammerne af en Internetguide, idet mange større biblioteker har en decideret afdeling for erhvervsservice, hvor der typisk tages betaling for servicen. Dermed ikke være sagt at det ikke kunne være en opgave for erhvervsservice at udarbejde en speciel erhvervs-Internetguide.
Det samme kan man sige om "support to local government and administration", som jeg også mener ligger uden for rammerne af en Internetguide.
De målgrupper Thorhauge nævner, der er interesante i forbindelse med en Internetguide, er etniske og andre minoriteter, som f.eks. synshandicappede.
I kommuner med mange flygtninge og indvandrere, vil det være relevant at betragte dem som en vigtig målgruppe - en målgruppe, der har nogle andre behov end det traditionelle bibliotekspublikum, både m.h.t. sprog og kultur. På grund af begrænsede ressourcer kan det for bibliotekerne være vanskeligt at tilgodese disse behov via traditionelle materialer, og derfor kan der være en opgave i at kompensere for dette, ved f.eks. at intensivere formidlingen af relevante Internet ressourcer til denne målgruppe. Dette kan f.eks. gøres via en Internetguide specielt for denne målgruppe, hvor der linkes til ressourcer med særlig relevans for målgruppen, eksempelvis nyheder og anden information fra målgruppens hjemlande, og information om Danmark og lokalsamfundet.
En anden målgruppe, jeg vil trække frem som et eksempel, er blinde og læsehandicappede. Preisler kommer i en artikel om Internettet og læsehandicappede med en række forslag til hvordan bibliotekerne, relativt nemt, kan gøre deres hjemmesider lettere tilgængelig for blinde og læsehandicappede. Det gøres bl.a. ved at skrive en alternativ tekst til billeder på siden; ved at undgå rammer, idet de synshandicappedes skærmlæsere ikke kan læse disse; ved at undgå at skrive tekst i tabeller, som skærmlæsere heller ikke kan klare og ved at have en text-only udgave af hjemmesiden. Preisler konkluderer at: "Følger man disse råd bliver hjemmesiden ikke bare læsbar for blinde og svagsynede. Den bliver også meget mere overskuelig for seende og sidst men ikke mindst, indlæsningstiderne reduceres betydeligt, når man ikke anvender rammer og masser af grafik." [41]. Det er rimeligt beskedne krav, der stille til hjemmesiden for at gøre den tilgængelig for denne målgruppe. Derfor mener jeg også at det bør være med i overvejelserne, når bibliotekernes hjemmesider, herunder Internetguider, laves eller opdateres.
Når en af bibliotekernes opgaver i informationssamfundet er at medvirke til at undgå en opsplittelse af befolkningen i et A- og et B-hold, kunne det måske være relevant at betragte det såkaldte B-hold som en decideret målgruppe for Internetguider. Dette vil stille store krav til den pædagogiske formidling af Internettet i guiden. Men ved at have denne gruppe i baghovedet ved udarbejdelsen af både hjemmesider generelt og Internetguider specielt, kan man måske nå en større del af denne gruppe.
| |
I det foregående afsnit så vi hvordan bibliotekerne, via en Internetguide, kan udfylde nogle af de roller, som bibliotekerne har i forhold til Internettet. En række af de informationer, man bør kunne forvente at finde i en Internetguide, er altså givet. F.eks. blev det fastslået, at en af bibliotekernes roller er at selektere ressourcer på Internettet ud fra kriterierne i biblioteksloven: Kvalitet, alsidighed og aktualitet. Derfor bør man kunne forvente, at de ressourcer der medtages i Internetguiden, lever op til disse krav. Samtidig ligger der selvfølgelig også det i det, at man bør kunne forvente det samme af selve Internetguiden - at den er af høj kvalitet, at den er aktuel, og at den er alsidig. Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer sig at en Internetguide lever op til disse krav?
Det kan man f.eks. gøre ved at opstille en række kvalitetskriterier for Internetguider, og det er derfor målet med dette afsnit.
| |
Gennem de sidste år er der skrevet et utal af artikler og rapporter om kvalitet på Internettet. Der er i litteraturen bred enighed om, at når man har med Internettet at gøre er evaluering et af nøgleordene. Dette afspejles i, at der i en stor del af litteraturen opstilles kvalitetskriterier for web-sider, som skal være en hjælp til evalueringen. [bl.a. 48, 53 og 24].
