Del 2

Undersøgelse af eksisterende Internetguider

1. delundersøgelse
Metode ; Tabel 1 ; Resultater af 1. delundersøgelse

2. delundersøgelse
Metode ; Tabel 2 ; Diskussion af resultaterne ; Kvaliteten af bibliotekernes Internetguider - er de "fit for use"? ; "Bibliotekernes Internetvejviser" og "Folkebibl. Netguide" ; Hvorfor er kvaliteten af bibliotekernes Internetguider ikke bedre?

På baggrund af de opstillede kvalitetskriterier for folkebibliotekernes Internetguider, vil jeg i dette afsnit undersøge kvaliteten af de allerede eksisterende Internetguider på de danske folkebibliotekers hjemmesider. Undersøgelsen er delt op i to delundersøgelser. Den første har som mål at klarlægge, hvilke biblioteker, der har en Internetguide på deres hjemmeside. Den anden har som mål at vurdere kvaliteten af de i den første delundersøgelse identificerede Internetguider.

Som sagt er det primære formål med denne første delundersøgelse at identificere eksisterende Internetguider på de danske folkebibliotekers hjemmesider. Et sekundært formål er at undersøge den generelle status for folkebibliotekernes hjemmesider: Hvor mange af folkebibliotekerne har en hjemmeside? Hvor mange af disse indeholder udelukkende generelle oplysninger om adressse, tlf.nr., åbningstider o.lign.? Hvor mange giver mulighed for søgning i deres katalog via hjemmesiden? Dette udelukkende for at give et billede af den generelle status på området lige nu.

Derudover har jeg valgt, i denne første undersøgelse, at tage et første kig på nogle egenskaber ved hjemmesiderne, som i princippet hører til i den 2. delundersøgelse.

For det første har jeg valgt at kigge på, om der findes nogen generel vejledning i brug af internettet, eller vejledning i informationssøgning på Internettet. Det har jeg gjort ud fra den betragtning, at man sagtens kan forestille sig at nogle biblioteker har sådanne vejledninger på hjemmesiden - uden at de samtidig har en Internetguide. Hvis dette er tilfældet ville den oplysning gå tabt, idet jeg kun undersøger de hjemmesider, der har en Internetguide i den 2. delundersøgelse.

For det andet har jeg valgt at undersøge om der på nogen af hjemmesiderne er et link til Bibliotekernes Internetvejviser, der varetages af DBC, eller til Folkebibliotekernes Netguide, der er blevet til i et samarbejde mellem Herning Centralbibliotek og Helsingør bibliotek. Det har jeg gjort ud fra den betragtning, at et bibliotek, der ikke har en Internetguide på sin egen hjemmeside, godt kunne tænkes at have et link til enten "Bibliotekernes Internetvejviser" eller "Folkebibliotekernes Netguide" i stedet for. Hvis det er tilfældet ville også denne oplysning være gået tabt, fordi jeg i den 2. delundersøgelse som sagt kun undersøger de hjemmesider der har en Internetguide.

Denne første del af undersøgelsen er hovedsagelig kvantitativ, med enkelte kvalitative elementer.

For at identificere de danske biblioteker der har en hjemmeside på WWW, er listerne i hhv. Kvasir [44], Webguiden [12], Nordic Libraries [39] og Bibliotekar Forbundet [3] gennemgået. Det viste sig at BF’s liste var den bedst dækkende, idet ingen af de andre lister har nogen biblioteker med, som ikke også er på BF’s liste. Derimod var ingen af de andre lister ligeså omfattende som BF’s.

Samtlige danske folkebibliotekers hjemmesider er gennemset. Hvor flere biblioteker har en fælles hjemmeside, f.eks. hovedafdeling og filialer, er siden kun talt med en enkelt gang. Det samme gælder for biblioteker i biblioteksforbund eller med betjeningsoverenskomster.

Inden undersøgelsen blev foretaget, udarbejdede jeg et afkrydsningsskema, med alle bibliotekerne ordnet alfabetisk efter kommune lodret, og egenskaber for deres hjemmeside vandret (Tabel 1). De egenskaber der blev undersøgt var:

1. Er der oplysninger om adresse, tlf.nr., åbningstider o. lign.?
2. Er der mulighed for at søge i bibliotekets katalog?
3. Er der generel vejledning i brug af Internet?
4. Er der en vejledning i søgning på Internettet?
5. Er der en Internetguide?
6. Er der et link til DBC’s Internetvejviser?
7. Er der et link til Folkebibliotekernes Netguide?

I skemaet er der i de enkelte felter angivet et + eller et - for udfaldet.

Første delundersøgelse viser, at der er 77 biblioteker der pr. 3/3-1998 har en hjemmeside på Internettet - hvilket svarer til 30,8% af de danske folkebiblioteker.

På 71 ud af de 76 hjemmesider - svarende til 93,4% - findes der oplysninger om biblioteket, såsom adresse, tlf.nr., åbningstider m.m.

På 55 hjemmesider (72,4%) gives der adgang til søgning i bibliotekets katalog.

På 12 hjemmesider (15,7%) er der generel vejledning i brug af Internettet.

På 9 hjemmesider (11,8%) er der basal vejledning i informationssøgning på Internettet.

På 54 hjemmesider (71,1%) findes der en Internetguide. Denne er typisk gemt under et link der hedder "Ud på Internettet", "Videre på nettet" eller lignende.

På 16 hjemmesider (21,1%) er der et link til "Bibliotekernes Internetvejviser".

På 16 hjemmesider (21,1%) er der et link til "Folkebibliotekernes Netguide".

Kommentarer

At der er hele 77 biblioteker, eller 30,8%, der har en hjemmeside på Internettet pr. marts 1998 må siges at være en flot fremgang. Den tidligere omtalte opgørelse fra marts 1997 viste, at der havde 42 folkebiblioteker en hjemmeside - hvilket svarer til 16,8% [54, s. 40]. Der er altså sket næsten en fordobling på bare ét år!

At der på 71 ud af 76 hjemmesider findes oplysninger om biblioteket er i og for sig fint nok; men på den anden side vil det altså sige, at der er 5 hjemmesider, der ikke indeholder basale oplysninger om biblioteket! Ved nærmere eftersyn, viste det sig at disse fem hjemmesider (Egtved, Farum, Faaborg, Ikast og Slagelse) udelukkende består af adgang til søgning i bibliotekets katalog - altså nærmest bare en webbrugergrænseflade til katalogen. Man kan i den anledning få den mistanke, at dette er tilfældet fordi Statens Bibliotekstjeneste yder to former for tilskud fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker til folkebiblioteker på Internettet. Det første tilskud er på 20.000 til Internettilslutning fra bibliotekets lokale net, hvormed der følger det krav, at biblioteket skal give både børn og voksne adgang til at søge på Internettet. Det andet tilskud, på 65.000 kr., gives til etablering af de nødvendige faciliteter, hvis et bibliotek ønsker at udbyde information på Internettet; her er det er et krav, at der etableres adgang til at søge i bibliotekets egen katalog på Internettet. [14, s. 10-11]. Derfor kunne noget tyde på, at det er for at få dette tilskud, at disse fem "hjemmesider" udelukkende består af katalogadgang.

