Løgstør Bibliotek

Løgstør biblioteks hjemmeside er ret hurtig gennemset - her er ikke det store indhold at komme efter.

Der er selvfølgelig de obligatoriske oplysninger om åbningstider, regler etc., samt kortfattede beskrivelser af bibliotekets tilbud. Derudover findes der en, meget kortfattet, arangementskalender for biblioteket, der dog suppleres med et link til kommunens aktivitetskalender. Deres Internetguide, der ikke er opdateret siden 5, januar, består af et lille antal ukommenterede links til en række forskningsbiblioteker (???), et tilfældigt udvalg af søgemaskiner og nogle enkelte lokale sider - og lever således ikke op til nogen krav om aktualitet, alsidighed og kvalitet!

Katalogsøgning er ikke muligt.

Udover selve bibliotekssiderne varetager biblioteket hjemmesiderne for Løgstør kommunes Kunst- og Kulturfestival (der fandt sted i starten af august!) samt "Turistsiderne om Løgstør". Dette er med til at sætte en smule lokalkolorit på siden.

Eneste interaktive element er en e-mailadresse, samt opfordringer til sende forslag ind om cd-romtitler, udstillingsemner o.lign.

Designet af siden er jævnt kedeligt - udover et logo og billeder af de ansatte er der overhovedet ingen grafik, og farvevalget til siderne er i forvejen meget konservativt. Dette resulterer i en gabende kedelig oplevelse! En positiv kommentar til designet skulle lige være at det kedelige design er gennemført overalt - og fremtræder derfor konsistent - og på grund af det begrænsede indhold er navigationen også ganske nem.

Alt i alt må Løgstør bibliotek nok se i øjnene, at der skal noget mere indhold på siderne, og et mere indbydende design til, før det er værd at besøge siden for alvor!

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.logstorbib.dk

Søndag Aften 1098

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]