Indbindingscentralen (IBC)

Konkurrencen på indbindingsmarkedet er endnu ikke slået igennem på nettet. I hvert fald er Indbindingscentralens hjemmeside meget spartansk - og svenske Bibliotekstjänst tror det er nok med navn og adresse. 

Virksomheden med det lidt støvede navn ‘Indbindingscentralen’ og det mere mundrette navn ‘Ibc’, lader sig repræsentere meget spartansk på internet, på trods af at virksomheden er af en størrelse med over 100 mill. kroner i årlig omsætning samt må formodes at skulle have fat i mange potentielle kunder ud over det ganske land.

Åbningssiden er meget ydmyg: navn, adresse og 10 muligheder for at komme videre ind i systemet.

Kort og kontant - enkelt og nemt (måske lidt for nemt)!

Der savnes i allerhøjeste grad en virksomhedsbeskrivelse:

Hvem er Ibc?

Hvad laver Ibc?

Hvem kan handle med Ibc?

Hvordan handler man med Ibc?

Det er også for dårligt at man ikke kan finde Ibc´s årsberetning et eller andet sted på siden - men skal over Det Kongelige Bibliotek for at finde en årsberetning fra 1994. En 4 år gammel beretning der taler om et vendepunkt for Ibc bl.a. med hensyn til elektronisk bestilling!

Det eneste man på hjemmesiden umiddelbart kan få at vide, er at man kan foretage en bestilling hos Ibc enten manuelt eller elektronisk. Ved manuel bestilling menes formentlig ‘snail-mail’ eller telefonisk ordre og ved elektronisk bestilling håber man på at man ‘får stukket en indkøbskurv i hånden’ og kan gå på jagt blandt de udbudte varer - men ak nej, sådan er det ikke - endnu. Her menes at man kan sende en diskette (snail-mail) eller en E-mail med sin ‘manuelt’ skrevne bestilling.

Ibc skriver at man forventer at kunne gå i gang med en elektronisk bestilling i overensstemmelse med EDI-standarden i - løbet af foråret 1998. Ja, tiden går!

Ibc´s målgruppe er personer der i stigende grad er brugere af computer og internet, så virksomhedens fremtid er helt klart en kommunikation via det elektroniske medie.

Når man bevæger sig en smule længere ind i Ibc’s sider, opstår problemerne: Man må have fat i papir og blyant for at notere de enkelte bøger ned. Det kunne være interessant hvis man kunne lægge en form for elektronisk notesblok ind, klikke sine bogvalg over på blokken og samtidig få gjort dem aktive således at man kunne få en evt. lektørudtalelse med - og måske til sidst udskrive denne notesblokside internt med samtlige tilgængelige oplysninger.

Notesbloksiden kunne slutte af med en mulighed for en direkte elektronisk bestilling eller sletning af det hele hvis man har fortrudt efter udprintningen.

Når man bevæger sig ind i særtilbudssiden, handler det hovedsagelig om plakater og postkort - men sikken en tid det tager at få lukket siden op. Man må nok være lidt mere bevidst omkring brugen af billeder. Det er fint at der er billeder, og der burde i langt højere grad være det - men lav det i form af mindre appetitvækkere der individuelt kan forstørres op efter behov!

Visning af billeder i form af bogforsider ved siden af teksten, burde være en selvfølge når man nu benytter et medie der er baseret på grafiske virkemidler. Det burde er ikke blot være den gamle skrivemaskines tekst der overføres til skærmen. Mulighederne er tilstede, brug dem!

For at nævne noget positivt, er man god til hele tiden at sætte et link med en E-mail adresse og opfordre til forslag og kommentarer.

Lektørudtalelserne er gode, men lidt komplicerede at gå til. Der er for mange ‘nittere’ når man søger. Måske skulle man overveje en mere strømlinet måde at tackle dette på. Måske kunne man supplere den valgte søgemulighed ved at lægge en samlet oversigt med forfatternavne og tilhørende bogtitler ud på en lang liste (med mulighed for valgfri alfabetisk orden imellem forfatter og bogtitler). Herfra kunne man klikke sig ind til lektørudtalelserne.

Bibliotekstjänst

Svenske Bibliotekstjänst forsøger at gå aggresivt frem på det danske marked. På internet nøjes nøjes man indtil videre med en simpel tekstside på den svenske hjemmeside. Her er bedste feature en emailadresse. Foreløbigt vinder IBC på point.

Indbindingscentralen:

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

www.ibc.dk

Bibliotekstjänst:

1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.btj.com/

Søndag Aften 1198

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]