Samme tilskud skal formentlig tillægges noget af æren for, at der er hele 55 biblioteker (72,4%) der giver adgang til søgning i katalogen fra hjemmesiden; hvilket er mere end en fordobling siden marts 1997, hvor kun 26 folkebiblioteker gav adgang til søgning i katalogen. [54, s. 40].

Alle de hjemmesider, hvor der er en form for vejledning, har også en form for Internetguide. At der kun på 15,7% af hjemmesiderne er en generel vejledning i brug af Internettet er et kritisabelt resultat, på samme måde som det er kritisabelt, at der kun på 11,8% af hjemmesiderne er basal vejledning i informationssøgning på Internettet. Jeg har i de foregående afsnit påvist, hvor vigtig en opgave det er for bibliotekerne at vejlede brugerne, bl.a. i brugen af Internettet, og i informationssøgning på Internettet. Derfor kommer dette resultat som lidt af en overraskelse.

At der på 71,1% af hjemmesiderne er en form for Internetguide betragter jeg som et ganske godt resultat. Det skal dog tilføjes, at en del af disse "guider" udelukkende består af et lille antal links til et udvalg af søgemaskiner og emneindekser; men det vender jeg tilbage til i den anden delundersøgelse. Det er disse 54 Internetguider der er genstand for undersøgelse i den anden delundersøgelse.

Det kan undre, at der kun på 21,1% af hjemmesiderne er et link til Bibliotekernes Internetvejviser, og at der kun på 21,1% af hjemmesiderne er et link til Folkebibliotekernes Netguide. 8 biblioteker har et link til dem begge, hvilket vil sige at der er 24 (31,6%) der har et link til mindst én af guiderne Tilmed viser det sig ved nærmere eftersyn, at af de 24 hjemmesider der linker til den ene eller den anden guide, har 23 også en Internetguide på siden. Der er med andre ord kun en enkelt (Esbjerg) af de 22 hjemmesider der ikke har en Internetguide med et link til DBC’s Internetvejviser eller Folkebibliotekernes Netguide! Det mener jeg ellers vil være oplagt at gøre, i hvert fald hvis man ikke selv udarbejder en guide på sin hjemmeside.

Denne undersøgelse har til formål at give et indtryk af kvaliteten af de eksisterende Internetguider på de danske folkebibliotekers hjemmesider; samt give et grundlag for en vurdering af, hvordan folkebibliotekerne opfylder deres roller i forhold til Internettet via Internetguider. I den 1. delundersøgelse blev der identificeret 54 hjemmesider, der indeholder en form for Internetguide. Det er disse 54 guider der er genstanden for denne undersøgelse. For at kunne vurdere kvaliteten undersøges guiderne for nogle egenskaber, der kan fungere som indikatorer for kvaliteten.

De egenskaber for Internetguider, der kan fungere som indikatorer for kvaliteten, er stort set de samme som de i forrige afsnit identificerede kvalitetskriterier for Internetguider. Nogle enkelte af disse er dog udeladt i undersøgelsen, da det ikke er egenskaber, der kan ses udelukkende ud fra selve guiden. Det er kvalitetskriterierne: Lever guiden op til sit formål?Og: supplerer guiden den eksisterende bestand af traditionelle materialer? Alle andre kvalitetskriterier er medtaget i undersøgelsen.

Jeg har valgt at strukturere det lidt anderledes end i listen med kvalitetskriterier. Det har jeg gjort primært ud fra den betragtning, at det skulle være muligt, på baggrund af undersøgelsens resultater, at vurdere, hvordan bibliotekerne opfylder deres roller i forhold til Internettet via Internetguider. Ud over vejledning, er de tre altovervejende roller for bibliotekerne, som jeg identificerede i første del af opgaven: Målgrupperettet service, Selektion og Værdiforøgelse. Derfor er de egenskaber der kan vise noget om disse tre ting grupperet sammen (se Tabel 2).

For at gøre sammenligning af Internetguiderne mulig, og for at gøre undersøgelsen så overskuelig som muligt, er undersøgelsen lavet som et afkrydsningsskema. De 54 biblioteker med en Internetguide på hjemmesiden er placeret i den lodrette kolonne, og egenskaberne i den vandrette. Hver enkelt guide er så undersøgt for alle egenskaberne, og i felterne angives med et + eller et - om egenskaben er tilstede eller ej. For at kunne foretage undersøgelsen på denne måde, har det været nødvendigt at definere præcist hvornår der skal angives et +, og hvornår der skal angives et -. Disse definitioner gennemgås i det følgende.

Definition af egenskaber ved Internetguiderne

• Fitness for use: Som tidligere nævnt, er fitness for use at betragte som et over-kvalitetskriterie, der er betinget af mange af de andre kriterier. I undersøgelsen er der under denne overskrift undersøgt:
• Formål: Et + gives kun, hvis der i guiden er angivet et formål for guiden.
• Målgruppe: Et + gives kun, hvis der i guiden eksplicit er angivet hvem der er målgruppe for guiden.

• Målgrupperettet service - under denne overskrift er der undersøgt følgende:
• Børn: Et + gives kun, hvis der er en guide, eller del af guide der eksplicit er for børn.
• Unge: Et + gives kun, hvis der er en guide, eller del af guide der eksplicit er for unge.
• Voksne: Et + gives hvis der er en guide, der eksplicit er for voksne, eller hvis intet andet er angivet, og det ud fra linksene i guiden skønnes primært at være for voksne.
• Ældre: Et + gives kun, hvis der er en guide, eller del af guide der eksplicit er for ældre.
• Indvandrere: Et + gives hvis der er en guide, eller del af guiden der eksplicit er for flygtninge/indvandrere; eller hvis der er et link til en guide for denne gruppe på andre bibliotekers hjemmesider (som f.eks. "FINFO 2000" på Århus folkebiblioteks hjemmeside).
• Lokale links: Et + gives kun, hvis der er en guide, eller del af guide, der eksplicit er med links til lokale hjemmesider - det være sig offentlige eller private.
• Lokale interessegrupper: Et + gives kun, hvis der er en guide, eller del af guide der eksplicit er for en eller flere lokale foreninger eller interessegrupper.

