Haderslev Bibliotek Endelig nogen som tænker på de gamle! Alt for få biblioteker tænker på de ældre borgere som en vigtig målgruppe på Internet. Men Haderslev gør - og har fundet et antal gode links. Børnene har også fået deres. Og så er det tydeligt, at Haderslev Bibliotek fungerer som en integreret del i et aktivt kulturliv. Så integreret, at man skal lede efter biblioteket på velkomstsiden. Det hjælper heller ikke på det grafiske indtryk, at navnet Haderslev halveres lodret! Men vel inde finder man de basale biblioteksoplysninger. I Haderslev krydret med politiske målsætninger og visioner. Søgningen i materialebestanden sker på en formular som er ulæselig på mange browsere. Siden hænger simpelthen ikke sammen. Derfor bliver kartoteksredskabet nærmest ubrugeligt. Haderslev har lat mange henvisninger ind. De virker stort set velvalgte og relevante. De er desværre ikke kommenterede og står alt for rodet til at man kan hitte rede i tingene. Godt at opfinderne af decimalklassesystemet ikke puttede tingene ind i en diversekasse. Det er svært at finde opfordringer til interaktion, men biblioteket kommer kan bestilles via email. Man mener det altså alvorligt med de gamle! Og hvorfor skal siderne være optimeret til en bestemt browser? http://www.haderslev.bibnet.dk Søndag Aften 1098 Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde. |
[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad &
drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]