Skov har ud fra en række forskellige kilder udarbejdet en liste med kvalitetskriterier for web-sider, som jeg i det følgende vil tage udgangspunkt i:
| |
"Kvalitetskriterier for web-sider
[47].
Som det ses, er det en meget omfattende liste, og nogle kriterier er helt generelle, hvor andre er mere specielle. Nogle er højrelevante for bibliotekernes Internetguider - andre er helt irrelevante. I det følgende vil jeg derfor gennemgå listen, og vurdere, hvilke kriterier, der er relevante at stille op for en Internetguide
| |
Diskussion af kvalitetskriterier for Internetguider
Fitness for use
Dette kvalitetskriterium kan betragtes som et slags "over-kvalitetskriterium", som er betinget af mange af de andre kriterier. Klobas definerer begrebet på følgende måde: "’Fitness for purpose’ can be defined as the extent to which an information ressource is of appropiate quality for the situation in which it is to be used" [34, s. 97]. Det skal her lige indskydes, at Klobas anvender de to begreber "fitness for use" og "fitness for purpose" som synonymer. Det handler altså om, i hvilken grad kvaliteten af en ressource er passende til det, som den skal bruges til. Overdommeren i den sag må selvsagt være brugeren.
For at Internetguider kan være "fit for use", må man altså se på, hvad den skal bruges til - hvilket formål den har. Om den lever op til dette formål, er det egentlig kun brugerne der kan sige noget endegyldigt om, men mange af de andre kvalitetskriterier kan anvendes som indikatorer for om guiden lever op til sit formål. Hvis et af formålene f.eks. er at guiden skal kunne anvendes af blinde og læsehandicappede, er en indikator for "fitness for use" at siden ikke anvender rammer, at der er alternativ tekst til billeder, og at der er mulighed for en text-only version. (jvf. s. xx)
For overhovedet at kunne vurdere om en Internetguide lever op til sine formål, er det nødvendigt at kende formålet. Derfor mener jeg også, at oplysninger om formål og målgruppe er helt essentielle. På Internettet må det siges at være ekstra påkrævet, da det i forvejen kan være svært at bedømme relevansen af en given ressource for ens informationsbehov. I det tilfælde kan en angivelse af formål og målgruppe gøre lettere at bedømme relevansen i forhold til informationsbehovet.
Den institutionelle kontekst som bibliotekernes Internetguider befinder sig i, gør at kravet om tilstedeværelse af formål og målgruppe ikke er så udpræget - begge dele er delvist givet på forhånd. Alligevel mener jeg at disse oplysninger bør fremgå af guiden, eller af metadata for guiden - her forstået som informationer om guiden - idet det kan være medvirkende til at give brugerne et billede af, hvad det er man har tænkt sig med guiden. Man må gå ud fra at bibliotekerne gør sig nogle overvejelser om formålet og målgruppen for en Internetguide på deres web-sted inden de går i gang med arbejdet, hvorfor det ikke kan være nogen særlig ekstra arbejdsbyrde at gøre disse oplysninger tilgængelig for brugerne. Samtidig kan det være en hjælp for de, der udvælger ressourcer til guiden, at formålet med guiden hele tiden holdes for øje.
Jeg mener derfor også, at det er et relevant kvalitetskriterium for en Internetguide: at der er et klart formuleret formål med guiden, og en klart formuleret målgruppe. Et deraf følgende kvalitetskriterium er, at guiden selvfølgelig skal leve op til sit formål.
| |
Indhold
Indholdet må siges at være noget af det mest centrale i en Internetguide. De underpunkter, der er relevante i forbindelse med en Internetguide, er: unik information, dækning, relevante annoterede links og ufærdige sektioner.
I forrige afsnit redegjorde jeg for, hvordan bibliotekerne kan supplere deres bestand af traditionelle materialer ved at linke til ressourcer på Internettet. Der er på den anden side så heller ikke nogen grund til at linke til ressourcer indeholdende information, der allerede findes i den eksisterende samling. Et relevant kvalitetskriterium er derfor: at guiden skal indeholde unik information
Dækning har med afgrænsningen at gøre - hvilke rammer der er for en Internetguide. Smith angiver fire aspekter af dækning:
I en Internetguide bør det fremgå, hvilke rammer der er for guiden. Med en modifikation af Smiths aspekter kan det f.eks være: Hvilke emner er dækket af guiden? (Breadth); Hvilket fagligt niveau er de inkluderede ressourcer på? (Depth); Er der nogen tidsmæssig afgrænsning af guiden (Time); medtages der andre formater end www-ressourcer? (Format). Klart formulerede rammer for en Internetguide kan også lette arbejdet med at finde nye ressourcer til inklusion i guiden, for, som Hofman og Worsfold anfører: "The scope policy of a service states what is and is not to be included in the catalogue" [24, s. 1]. Ud fra dette kan altså afledes et kvalitetskriterium for Internetguider: Rammerne for guiden bør fremstå klart.
