Danmarks Veterinær- og jordbrugsbibliotek

En utrolig primitiv og besværlig hjemmeside med mange skuffelser.

URL'en er passende kort og prægnant. Forsiden er virkelig kedelig at se på. Den ligner heller ikke Landbohøjskolens. Den er dog overskuelig og oplyser straks post- og e-mailadresse, men ikke telefonnummer og åbningstider.

Det får man heller ikke oplyst, når man trykker på "Om biblioteket". Man skal nok et lag længere ned - nej 3 - altså 5 i alt. Det er rekord.

I virkeligheden er der ikke tale om lag, men om en kæmpelang side med en utrolig kompliceret klikkestruktur. Og når man har vovet sig derud, må man 'backe' baglæns ud. Man er helt ladt i stikken uden adgang til overordnede knapper.

Alle ord=tv9809

Sådan er det generelt. Undervejs faldt jeg over "Nye bøger og tidsskrifter indgået i Agroline". Der kunne jeg få lov til at se, hvad der indgik tilbage i september måned. Og nu er det snart Jul. Da jeg sagde ja tak, til at se dem, fik jeg at vide, at der var 135 titler og at jeg havde søgt på "Alle ord=tv9809", men jeg fik dem ikke at se. Og det er endda snart Jul!

På forsiden er er der mulighed for at klikke på "Søg". Gør man det, får man tilbudt at søge i "DVJweB" (skønt navn). Jeg søgte på 'yverbetændelse' og fik så at vide, at søgefaciliteten er under afprøvning. Tja. Søgningen gav heller ikke noget resultat.

Det lykkedes alligevel at finde en bog om yversundhed i bibliotekets katalog, Agroline, men jeg kunne ikke bestille den - endsige få den tilsendt.

Der er muligvis mulighed for at bestille via en særlig facilitet, "Telnet-Agroline", men den har jeg ikke adgang til.

Men man kan jo også bare tage derud. Der skulle være så pænt.

"DVJB og Internettet" åbner mulighed for endnu en ørkenvandring. Hver gang man tror, at man er ved målet, skal man lige klikke en gang til - og nok engang. Jeg følte mig som Akilleus på jagt efter skildpadden. Jeg opgav.

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.dvjb.kvl.dk/

Søndag Aften 1298

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]