Helsingør Hovedbibliotek

At surfe rundt på Helsingør Hovedbibliotek s hjemmeside med alle de tilknyttede links, er en stor oplevelse. Flot gjort!

Der kan siges alt godt om Helsingør Hovedbibliotek og faktisk slet ikke noget negativt. Bibliotekets måde at lade sig repræsentere sig på, burde være et forbillede for alle øvrige biblioteker i det ganske land. Man forstår på en meget professionel måde at sælge sin "vare".

Den grafiske udformning er ledsaget af små billeder og "appetizers" der kan få den tredje dimension frem hos beskueren - man får lyst til at besøge hovedbiblioteket samt områdebibliotekerne (der alle har deres egen side - ja, selv den gamle bogbus er der billede af). Et særlig spændende sted er referencebiblioteket på aktivitetscenteret Bølgen, hvor man kan klikke sig ind på Bølgens egen hjemmeside og stifte bekendtskab med dette fabelagtige sted - her er f.eks. en smagsprøve på et lokalt bands sidste CD-indspilning (Real Player).

"Nyt fra bibliotekerne" giver oplysninger om Dansk Naturvidenskabsfestival samt om det spændende projekt-samarbejde "Folkebibliotekernes Netguide", som er et samarbejde imellem Herning Centralbibliotek og Helsingør Hovedbibliotek. Denne guide er åbnet i marts 1998 og omfatter indtil videre 625 danske og udenlandske ressourcer. De 2 bibliotekers samarbejde vil blive udvidet med 17 andre og dermed en væsentlig forøgelse af ressourcerne for guiden.

En særlig spændende ting er Bibliotekets Erhvervsservice som specielt tager sig af erhvervslivets spørgsmål ved benyttelse af en lang række danske- og udenlandske databaser. Spændende!

Naturligvis er bibliotekets udstillinger og arrangementer udførligt beskrevet for hele området, ligesom der er en vejviser over amtets øvrige biblioteker, der har deres egen hjemmeside eller E-Mail.

Scanning og søgning er det velfungerende system som en række andre biblioteker også benytter.

Biblioteket beskriver en række projekter: biblioteksudbygningen i kommunen, brugerundersøgelser samt 2 større IT-projekter hvor der fokuseres på Internet: Det allerede beskrevne Folkebibliotekernes Netguide samt Infotek Øresund-projektet hvor deltagerne er Malmø, Helsingborg, København samt Helsingør.

Børnebibliotekets side har link til en række øvrige danske børnebiblioteker, ligesom man kan komme ud i den vide verden via en lang række gode links.

Som en særlig ting for turisterne i Hornbæk-området, har Hornbæk Turistinformation til huse i Hornbæk bibliotek så denne netside kan fås på dansk, engelsk og tysk.

Skal der kritiseres noget, vil det være en manglende side med forslag til lån af nogle gode bøger indenfor forskellige genrer, nye bøger, de mest udlånte bøger, bøgernes top 10 osv.

Endvidere er det endnu ikke muligt at benytte sin PIN-kode til at bestille bøger og forlænge lånetiden, men det skal nok komme. Intentionerne for en stor formidling er til stede.

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://info.helsingor.bibnet.dk

Søndag Aften 1098

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]