• Selektion - under denne overskrift er der undersøgt følgende:
• Dækning: Et + gives kun, hvis rammerne for guiden eksplicit er angivet.
• Selektionskriterier: Et + gives kun, hvis selektionskriterierne for de ressourcer der linkes til i guiden er angivet.
• Offentlig information: Et + gives kun, hvis der i guiden er et link til Danmark.dk [49], som er en indgang til al statslig information på Internettet.
• Aktuelle ressourcer: Et + gives kun, hvis der i guiden er et link til hjemmesiden "EU-debatten" [61], der er en meget seriøs side, der fungerer som forum for debatten på Internettet, op til folkeafstemningen. Et link til denne side, som jeg mener der bør i enhver god Internetguide, betragtes altså som et udtryk for aktualiteten af guiden.
• Alsidighed: Her er der til en hvis grad tale om et subjektivt skøn fra min side. Til bedømmelse af om guiden er alsidig eller ej, har jeg skelet til antallet af links i guiden (en guide bestående af en 10-20 links betragter jeg ikke som alsidig), og kigget på, om alle emnerne i hovedgrupperne af DK5 er repræsenteret i guiden.

• Værdiforøgelse - under denne overskrift har jeg undersøgt følgende:
• Beskrivende annotering: Et + gives kun, hvis der til et flertal af ressourcerne der linkes til er en beskrivende note.
• Vurderende annotering: Et + gives kun, hvis der til et flertal af ressourcerene der linkes til er en vurderende note.
• Klassifikation: Et + gives kun, hvis ressourcerne, der linkes til, er tildelt et klassemærke.
• Kontrollerede emneord: Et + gives kun, hvis der er tildelt kontrollerede emneord til de ressourcer, der linkes til.
• Ukontrollerede emneord: Et + gives kun, hvis der er tildelt ukontrollerede emneord til de ressourcer, der linkes til.
• Søgemaskine: Et + gives kun, hvis der i guiden er mulighed for søgning på de ressourcer, der linkes til.

• Ajourføring/opdatering - under denne overskrift er der undersøgt følgende:
• Opdateret: Den eneste egenskab der ikke er angivet ved et + eller et -. Her angives datoen for hvornår guiden sidst er opdateret. Fremgår opdateringsdatoen ikke, angives et -.
• Uaktuelle ressourcer: Et + gives kun, hvis der i guiden er links til ressourcer, der af mig ikke skønnes aktuelle længere.
• Deselektion: Et + gives kun, hvis der i guiden er angivet en politik for vurdering af om linksene stadig er aktuelle.
• Døde links: Et + gives, hvis der i guiden findes links, der ikke virker. I mindre guider er samtlige links testet, og i guider af større omfang er ca. hver 7.-8. link testet.

• Navigation - under denne overskrift er følgende undersøgt:
• Nem navigation: Et + gives, hvis navigationen rundt i guiden opleves som nem. En noget subjektiv vurdering, der dog til dels er betinget af de andre egenskaber i denne gruppe.
• Logisk struktur: Et + gives, hvis strukturen i guiden opleves som logisk. Igen en noget subjektiv vurdering. Jeg har dog anvendt det ene kriterie, at guiden skal være opdelt i emner, og ikke bare være en lang liste med links for at der gives et +.
• Fælles design: Et + gives, hvis der alle steder i guiden er et ensartet design.
• Op/ned/home-knapper: Et + gives, hvis der på sider der fylder mere end ét skærmbillede, er placeret en "Op"-knap, og hvis guiden består af flere separate sider, er placeret en "Home"-knap, der viser tilbage til starten af guiden.

• Design - under denne overskrift er undersøgt følgende:
• Indbydende design: Et + gives kun, hvis designet af guiden opleves som indbydende. Igen en noget subjektiv vurdering - jeg har dog haft Molichs basale retningslinier for design i baghovedet under undersøgelsen af dette aspekt (se s. 33).
• Grafik med omtanke: Et + gives kun, hvis guiden ikke er fyldt med unødvendig grafik, og den grafik der findes understøtter formidlingen.

• Autoritet/troværdighed - under denne overskrift undersøges følgende:

• Ufærdige sektioner: Et + gives, hvis dele af guiden er ufærdig.
• Stavefejl/sjusk: Et + gives, hvis der i guiden optræder hyppige stavefejl, eller andre former for sjusk.
• Kontaktadresse: Et + gives, hvis der findes en kontaktadresse i guiden.

• Tilgængelighed - under denne overskrift er undersøgt følgende:
• Browser-kompabilitet: Et + gives kun, hvis der i guiden er angivet, at den kan ses med flere browsere - som et minimum de to "store" browsere Internet Explorer og Netscape Navigator. Jeg har ved undersøgelsen selv anvendt førstnævnte.
• Text-only: Et + gives kun, hvis der i guiden er angivet at den er tilgængelig i en text-only version.

• Rammer: Et + gives, hvis guiden er bygget op ved hjælp af rammer.

• Tekst til billeder: Et + gives kun, hvis der til billeder i guiden er angivet en alternativ tekst. Anvender guiden ikke nogen billeder markeres det med et X.
• Speciel software: Et + gives kun, hvis der skal anvendes anden software end en browser for at se siden.
• Døgnadgang: Et + gives kun, hvis der kan opnås forbindelse til guiden sent om aftenen eller om natten.
• Tilfredsstillende hastighed: Et + gives kun, hvis hastigheden, hvormed der skaffes forbindelse med guiden, opleves som tilfredsstillende. Ved undersøgelsen er der anvendt en opkobling med et 56 kb/s modem, og et + er kun givet når hastigheden ikke blev oplevet som langsommere end normalt.

Se resultaterne i Tabel 2

I det følgende gennemgåes og diskuteres resultaterne af undersøgelsen, med henblik på en vurdering af den generelle kvalitet af Internetguiderne.

Fitness for use

Ingen af bibliotekerne angiver i forbindelse med Internetguiderne nogen som helst informationer om guiderne (metadata); altså heller ingen informationer om formål og målgrupper. De eneste former for målgruppeangivelse fundet i nogle af guiderne, er overskrifter for dele af guiderne der går på alder - børn, unge, voksne og ældre.

Målgrupperettet service

Flertallet af guiderne er primært for voksne brugere, men også børnene er godt dækket ind med hele 33 guider (61,1%), eller dele af guider, der primært er for børn. Mange "Voksenguider" er givetvis også anvendelige for både unge og ældre, og mange "børneguider" indeholder også links til ressourcer for unge. Alligevel ser det ud som om netop disse to grupper (unge og ældre) er lidt oversete i bibliotekernes formidling af Internetressourcer i forhold til børn og voksne. Kun 11 biblioteker (20,4%) har en guide, eller del af guide der decideret er for unge mennesker; og kun 2 biblioteker (3,7%) har en guide målrettet mod ældre mennesker.