| |
Relevante, annoterede links til andre ressourcer er hele kernen i en Internetguide, og hænger tæt sammen med formålet og målgruppen for guiden. I det foregående afsnit så vi, at værdiforøgelse er en af bibliotekernes opgaver i forhold til Internettet. Derfor er et højrelevant kvalitetskriterium for en Internetguide: at alle links er annoterede, i det mindste med en beskrivende, men helst også en vurderende annotering. Et andet kriterie er: at alle links er relevante for målgruppen.
Ufærdige sektoner mener jeg ikke bør forekomme på en hjemmeside. Man bør i stedet vente til sektionen er færdig før man lægger den ind på hjemmesiden. Et kvalitetskriterium kan derfor være: at ingen ufærdige sektioner bør findes på en hjemmeside - heller ikke i en Internetguide.
På den anden side kan man med nogen ret sige, at ingen Internetguide nogensinde bliver "færdig", idet der gerne skulle foregå en løbende forbedring af den (se s. 67).
| |
Autoritet/troværdighed
Fastslåelse af ophavets troværdighed er, med Internettets karakter, tvingende nødvendigt for at kunne bruge de fundne informationer. For folkebibliotekernes Internetguider er dette ikke det store problem, idet det er biblioteket, der står inde for guiden - og det går således ud over bibliotekets ry, hvis guiden ikke er god nok. De underpunkter fra ovenstående liste, der har relevans i forbindelse med en Internetguide, er stavefejl, sjusk og kvalitetskontrol.
Stavefejl og andet sjusk må selvfølgelig ikke forekomme - og da slet ikke i en Internetguide. Hvor indlysende det end lyder, er et kvalitetskriterium for Internetguider altså: der må ikke forekomme stavefejl og sjusk.
Kvalitetskontrol (se s. 67) er et tegn på, at her har man at gøre med en virkelig seriøs hjemmeside, der lægger vægt på kvaliteten. Et kvalitetskriterie for Internetguider kan altså være: at guiden indeholder en form for kvalitetskontrol. For en Internetguide kan kvalitetskontrollen f.eks være at guiden kun medtager ressourcer, der lever op til et givet sæt selektionskriterier, som selvfølgelig bør være tilgængelige, jvf. Smith: "Librarians and others working with Internet information resources should create and use lists of criteria appropiate to their users and subject areas and make these explicit in the ressource guides that they create" [48, s. 8]. Derfor er et andet kvalitetskriterium: at selektionskriterierne for de ressourcer, der linkes til, er tilgængelige.
Jeg vil her tilføje et ekstra kvalitetskriterium: at der findes en kontaktadresse (e-post) i guiden. Der er der flere fordele ved. For det første giver det brugeren mulighed for at stille spørgsmål til uklarheder i guiden. For det andet er der mulighed for at brugerne kan rapportere om fund af døde links. For det tredje åbner det for muligheden af at brugerne kommer med forslag til nye ressourcer, der skal linkes til i guiden. I det hele taget bliver der mulighed for større interaktion med brugerne; både de, der anvender guiden på bibliotekets computere, men også de, der anvender den hjemme fra deres egen computer. Adressen kan være til web-master, eller det kan være til en ansvarlig for Internetguiden.
| |
Ajourføring/opdatering
En af forcerne ved Internettet er, at det er så aktuelt et medie - og der kommer hver dag et utal af nye ressourcer til nettet. Derfor er opdatering og vedligeholdelse meget vigtigt - ikke mindst for en Internetguide.
Et af lovkravene til folkebibliotekerne lyder, at de skal stille aktuel information til rådighed. På Internettet kan den aktuelle information være dagsaktuel - i modsætning til f.eks. bøger på biblioteket. Et kvalitetskriterium for Internetguider er derfor: at der linkes til aktuelle ressourcer.
