Kolding Folkebibliotek En nøjsom løsning - uden de store dikkedarer Forsiden er enkel og overskuelig med 10 links til underliggende information. Den begrænser sig meget praktisk til én skærmside. Logikken i indgangene er dog ikke helt gennemskuelig. Hvad skal man f.eks. med "Ugens nye", når der i forvejen er en indgang på "Nyt". Og hvem kunne forestille sig at "Adresser" dækker over biblioteksafdelingernes e-mailadresser, som man også reklamerer for under "Nyt" og "Ugens nye ? En traditionel bibliotekarisk systematik kunne efterlyses hér, men der er måske tilstræbt en anarkistisk brugervenlighed ?! En praktisk detalje er mulighed for "ordsøgning" direkte fra forsiden med mulighed for at søge på alle indgangene/linksene. Den gav dog problemer, når jeg ville bruge de øvrige af de angivne muligheder. Så man er nødt til at starte forfra hver gang. Opdateringen er helt frisk. En mærkelig bjælke yderst til højre er sidens eneste selvstændige, grafiske element. Dens betydning gik først op for undertegnede efter et opslag på linken, "Hovedbiblioteket", hvor det viser sig at den skal illustrere institutionens etagefordeling. Hjemmesidens lokalkolorit er linken til Kolding kommunes hjemmeside, der ikke er meget at råbe hurra for. Børnene er særligt tilgodesete bl.a. med mulighed for at skrive egne historier til biblioteket. Det fremgår dog ikke af forsidens indgange, hvor børn ikke fremgår. Det er også den eneste interaktive mulighed jeg fandt på Koldings hjemmeside. Det er f.eks. fortsat ikke muligt at reservere og forny lån. Søgesystemet er DDE's med utallige (7) søgemuligheder. Alt for forvirrende mange. Hjemmesidens Internetguide begrænser sig til links til de almindelige søgemaskiner. "Ud på nettet" giver adgang til "Kolding" og derunder til "Trapholt". I princippet ! I praksis var lænken død. Søndag Aften 1098 Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde. |
[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad &
drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]