Selvom nogle af "børneguiderne" også kan anvendes af unge, tvivler jeg meget på at det sker i nævneværdigt omfang. Det er godt nok efterhånden mange år siden jeg var teenager, men jeg husker, at man i hvert fald ikke opfatter sig selv som et barn i den alder, og derfor heller ikke kunne drømme om at bruge en Internetguide for børn!

At der kun er to biblioteker (Haderslev og Ringe), der har lavet en Internetguide, eller del af guide, for ældre mennesker, er kritisabelt. Som jeg var inde på i første del af opgaven, har bibliotekerne en vigtig rolle at spille i at formidle Internettet til det såkaldte B-hold, som hovedparten af den ældre del af befolkningen må formodes at tilhøre.

Indvandrere og flygtninge er en anden gruppe, som i betænkelig grad overses af bibliotekerne i Internetguiderne - Kun et enkelt bibliotek, nemlig Århus, har lavet en guide specielt for denne gruppe. 7 andre biblioteker (13%) har valgt at lave et link til denne guide, hvilket selvfølgelig er glimrende. Men det betyder altså, at langt størstedelen af bibliotekerne ikke tilgodeser denne gruppe i deres formidling af Internettet - i hvert fald ikke via deres Internetguider. Man kan hertil indvende, at der muligvis ikke er et behov for denne formidling i de mindre kommuner, idet de største koncentrationer af flygtninge og indvandrere findes i de større byer; men fra regeringens side er der jo lagt op til, at disse grupper skal fordeles mere rundt i landet, og så vil der givetvis være et behov for formidling af Internettet til denne gruppe - også i de mindre kommuner.

Undersøgelsens resultater tyder på, at bibliotekerne tager deres opgave med at formidle lokal information alvorligt - også på Internettet. I 34 af guiderne (63%) er der en del af guiden der indeholder links til lokale ressourcer. Typisk er det til kommunens og til lokale foreningers og virksomheders hjemmesider, men i høj grad også til private hjemmesider, specielt i de mindre kommuner. Det kan diskuteres hvorvidt det er bibliotekernes opgave at formidle private hjemmesider; men jeg tror at det er et fænomen der vil aftage med tiden, når det ikke længere er nyt og spændende, at nogen man kender har lavet en hjemmeside, hvor bilen, konen og hunden præsenteres, eller hvor de seneste nøgenbilleder af Pamela Andersson ligger.

Det skal ikke glemmes, at er der 63% af guiderne der indeholder lokale links, er der altså også 37% som ikke formidler lokal information via deres guider. Jeg vender senere tilbage til en diskussion om, hvorvidt formidlingen af Internetressourcer bør centraliseres, men er der en del af Internettet, der ikke kan formidles fra centralt hold, så er det netop lokal information. Derfor mener jeg, at det er en helt uomgængelig opgave for bibliotekerne at foretage denne formidling, og i den sammenhæng er det betænkeligt, at der ikke er flere biblioteker end det er tilfældet, der påtager sig denne opgave.

Målgrupperettet formidling af Internetressourcer til lokale foreninger og interessegrupper er derimod ikke noget bibliotekerne gør ret meget ud af - i hvert fald ikke på deres hjemmesider. Kun et enkelt bibliotek har en sådan sevice indbygget i deres Internetguide, nemlig Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde Kommmuner, der i deres guide har en sektion der består af links, der menes at have interesse for lokalpolitikkere i området. En fin ide, og ganske givet noget vi vil komme til at se mere af i fremtiden.

Selektion

Ingen af bibliotekerne angiver nogen som helst rammer for deres Internetguide, ligesom ingen af dem angiver hvilke kriterier der ligger til grund for udvælgelsen af de ressourcer, der linkes til i guiden. Jeg vælger at tro på, at selektionen alligevel foretages med disse, for en hver bibliotekar meget velkendte kriterier, i tankerne. Men det ville være meget ønskværdigt, om dette også blev udtrykt i guiderne, så brugerne ved, hvad de har at forholde sig til.

Som en indikator for, om bibliotekerne formidler Internetbaseret offentlig information, valgte jeg at undersøge om der i guiderne var et link til Danmark.dk hjemmesiden. Det er der 30 af guiderne (55,6%), der gør, hvilket er et klart utilfredsstillende resultat. Denne ressource er helt oplagt at linke til i en Internetguide, hvorfor det også undrer mig en smule at ikke flere gør det.

Som en indikator for aktualiteten af Internetguiderne, undersøgte jeg, som tidligere nævnt, om der fandtes et link til hjemmesiden for EU-debatten op til folkeafstemningen 28. maj [61]. På forhånd havde jeg regnet med at rigtig mange havde denne ressource med i deres guide - derfor var det et noget overraskende resultat at kun 4 (7,4%) havde den med! Hjemmesiden har været tilgængelig siden 20. marts, og den har været omtalt i adskillige aviser (bl.a. Politikens Computersektion d. 8/4 1998); hvorfor jeg ikke mener der er nogen gode undskyldninger for ikke at have oprettet et link til denne oplagte ressource i Internetguiderne. Sammenholdt med opdateringsdatoerne for guiderne (se s. 53), er det dog alligevel ikke så overraskende at ikke flere har den med. Kun 21 af guiderne er opdateret inden for de ca. 30 dage mellem hjemmesiden for EU-debatten blev tilgængelig og undersøgelsen blev foretaget - man kan så mene, at i hvert fald disse 21 burde have et link til ressourcen.

Heller ikke alsidigheden i formidlingen af Internetressourcer er tilfredsstillende. Kun 10 af guiderne (18,5%) kan anses for at være alsidige. Alt for mange af guiderne består af et meget lille antal (10-20 stk.) links til et mere eller mindre tilfældigt udvalg af Internetressourcer. Andre er mere omfangsrige, men dækker kun få emner. Et grelt eksempel på manglende alsidighed findes i Holstebro biblioteks ellers relativt omfangsrige og alsidige Internetguide. Her er der under overskriften "politiske partier" kun links til CDs, Socialdemokratiets, SFs og Venstres hjemmesider. Ved et hurtigt opslag i Jubii (http://www.jubii.dk/), afsløres det at samtlige partier, der er repræsenteret i Folketinget har en hjemmeside, og det samme er tilfældet for en række af de mindre partier og lister, der ikke er repræsenteret. Jeg mener at i hvert fald de partier der er repræsenteret i Folketinget, bør der linkes til i guiden for at den kan kaldes alsidig.