Vedligeholdelse er også et meget vigtigt punkt. Der er på Internettet talrige eksempler på ressourcer, der er uanvendelige, fordi de ikke vedligeholdes. Det samme vil være tilfældet for en Internetguide, der ikke vedligeholdes - den bliver nærmest uanvendelig. Herom siger Garlock og Piontek: "If you begin an online ressource collection without keeping it up to date and relevant to your patrons’ needs, the collection becomes useless." [18, s. 30]. For brugere er den nemmeste måde at se om en ressource vedligeholdes datoen for den sidste opdatering, som altid bør fremgå. Et kvalitetskriterium for en Internetguide er altså: at den vedligeholdes og opdateres løbende, og at det klart fremgår hvornår den sidst er opdateret.
Under vedligeholdelse falder også deselektion af ressourcer, for, som Hofman og Worsfold anfører: "Like traditional library collections, Internet collections involve selection, maintenance and de-selection" [24, s. 9]. Deselektion af ressourcer skal selvfølgelig foretages, hvis en ressource ikke vedbliver med at leve op til de givne selektionskriterier, eller hvis ressourcen af en eller anden grund ikke længere er aktuel. Heraf kan udledes to kvalitetskriterier for Internetguider: Ingen links til uaktuelle ressourcer, og: alle ressourcer skal jævnligt vurderes for om de stadig lever op til selektionskriterierne.
Et dødt link er et link til en adresse som ikke eksisterer. På Internettet kommer man jævnligt ud for, at en ressource har fået ny adresse. I heldigste fald er der et link fra den gamle adresse til den nye - i værste fald får man en meddelelse om at adressen ikke eksisterer. At der i en Internetguide er døde links kan være meget frustrerende - og bør derfor ikke forekomme. I dag er man heldigvis så priviligeret at man ikke behøver teste alle links i guiden manuelt - det har man software til. Der findes indtil flere programmer, der kan teste linksene for en, som f.eks. DoctorHTML [27], der er gratis at bruge; eller det noget mere professionelle Linkbot [50], der dog koster et beskedent beløb at anvende. Ved brug af sådanne værktøjer skal man dog være opmærksom på, at ressourcer kan være "nede" af forskellige årsager, der ikke behøver at være ophavet til ressourcens skyld. Derfor bør man checke døde links et par gange, f.eks. med en dag imellem.
Under alle omstændigheder er et kvalitetskriterium altså: ingen døde links.
| |
Navigation
For alle Internetressourcer gælder det, at det skal være nemt at finde rundt i ressourcen - således også i en Internetguide. Specielt i en Internetguide, hvis formål er at hjælpe brugerne med at navigere gennem informationsstrømmen, er det vigtig at de medtagne ressourcer er ordnet i en klar, logisk struktur, og at guiden er nem at finde rundt i. Nogle af de ting, der kan gøre navigationen i en Internetguide lettere, er: en god indholdsfortegnelse; op- og ned-knapper på logiske steder i dokumenter der strækker sig over flere sider; fælles genkendeligt design - uanset hvor i guiden man befinder sig; homeknap på logiske steder, så man altid kan klikke sig tilbage til indholdsfortegnelsen. Har guiden en anseelig størrelse vil det også lette navigationen hvis der er en søgemaskine, der kan lette fremfindingen af en ressource, der modsvarer brugerens informationsbehov.
Et overordnet kvalitetskriterium for Internetguider er altså: at guiden skal være nem at navigere rundt i. Dette kan suppleres med under-kvalitetskriterier som: guiden skal have en klar, logisk struktur; Der skal være et fælles genkendeligt design; op/ned- og homeknapper på logiske steder; og hvis guiden er relativt stor: en søgemaskine.
| |
Design/stil
En Internetguide skal helst have et indbydende design. Nøgleordet i forbindelse med design er: brugervenlighed. Men hvordan opnår man et brugervenligt design? De eneste der kan afgøre om et design er brugervenligt, er selvfølgelig brugerne. Derfor bør ethvert designforslag bedømmes af et udvalg af brugere, inden det implementeres for alvor. Molich arbejder med fem gyldne regler i udviklingen af brugervenlige systemer: 1) Kend brugerne. 2) Inddrag brugerne. 3) Lær af andre. 4) Koordiner systemets dele. 5) Afprøv og ret systemet. [37, s. 27]. Disse gyldne regler mener jeg med fordel kan anvendes i arbejdet med bibliotekernes hjemmesider, herunder Internetguider.
I arbejdet med at lave et designudkast, er der dog nogle basale regler for godt design der bør følges:
For det første bør grundlæggende elementer som typografi og farver overvejes nøje. Teksten skal selvfølgelig være læselig. En velvalgt typografi anslår den rigtige stemning og organiserer oplysningerne i skærmbilleder; Farver skal anvendes med varsomhed; Uheldigt farvevalg kan føre til irritation.
