Karlebo Kommunes Biblioteker Muligvis med online reservering Det første glædelige, man får øje på, er muligheden for at reservere online. Det forudsætter blot, at man erhverver en personlig kode på biblioteket. Om det rent faktisk kan lade sig gøre, kan man dog ikke se. Forsiden er nogenlunde overskuelig og kan være på en enkelt skærmside, bortset fra enkelte links, man har rådighed over. Nogle af dem befinder sig faktisk under underkanten. Som den eneste undtagelse. Ret upraktisk. Linksene er placeret som en række knapper ude til venstre på forsiden. Rækken bliver stående efter, at man har klikket. Det kunne så være smart, hvis man kunne se, hvilken knap, der var aktiveret. Det er nemlig ikke helt indlysende. F.eks. giver "Specielle sider"-knappen adgang til information om, at biblioteket har slidte bøger til salg i en krybbe ved vareelevatoren og at man tilbyder farvekopiering. Trykker man på "Søg på disse sider"-knappen, får man tilbudt tekstsøgning. Ved hjælp af to sjove klatter øverst kan man trykke sig tilbage til forsiden. Trykker man på "Mødekalender", er det første man ser en annoncering af et åbent byrådsmøde, den 23/9, med oplysning om, at dagsordenen er slået op på diverse opslagstavler på rådhuset og biblioteket. Der kan man så gå hen og lede efter den. Det er dog muligt at se en dagsorden online, hvis man trykker på "Lokale links"-knappen. Derefter på "Karlebo Web". Derefter på "Aktuel politik". Derefter under "Dagsordener", hvorefter man bliver præsenteret for en dagsorden til et byrådsmøde den 21nde !! Det ville være dejligt, om biblioteket engang bliver det elektroniske centrum i kommunen. Når jeg vendte tilbage til forsiden efter at have besøgt de ydre links, manglede der til stadighed flere af knapperne på siden. Og ikke de samme hver gang. Sært. Søndag Aften 1098 Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde. |
[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad &
drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]