Værdiforøgelse

Beskrivende annoteringer er den eneste form for værdiforøgelse der blev fundet i guiderne. Ingen af de andre former for værdiforøgelse (Vurderende annotering, klassifikation, kontrollerede/ukontrollerede emneord og muligheden for at søge i guiden) fandtes i nogen af guiderne.

Kun i 17 af Internetguiderne (31,5%) er flertallet af de medtagne ressourcer forsynet med en beskrivende annotering. Der er dog stor forskel på, hvor grundig denne beskrivelse er. De fleste biblioteker, som f.eks. Ringsted, tildeler ressourcerne en meget kortfattet beskrivelse, mens andre, som f.eks. Horsens, beskriver ressourcerne meget grundigt.

Alt for mange af guiderne består af en kortere eller længere liste af links, der ikke giver brugerne nogen chancer for at vurdere om ressourcen, der linkes til, modsvarer hans/hendes informationsbehov. Linksene består typisk af titlen på ressourcen, og heldigvis er mange af titlerne prægnante for indholdet. Der er dog også rigtig mange titler, som overhovedet ikke siger noget om indholdet af ressourcen. I flere af guiderne er der f.eks. et link til en ressource med titlen "TUCOWS". At denne titel dækker over en omfattende ressource med shareware til downloading, finder brugerne først ud af når de har klikket på linket og orienteret sig i ressourcen. I sådanne tilfælde er en beskrivende annotering det mindste man kan forlange.

Ajourføring/opdatering

Som jeg før var inde på, står det generelt ikke godt til med aktualiteten af bibliotekernes Internetguider; ihvertfald ikke når et link til EU-debatten anvendes som indikator. En anden egenskab, der kan sige noget om aktualiteten, er datoen for den sidste opdatering af guiden. 2/3 af guiderne angiver en opdateringsdato - hvilket betyder at 1/3 ikke angiver denne helt basale information i deres guide.

Ser man nærmere på de datoer der angives i 2/3 af guiderne, tegner der sig et lidt bedre billede af aktualiteten og vedligeholdelsen, end det umiddelbart fremgår af den ovennævnte indikator. 58% af dem, der angiver en opdateringsdato, har opdateret guiden inden for de sidste 30 dage (se Tabel 3). Dette resultat lyder umiddelbart ikke så dårligt, men regner man andelen af opdaterede guider ud af det samlede antal guider, bliver resultatet knapt 39% - altså lidt over en tredjedel, der har opdateret guiderne inden for 30 dage.

Tabel 3. Opdatering af guiderne

Det kan diskuteres, hvor ofte guiderne bør opdateres, men jeg mener absolut ikke at de 30 dage bør overskrides. Derfor er det da også betænkeligt, at 42% af de guider der angiver en dato, og 61% af det samlede antal guider, ikke er opdateret inden for den sidste måned inden undersøgelsen er foretaget. Helt grelt står det til med de 5 guider (Hjørring, København, Lyngby-Taarbæk, Løgstør og Aabenraa), hvor der er gået mere end 100 dage siden sidste opdatering. Hjørring biblioteks guide er sågar ikke blevet opdateret i hele 247 dage! Og det er endda ikke det værste eksempel: Opdateringsdatoen for Københavns Hovedbiblioteks Internetguide er for deres generelle guide; udover denne har nogle af afdelingerne på Hovedbiblioteket deres egen guide, og afdelingen for kunst og musiks guide er ikke opdateret siden 25 marts 1997! - altså for langt over et år siden, hvilket må siges at være under al kritik! Et andet eksempel, i den modsatte grøft, jeg har undret mig over, er Ringe bibliotek, der angiver opdateringsdatoen for deres guide til at være den 23/4 1998 - Noget mærkværdigt, eftersom undersøgelsen er foretaget d. 21-22/4!

Der blev kun fundet links til et par enkelte uaktuelle ressourcer i det samlede antal guider. Det kunne tyde på, at bibliotekerne er opmærksomme på, at Internettet er et meget flygtigt medie, hvor ressourcer kommer og går og i mange tilfælde ikke bliver vedligeholdt ordentligt. Derfor mener jeg også, at bibliotekerne bør have en eller anden form for politik for check af, om ressourcerne, der linkes til, stadig lever op til det niveau de havde, da de blev indlemmet i guiden. Det er der muligvis nogen af bibliotekerne der har, men det gives der ikke udtryk for i nogen af guiderne. Det ville øge troværdigheden, hvis en sådan politik var tilgængelig i forbindelse med guiderne.

På samme måde ville det øge brugbarheden og troværdigheden, hvis bibliotekerne jævnligt checkede deres Internetguider for døde links; og gjorde opmærksom på dette. Nogle af bibliotekerne checker muligvis linksene, men der er ikke nogen af dem der gør brugerne opmærksomme på det. Af undersøgelsens resultater fremgår det, at der i 13% af guiderne blev der fundet døde links. Dette tal er sandsynligvis noget højere, idet der kun er foretaget en stikprøveundersøgelse, som beskrevet i metodeafsnittet. Sammenholdt med niveauet for opdatering af guiderne, er det dog ikke nogen stor overraskelse, at der fandtes døde links i nogen af guiderne.

Navigation

I 32 af guiderne (59,2%) oplevedes navigationen som nem. Det skal i den forbindelse tilføjes, at mange af de guider der har fået et + i feltet "nem navigation", har fået det fordi guiden kun består af en enkelt side med et beskedent antal links - og det er jo ikke så svært at navigere rundt i! Det er da også en af grundene til, at så mange af guiderne opleves som nemme at navigere i, på trods af at der kun er 15 af guiderne (27,8%) der har op/ned/home-knapper på logiske steder og 16 af guiderne (29,6%) der har en logisk struktur, hvilket ellers er en forudsætning for nem navigation. En anden forudsætning for nem navigation, er et fælles design i alle dele af guiden. Denne egenskab besidder næsten alle de undersøgte guider (96%), hvilket er glædeligt, men dette høje tal hænger igen sammen med, at mange af guiderne kun består af en enkelt side.

Design

35 af guiderne (64,8%) har et indbydende design, og samtlige guider bruger grafik med omtanke. Af de 19 guider der ikke har et indbydende design, er der en del, hvor designet ikke opfattes som indbydende, fordi en stor del af teksten går ud over skærmbilledet. I disse tilfælde er man nødt til at rulle billedet frem og tilbage for hver linie tekst, hvilket er meget irriterende. Andre er simpelthen bare grimme at se på!