For det andet bør designet være enkelt. Et enkelt design er et design, hvor man hverken kan fjerne visuel information eller tekst uden at designet bryder sammen.
For det tredje skal kontraster benyttes med varsomhed. En velvalgt kontrast kan bidrage til at øge forståeligheden af et billede og gøre det mere interessant at se på; men kontrast bør kun anvendes, hvis den hjælper brugeren til en bedre forståelse af budskabet.
For det fjerde bør den visuelle struktur overvejes nøje. Vores billedopfattelse styres af nogle grundregler: Farvede elementer tiltrækker øjet mere end sort/hvide; Isolerede elementer tiltrækker øjet mere end elementer i en gruppe; Grafik tiltrækker øjet mere end tekst; Vi læser skærmbilleder fra venstre mod højre, og fra oven og nedefter.
For det femte skal brugen af grafik foretages med omtanke. Fornuftig brug af grafik gør brugergrænsefladen interessant og indbydende. På Internettet er det ekstra påkrævet, at brugen af grafik overvejes nøje, idet grafik kan tage lang tid at hente ned. [Frit efter 37, s. 66-84].
En grund til at være ekstra opmærksom på design er, at designet også kan være en indikator for kvaliteten af indholdet, hvilket Skov illustrerer i dette citat: "I’m a firm believer, however, that there is a correlation between reliability of content and organisation and design of a ressource. If a site is poorly designed, if misspelled words and grammatical errors march along, if the screen is completely jammed with frames or loaded with irrelevant graphics, if sophisticated software is needed to dechipher the message, I become suspicious: A creator that doesn’t bother to follow the rules for good web-publishing is unlikely to provide reliable information." [46].
Af dette kan afledes nogle kvalitetskriterier for Internetguider: Der skal være et indbydende og brugervenligt design; og især brugen af grafik bør foretages med omtanke
| |
Tilgængelighed
Tilgængeligheden dækker over adgangen til ressourcen - for Internetguider altså adgangen til guiden. Det underpunkt, der kan have relevans for folkebibliotekernes Internetguider, er om den ligger på en travl server. Man må gå ud fra, at bibliotkerne ikke kræver betaling for brugen af guiden, ligesom de heller ikke kræver at man registrerer sig som bruger. (Diskussionen om brugerbetaling for adgang til Internettet fra folkebibliotekerne ligger uden for denne opgaves rammer) Men brugbarheden af en guide falder væsentligt, hvis man ikke kan få adgang til den selv i spidsbelastningsperioder. Smith anfører at nogle af de spørgsmål, man kan stille til tilgængeligheden, er: "Can the ressource be accessed reliably, or is it frequently overloaded or offline? Is the connection one of limited bandwith, so that pages take a long time to load or keystrokes a long time to echo?" [48, s. 6]. Ud fra dette kan udledes endnu et kvalitetskriterium for Internetguider: der skal være adgang døgnet rundt, med en tilfredsstillende hastighed.
| |
Performance
Performance betyder noget for det computermiljø man arbejder i. Enhver hjemmeside bør tage højde for forskellige miljøer. Også selvom en Internetguide f.eks. er designet specielt til de computere og de browsere, der er installeret på biblioteket, hvor guiden har hjemme. Dette mener jeg dog ikke bør være tilfældet, da hele ideen med at biblioteket har en hjemmeside er, at man skal kunne sidde derhjemme og "gå på biblioteket" Derfor bør der tages højde for, at hjemmesiden, herunder Internetguiden, skal være tilgængelig - uanset om det er en PC eller en Mac man sidder ved - og uanset om man bruger den nyeste udgave af Internet Explorer eller Netscape, eller en helt tredje browser. På samme måde bør guiden heller ikke være afhængig af andre typer software for at kunne bruges.
Set fra et bibliotekarisk synspunkt er brugen af metadata, som f.eks. Dublin core et stort fremskridt i forbindelse med søgninger på Internettet, og jeg synes at vi som bibliotekarer bør gøre alt for udbredelsen af metadata på Internettet. Derfor mener jeg også at der bør udarbejdes metadata til bibliotekernes hjemmesider, herunder Internetguiden.
Underpunktet om tung grafik har jeg omtalt under design, og vil derfor ikke kommentere det yderligere her.
