Brønderslev Bibliotek En velfungerende og overskuelig hjemmeside fra det nordjyske. Det første indtryk man får af Brønderslev Biblioteks hjemmeside er elendigt.Man bydes velkommen af et 300 KB stort farvebillede af biblioteket - et billede man er så glade for at det fylder hele skærmen. Scroller man ud i kanten af velkomstsiden finder man dog henvisninger til indholdet. Designet giver samme indtryk som mange private hjemmesider simple løsninger, kedelig gul farve som ikke kan skræmme nogen. Men skindet bedrager. Brønderslev har valgt at bruge kræfterne på indholdet og ikke på fancy design. Og når man har bladret siderne igennem, synes man faktisk at designet holder. Brønderslev er et af de få biblioteker som arbejder interaktivt med Internet. Stærkest står børnesiderne i eget design, hvor børnene selv kan lægge anmeldelser ind på netsiderne. Men også i oversigten over lokale hjemmesider (delt op i virksomheder, foreninger, institutioner og private) har man åbnet muligheden for at man selv kan lægge netadresser ind. Aktivitetssiderne er flot opdateret. Selv om man har samme standardløsning i søgesystemet som de fleste andre biblioteker, har man dog brugt kræfter på at give nogle enkelte forklaringer med på vejen. http://www.bronderslev.bibnet.dk Søndag Aften 1098 Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde. |
[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad &
drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]