Selvom brugen af rammer til opbygning af hjemmesider i undersøgelsen er placeret under "Tilgængelighed" vil jeg alligevel omtale et aspekt af denne praksis her: Mange biblioteker anvender rammer til opbygningen af dere hjemmesider, herunder Internetguiderne. Det gør de ikke alle med omtanke. Flere af guiderne er bygget op med hele 2 rammer: en i siden af skærmbilledet, og en foroven. Det har den uheldige konsekvens, at det vindue man reelt ser informationerne i bliver meget lille - i hvert fald når man sidder ved en ganske almindelig 14" skærm. Et eksempel på dette kan ses på Herning Centralbiblioteks hjemmeside. Andre nøjes godt nok med en enkelt ramme, men lader denne ramme fylde alt for meget på skærmen. Et grelt, og meget uskønt, eksempel på dette kan ses på Bibliotekerne I Søllerøds hjemmeside.

Tilgængelighed

Kun 2 biblioteker angiver på deres hjemmesider at den kan ses med flere browsere - i begge tilfælde de to "store": Netscape Navigator og Internet Explorer. Som tidligere angivet, er undersøgelsen foretaget med sidstnævnte, og der har ikke været problemer med at se nogen af siderne.

Kun et enkelt bibliotek, Nykøbing F, tilbyder deres hjemmesider, herunder Internetguide, i en text-only version. Denne version er decideret lavet med læsehandicappede for øje. Derudover er der 17 biblioteker (31,5%), der i deres guide ikke anvender rammer, og som enten ikke har billeder/ikoner i guiden, eller angiver en alternativ tekst til de billeder/ikoner, der findes. Der er med andre ord i alt 18 (33,3%) af guiderne som det er muligt for blinde og læsehandicappede at anvende.

Ingen af bibliotekerne har forsynet deres Internetguide med metadata. Det er altså ikke i de danske folkebiblioteker, man skal lede efter fortalere for udbredelsen af metadata på Internettet!

Ud over Viborg bibliotek, som det aldrig er lykkedes mig at få adgang til, er der kun 3 biblioteker, hvis hjemmesider ikke er tilgængelige døgnet rundt. Uden at have checket tidspunktet, ser det ud til at de servere, disse tre web-steder ligger på, bliver lukket ned når biblioteket lukker.

Samtlige guider kunne der fås adgang til med tilfredsstillende hastighed.

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen må jeg desværre konstatere, at der tegner sig et billede af nogle Internetguider med alvorlige kvalitetsproblemer. Selvom nogle få af guiderne hæver sig over gennemsnittet, og kan karakteriseres som værende af hæderlig kvalitet, er det generelle kvalitetsniveau lavt.

De alvorligste kvalitetsproblemer ligger i aktualiteten, vedligeholdelsen og alsidigheden - eller mangel på samme.

Nok skal der tages forbehold for at jeg kun har brugt en enkelt, men betydelig, indikator for aktualiteten, men sammenholdt med niveauet for opdatering, mener jeg klart der er belæg for at sige at aktualiteten i guiderne generelt er alt for ringe. Jeg har tidligere pointeret, hvilken oplagt mulighed Internettet giver bibliotekerne for at præsentere højaktuelle ressourcer. Denne mulighed må jeg konstatere at bibliotekerne ikke benytter sig af. Den eneste måde, der kan opnåes større aktualitet, er selvfølgelig løbende at indlemme nye, aktuelle ressourcer, og sørge for ordentlig vedligeholdelse af guiden. Kun på den måde kan bibliotekerne leve op til deres rolle med at stille aktuel information til rådighed for brugerne af Internetguiderne.

Aktualiteten hænger altså tæt sammen med vedligeholdelsen af guiderne. Primært det lave opdateringsniveau, men også antallet af guider indeholdende døde links og den manglende opmærksomhed omkring deselektion, viser at der er problemer med vedligeholdelsen. Jeg vil endda gå så vidt som at sige at vedligeholdelsen generelt er direkte mangelfuld. Udover at det opleves som irriterende med dårligt vedligeholdte guider, har det altså også den konsekvens at det går hårdt ud over aktualiteten.

Det faktum, at kun 10 af guiderne anses for alsidige, og det store antal guider, der indeholder meget få, og ofte tilfældige, links, samenholdt med bibliotekslovens ord om alsidighed, giver mig ligeledes anledning til at kritisere alsidigheden i guiderne. At benytte en Internetguide, der indeholder 10-20 links, svarer til at komme ind på et bibliotek, hvor der kun står enkelte bøger rundt omkring på hylderne. Det kan brugerne selvsagt ikke være tjent med! At der i mange af de mindre guider så ikke i det mindste er et link til offentlig information gør selvfølgelig ikke sagen bedre.

Udvælgelse af relevante ressourcer på Internettet blev i første del af opgaven fastslået som værende en meget vigtig opgave for bibliotekerne. Selektionen skal ske efter de overordnede kriterier, der er givet i biblioteksloven: kvalitet, aktualitet og alsidighed. Vi har set, at det ikke ser for godt ud med hverken aktualiteten eller alsidigheden. Kvaliteten opnås ved at opstille kvalitetskriterier for de ressourcer, der medtages i en Internetguide. Det er der ikke nogen af bibliotekerne, der gør. I givet fald er der ikke adgang til selektionskriterierne for brugerne, hvilket ville øge troværdigheden af guiderne betragteligt.

Når dette er sagt, bør det også pointeres, at der findes en form for Internetguide på mere end 70% af bibliotekernes hjemmesider. Det vil sige at bibliotekerne i udstrakt grad har intentionerne om at udvælge ressourcer til brugerne, og i et vist omfang også gør det. Men alt for mange af guiderne indeholder et meget lille antal links til et ofte tilfældigt udvalg af ressourcer.

De ovenstående kvalitetsproblemer mener jeg er de alvorligste; men det er ikke ensbetydende med at der ikke er andre problemer med kvaliteten.

Den meget begrænsede værdiforøgelse af ressourcer i guiderne udgør et væsentligt kvalitetsproblem. I første del af opgaven blev forskellige former for værdiforøgelse/berigelse fastslået som værende en fremtrædende opgave for bibliotekerne. En, i de fleste tilfælde meget kortfattet, beskrivende annotering i under en tredjedel af guiderne er derfor et klart utilfredsstillende resultat. Hvis bibliotekernes mål er at foretage en pædagogisk formidling af Internetressourcer, hvilket er en nødvendighed, især i forhold til B-holdet, er det strengt nødvendigt at der foretages en berigelse af ressourcerne. Det er desværre kun i begrænset omfang, at bibliotekerne lever op til denne rolle.

Målgrupperettet formidling af Internetressourcer blev ligeledes i første del af opgaven identificeret som værende en væsentlig opgave for bibliotekerne. Dette punkt viser undersøgelsen at det står lidt bedre til med end de ovenstående problemer. Af de aldersbetingede målgrupper tilgodeses især voksne, men i udstrakt grad også børn, hvorimod unge kun tilgodeses i begrænset omfang, og ældre stort set slet ikke, hvilket jeg finder betænkeligt. Minoriteter som flygtninge/indvandrere og læsehandicappede tilgodeses ligeledes kun i begrænset omfang. Det giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved om bibliotekerne giver lige adgang til information for alle.