Ud fra alt dette kan der udledes endnu en række kvalitetskriterier, som det vil være relevant at stille op for Internetguider: Guiden skal kunne læses med en hvilken som helst browser - også dem der kun kan læse tekst, som f.eks.læsehandicappedes skærmlæsere; Der skal være indeholdt et sæt metadata for guiden, og der skal ikke være specielle software-krav for at kunne bruge guiden.
| |
Andre kvalitetskriterier
Ud fra de foregående afsnits redegørelse for bibliotekernes roller i forhold til Internettet, og hvordan Internetguider kan være medvirkende til udfyldelse af disse, vil jeg her forsøge at opstille yderligere kvalitetskriterier for Internetguider, der kan supplere de allerede identificerede.
Det blev fastslået, at for at leve op til rollen om at hjælpe med at navigere gennem informationsstrømmen må bibliotekerne vejlede publikum i brugen af Internettet. Denne vejledning kan foretages i form af kurser, men kan også suppleres med vejledning på bibliotekernes hjemmesider. Den vejledning der er brug for er både en generel vejledning i brug af Internettet og en vejledning i informationssøgning på Internettet.
Derfor mener jeg at et relevant kvalitetskriterium for folkebibliotekernes Internetguider er: at der findes generel vejledning i brugen af Internet, og at der findes vejledning i informationssøgning på Internettet.
| |
Det blev ligeledes fastslået. at en vigtig opgave for bibliotekerne er at give adgang til den offentlige information der bliver publiceret på Internettet.
Et højrelevant kvalitetskriterium for bibliotekernes Internetguider er derfor: at der skal linkes til offentlig information tilgængelig på Internettet.
Internetguiderne bør, som sagt, afspejle bibliotekslovens krav om kvalitet, aktualitet og alsidighed. Kvalitet og aktualitet er dækket ind under de allerede identificerede kvalitetskriterier. Alsidigheden bør dog vægtes ligeså meget, og et andet relevant kvalitetskriterium for Internetguider er derfor: at den skal være alsidig.
En af bibliotekernes vigtige roller i forhold til Internettet er værdiforøgelse af informationer. Den værdiforøgelse, der er aktuel i en Internetguide, er: annotation, klassifikation af ressourcer; tildeling af kontrollerede/ukontrollerede emneord og metadata. Annotation og metadata er dækket af de allerede identificerede kvalitetskriterier. De yderligere kvalitetskriterier, der derfor kan tilføjes, er: Klassifikation af, og tildeling af emneord til, de ressourcer der linkes til. Det sidste dog med det forbehold, at det kun har relevans hvis der også findes en søgemaskine i Internetguiden.
Bibliotekerne har en fremtrædende rolle at spille i forhold til en mere målgrupperettet service, som f.eks. kan ydes via en Internetguide. Den mest overordnede differentiering er den mellem børn, unge, voksne og ældre. Derfor er et relevant kvalitetskriterium: at guiden er delt op i underguider for hhv. børn, unge, voksne og ældre.
En anden vigtig målgruppe for et hvert bibliotek, er lokalsamfundet. Det blev i foregående afsnit redegjort for, at bibliotekerne spiller en rolle i forhold til formidling af lokal information, også hvis denne er i form af hjemmesider på Internettet. Derfor kvalitetskriteriet: At der linkes til lokal information. Bibliotekerne har også en rolle at spille i forhold til at formidle information til lokale foreninger og interessegrupper. Et deraf følgende kvalitetskriterium er: At der i Internetguiden linkes til ressourcer, der er specielt relevante for lokale foreninger og interessegrupper.
Af andre målgrupper, det kan være relevant at tilgodese i en Internetguide, har jeg i foregående afsnit trukket flygtninge/indvandrere, blinde og læsehandicappede frem. Der kan sagtens være andre grupper, der har lige så meget behov for målgrupperettet service, så jeg vil sammenholde dem under kvalitetskriteriet: Målgrupperettet service til andre grupper.
| |
Kvalitetskriterier for folkebibliotekernes Internetguider
Af hensyn til overskueligheden og brugbarheden af de identificerede kvalitetskriterier har jeg i det følgende samlet alle kvalitetskriterierne og inddelt dem i et antal grupper, så hver gruppe afspejler et aspekt ved Internetguiderne. For at kunne anvende dem til undersøgelsen af de eksisterende Internetguider på folkebibliotekernes hjemmesider, er kriterierne omformuleret, så de får form af spørgsmål der kan stilles til den enkelte guide.
| |
| Hjem | Indholdsfortegnelse | Indledende | Del 2 | Del 3 |