Middelfart bibliotek

Her får du sådan nogenlunde, hvad du ville vente at finde i fagbogen eller den trykte biblioteksvejviser. Til gengæld er siden til at overse.

Fra forsiden kan du klikke dig frem til underliggende tekstlig information om voksenafdeling, børneafdeling, arrangementer m.v., alt sammen på den velkendte baggrund af 'savsmuldstapet'.

Der er ikke mulighed for interaktiv virksomhed af nogen art. Det oplyses oven i købet, at bibliotekets e-mail er ude af funktion, som om det var noget uafvendeligt.

Der er dog mulighed for at søge i bibliotekets database. Men uden mulighed for at bestille, reservere o.s.v.

Ugens link henviser til information om efterlønsordningen. Det er vel OK. Arrangementslisten er helt opdateret.

Derimod er det er vist ikke helt OK, når biblioteket forbeholder sine lydbøger for kommunens egne borgere. Men det er en anden snak.

Man kan også komme ud på Nettet fra Middelfart. Blandt søgemaskinerne er Nordisk Web Index, norske Kvasir og nogle af de danske. Iøvrigt er der mange links - inklusiv en del lokale. De er emneopdelt, men desværre ukommenterede. De forekommer dog at være velvalgte.

Denne anmelder tillod sig at læse websiden med en anden browser end den anbefalede. Og det virkede! Må vi anbefale at man fjerner det lir med "vises bedst med". Bibliotekers hjemmesider skal kunne læses med hvilken som helst browser.

Middelfart har lavet en ny undersite med børne- og ungdomsbiblioteket. Den er radikalt anderledes end resten. Sprælsk og med masser af indhold. Må vi håbe, at det smitter af på resten af hjemmesiden. På børnesiderne fortæller man endda, hvordan man kan oprette gratis e-mail. Det kunne biblioteket prøve at benytte sig af!

 

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.melfar.bibnet.dk/

ændres ultimo marts til: www.middelfart-bibliotek.dk

Biblioteker på Internet - Det totale overblik over alle vore anmeldelser og artikler om bibliotekerne

Søndag Aften 0399

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]