Formidling af lokal information på Internettet, er derimod en rolle, bibliotekerne i høj grad har påtaget sig, hvilket er glædeligt. Jeg kan i den forbindelse kun opfordre de, der ikke har lokale ressourcer med i Internetguiden, til at overveje om de ikke burde få det.

B-holdet som målgruppe lader det ikke til at bibliotekerne har i tankerne ved formidlingen af Internetressourcer. Som sagt kalder denne gruppe på en meget pædagogisk formidling, hvilket kun gives i meget få tilfælde. Det er specielt værdiforøgelse af ressourcer og nem navigation, der kan gøre en guide pædagogisk at anvende.

Navigationen i guiderne mener jeg også udgør et kvalitetsproblem. Godt nok oplevedes navigationen i ca. 60% af guiderne som nem, selvom forudsætningerne (logisk struktur og op/ned/home-knapper) kun var til stede i begrænset omfang. Det skyldtes, som nævnt, det meget begrænsede omfang af mange af guiderne. Alligevel mener jeg det er et problem; primært fordi navigationen er dårlig i 40% af guiderne, men også fordi det absolut må forventes at bibliotekarer formår at strukturere information på en logisk måde!

Når det tages i betragtning, at en af bibliotekernes primære roller i forhold til Internettet er at hjælpe med at navigere i informationsstrømmen, er det meget betænkeligt, at mange af guiderne ikke opleves som nemme at navigere i. Nem navigation betragter jeg som sagt som en af forudsætningerne for en pædagogisk formidling af Internetressourcer, og samtidig en forudsætning for "fitness for use" Derfor er det et punkt, der skal tages meget alvorligt af bibliotekerne.

Design mener jeg udgør et mindre kvalitetsproblem - men dog et problem. Det er i høj grad den udstrakte anvendelse af rammer, der udgør problemet - ikke bare i forhold til design - men også i forhold til tilgængeligheden for blinde og læsehandicappede. Designet er samtidig også en faktor der har betydning for den pædagogiske formidling af Internetressourcer.

Et andet, mere alvorligt kvalitetsproblem, er den mangelfulde vejledning der findes på bibliotekernes hjemmesider - ellere rettere: ikke findes. I hvilket omfang bibliotekerne afholder Internet-kurser kan jeg ikke udtale mig om, men kun i yderst begrænset omfang er der vejledning på deres hjemmesider. Både den generelle vejledning, og vejledning i informationssøgning på Internettet må siges at være mangelfuld. Denne vigtige rolle for bibliotekerne er det altså kun et fåtal der lever op til.

Oven på denne kritik af bibliotekernes Internetguider, skal der også ydes dem en vis retfærdighed. Der er selvfølgelig også punkter, hvor bibliotekerne gør et godt stykke arbejde. Det er specielt de mere grundlæggende egenskaber ved Internetguiderne, bibliotekerne har glimrende styr på. Bortset fra enkelte tilfælde, er adgangen til guiderne generelt meget god. Ingen af guiderne, eller bibliotekernes hjemmesider i det hele taget, kræver speciel software, ligesom hastigheden og adgangen til hjemmesiderne døgnet rundt generelt er fuldt ud tilfredsstillende. Dette hænger, for hastighedens vedkommende, sammen med at brugen af grafik i guiderne generelt er foretaget med stor omtanke.

Troværdigheden af guiderne er generelt også helt fin. Der er ingen ufærdige sektioner i guiderne, ligesom stavefejl og anden sjusk stort set ikke forekommer. Disse forhold, sammen med den store udbredelse af kontaktadresser i guiderne, gør at bibliotekernes Internetguider fremstår med autoritet og troværdighed.

Ud over de Internetguider, de enkelte biblioteker selv udarbejder og giver adgang til fra deres hjemmesider, findes der to andre Internetguider, der er møntet på de danske folkebiblioteker. Den ene er "Bibliotekernes Internetvejviser" (BIV), udarbejdet af DBC, og som har været tilgængelig siden slutningen af 1995. Den anden er "Folkebibliotekernes Netguide" (FNG), der er blevet til i et samarbejde mellem Herning Centralbibliotek og Helsingør bibliotek, og som først er blevet tilgængelig, i en prototype, d. 16. marts 1998 [15]. Begge har været genstand for samme undersøgelse som de enkelte bibliotekers Internetguider. Resultaterne af undersøgelsen af disse to guider er plottet ind nederst i tabel 2.

Begge guiderne adskiller sig væsentlig fra bibliotekernes egne guider på to punkter: metadata, eller information om guiden, og værdiforøgelse.

De har begge nogle web-sider i tilknytning til guiden, hvor der bl.a. findes oplysninger om formål og målgruppe. På disse sider findes der også, for begge guiders vedkommende, oplysninger om rammerne for guiden, samt selektionskriterier for de ressourcer der linkes til i guiden.

Begge guiderne gør mere ud af værdiforøgelsen af de ressourcer, der linkes til, end de enkelte biblioteker: I BIV er der i et flertal af annoteringerne til ressourcerne elementer af vurdering. I begge guiderne er det muligt at søge i de medtagne ressourcer - FNG har en søgemaskine indbygget i guiden, og i BIV er det, via lidt af en omvej, muligt at søge via den søgemaskine, der er på DBCs hjemmeside. FNG tildeler, som den eneste, kontrollerede emneord til de ressourcer, der linkes til, og fra guiden er der adgang til en liste over disse.

Derudover adskiller BIV og FNG sig fra størsteparten af de andre guider ved at være meget mere omfangsrige og alsidige. BIV er klar den mest omfangsrige og alsidige af alle de undersøgte guider; men selv om FNG er helt ny, er den alligevel relativt omfangsrig. På siderne om guiden oplyses det, at guiden fra starten indeholdte links til ca. 500 ressourcer, hvilket er mange flere end de fleste af bibliotekernes egne Internetguider.

De to guider adskiller sig også fra hinanden på en række punkter: FNG er kun møntet på voksne og uddannelessøgende, mens BIV også har en separat del af guiden der er beregnet på børn og unge. Ingen af dem tilgodeser flygtninge/indvandrere eller ældre. Når et link til EU-debatten bruges som indikator for aktualiteten, er det kun FNG, der er aktuel. I BIV findes ikke et link til denne ressource, og klikker man på emnet "Politik generelt - Danmark" afsløres det at den del af guiden ikke er opdateret siden 2. marts - der er således her et link til DRs Folketingsvalg ’98 hjemmeside, der tilmed er markeret som værende en nyhed! (undersøgelsen er foretaget 21-22. april - næsten halvanden måned efter folketingsvalget). FNG angiver til gengæld slet ikke nogen opdateringsdato, hvilket kan skyldes at den ikke er blevet opdateret siden den blev gjort tilgængelig. Ellers er det helt sikker en oplysning, man vil forvente at finde i en Internetguide der er lagt så seriøst an, som det er tilfældet.

Ingen af guiderne benytter sig af op/ned/home knapper på logiske steder. Alligevel er det kun i BIV at navigationen ikke opleves som nem, idet der i FNG endnu er så få links på hver side, at de ikke strækker sig ret langt ud over et enkelt skærmbillede.

Med hensyn til tilgængelighed, er der den afgørende forskel på de to guider, at FNG er gratis at benytte, hvorimod BIV kræver et abonnement. Det betyder, at private er afskåret fra at benytte BIV, medmindre man befinder sig på et bibliotek, der har abonnement. Når dette er sagt, udmærker BIV sig ved ikke at anvende rammer, og ved at have angivet en alternativ tekst til billeder/ikoner i guiden. FNG benytter godt nok ikke nogen billeder, men guiden er bygget op ved hjælp af rammer, hvorfor det kun er BIV der er tilgængelig for læsehandicappede.

Alt i alt er der her tale om to hæderlige Internetguider, der kvalitetsmæssigt hæver sig højt over bibliotekernes egne guider. En del af bibliotekerne har da også i deres egne Internetguider et link til enten BIV eller FNG. 16 biblioteker linker til BIV og 15 til FNG. Man må forvente at antallet der linker til FNG bliver betragteligt større inden for overskuelig fremtid, i takt med at bibliotekerne bliver opmærksomme på den. Det bliver i det hele taget interessant at følge udviklingen af FNG, som ser meget lovende ud. Med tiden, når den bliver endnu mere omfangsrig, kan man godt forestille sig at den kommer til at udkonkurrere BIV.

Den omfattende kritik af bibliotekernes Internetguider ovenfor, råber på en forklaring på, hvorfor guiderne generelt er af dårlig kvalitet. I det følgende vil jeg give et bud på, hvad der kan være årsagen.

Den første, indlysende forklaring er at det er et spørgsmål om økonomi. Siden midten af 80’erne har der været knaphed på ressourcer i folkebibliotekerne, og dermed færre penge at anskaffe materialer for. Samtidig er prisen på bøger steget støt [25]. Dertil kommer så de nye medier, som f.eks. CD-Rom og Internettet. Det har betydet, at bibliotekerne har været nødsaget til at prioritere meget mere end hidtil. På den bekostning kan udarbejdelse af Internetguider meget vel være blevet nedprioriteret. Som jeg tidligere var inde på, yder Statens Bibliotekstjeneste et tilskud, dels til oprettelse af Internetadgang for brugerne (tilskud 1, på 20.000 kr.), og dels til opbygning af hjemmesider med web-adgang til bibliotekernes kataloger (tilskud 2, på 65.000 kr.). [14, s. 22 og 25]. Beløbet på 65.000 kr. er muligvis nok til at etablere en hjemmeside med adgang til katalogen, men jeg tvivler meget på, at beløbet er stort nok til at sikre en løbende vedligeholdelse, endsige udbyggelse af den, f.eks. med en Internetguide af høj kvalitet.

Det tvinger bibliotekerne til at prioritere. Ønsker de at opretholde en hjemmeside, inkl. Internetguide, af høj kvalitet, må der også sættes ressourcer af til den løbende vedligeholdelse og eventuelle udbygning. Det vil, alt andet lige, komme til at gå ud over indkøbet af de traditionelle materialer, hvilket møder stor modstand.

En anden årsag kan være, at udarbejdelse af hjemmesider i almindelighed, og Internetguider i særdeleshed, stadig er en relativ ny funktion i de fleste biblioteker. Det kan i hvert fald være en årsag til, at guiderne generelt ikke er særligt alsidige. Der kan sagtens være planer om at guiderne skal udbygges med tiden, men at ressourcerne bare ikke har været til det endnu. Dette har jeg dog ikke kunnet tage højde for i denne opgave.

En tredje årsag, kan simpelthen være inkompetence. Udarbejdelse af hjemmesider er absolut ikke noget alle bibliotekarer kender til, endsige mestrer, og et introduktionskursus i opbygning af hjemmesider, gør ikke nogen til ekspert. Det hænger muligvis også sammen med med at det er en ny funktion for bibliotekerne, idet de så endnu ikke har udviklet den nødvendige kompetence. Derfor er der brug for en målrettet indsats, specielt for de biblioteker der endnu ikke besidder kompetencen til at lave et kvalitetsprodukt.

En fjerde årsag kan være at ledelsen på bibliotekerne ikke er opmærksom på, hvor vigtigt det er at opretholde en god kvalitet i servicen - også den Internetbaserede service. Det må under alle omstændigheder være ledelsens ansvar, at der for det første sker en formidling af Internetressourcer, og for det andet at det sker på en kvalitativt tilfredsstillende måde.

At kvalitet i formidlingen af Internetressourcer er meget vigtig, er næsten indlysende. Der er, som tidligere nævnt, en øget forventning fra brugernes side om mere kvalitet i den offentlige service, herunder folkebibliotekerne. Den forventning må bibliotekerne nødvendigvis forsøge at efterkomme. Specielt i formidlingen af Internetressourcer mener jeg der er ekstra meget grund til at gøre noget ud af kvaliteten, idet brugerne ellers vil benytte sig af andre tilbud om levering af den efterspurgte information. Dette er et synspunkt jeg deler med Kinnell: "Librarians urgently need to meet the competitive threat being posed by new forms of information delivery direct to the end-user. Their professionalism in delivering information services therefore has to be demonstrable through superior quality if they are to compete effectively in this environment" [32, s. 265]. Også Holm er inde på noget af det samme: "For at imødekomme de skærpede krav om kvalitet i ydelserne er det blevet bydende nødvendigt, at bibliotekerne forædler flere af arbejdsprocesserne for på den måde at tilbyde en mere professionel udførelse af opgaverne" [25, s. 12].

Med tiden, når flere og flere får adgang til Internettet derhjemmefra, vil det ligeledes være et oplagt incitament til at surfe forbi sit lokale biblioteks hjemmeside, at denne indeholder en Internetguide af høj kvalitet. På samme måde som man nu måler bibliotekets effektivitet ved at tælle hvor mange bøger der lånes ud, kunne man forestille sig at der i fremtiden også ville indgå i denne statistik hvor mange der har brugt bibliotekets Internetguide.