Ølstykke bibliotek

Trods mindre problemer på siderne er Ølstykke kommet godt fra start. Hvis folkene bag fortsætter med at udvikle siderne i samme stil skal der nok komme en rigtig god website ud af det.

Ølstykke biblioteks hjemeside er ret ny på nettet. Ifølge den meget dominerende tæller på forsiden har der på anmeldelsestidspunktet været 77 besøgende. Det ville klæde den ellers fine forside med en mindre dominerende tæller - i hvert fald indtil der er noget mere at "blære" sig af!

Dette sagt, er det en mere end anstændig hjemmeside Ølstykke bibliotek lægger ud med. I forhold til mange andre bibliotekers første hjemmeside undgår Ølstykke de værste børnesygdomme. Siderne bærer dog præg af at være ret nye, idet indholdet endnu ikke er særligt omfangsrigt eller uddybende - men det skal nok komme!

På nuværende tidspunkt kan man finde informationer om bibliotekets forskellige tilbud. Bl.a. er der en glimrende oversigt over forskellige materialetyper, og for CD, CD-ROM og videoers vedkommende kan man se hvad biblioteket har indkøbt fornyligt - men ikke nye bogindkøb!

Der er også grundig information om bibliotekets øvrige tilbud, som f.eks. en velopdateret arrangementskalender, og en oversigt over nuværende og kommende udstillinger på biblioteket.

Faktaoplysninger om åbnngstider, regler, gebyrer o.s.v. findes selvfølgelig også.

Mellem kl. 7.00 og 22.00 er der mulighed for at søge i bibliotekets base. Denne anmelder havde dog ingen problemer med at søge ved midnatstid, så det er tidspunkter der ikke skal tages alt for alvorligt! Søgesiden er radikalt anderledes i designet end de øvrige sider, hvilket ikke er særlig pænt og kan forvirre en smule. Det er et træk der ses på mange bibliotekers hjemmesider, og skyldes formentlig en predesignet søgeside fra producenten af systemet - er man tvunget til at bruge den?

Søgemaskinen er velfungerende, og med en udleveret pin-kode fra biblioteket kan brugerne reservere og forny lån, samt se aktuel status over hjemlånte materialer og reserveringer. På søgesiden er der en meget grundig hjælpefunktion, man kan ty til hvis man har problemer med at søge. Bl.a. er der en fin forklaring på bibliotekariske udtryk som "trunkering" og "maskering".

Hjælpefunktionen på søgesiden suppleres af en "søgevejledning" udarbejdet af biblioteket. Denne titel er dog noget misvisende, idet det egentlig mere er en vejledning i fortolkning af søgemaskinens resultater! Dette kan illustreres med et par citater fra "søgevejledningen": Overskriften er "Sådan søger du i vore materialer" efterfulgt af den første linie: "Når du har søgt på en bog, video…"! Det ville være på sin plads med en henvisning til at en decideret søgevejledning kan findes på søgesiden.

En "mangel" ved Ølstykke biblioteks website, der springer denne anmelder i øjnene er fraværet af links videre ud på nettet. Det er selvfølgelig en stor opgave at lave og vedligeholde en god linksamling, så det kan være den bare ikke er klar endnu. I den forbindelse kan man også stille spørgsmålstegn ved om det enkelte bibliotek skal lave egne linksamlinger, når en række biblioteker samarbejder om at lave den udmærkede Folkebibliotekernes Netguide (www.fng.dk). Ølstykke kunne i det mindste oprette et link til denne.

Designet af Ølstykke biblioteks sider er ganske nydeligt, uden ret mange dikkedarer. Siderne er designet ved hjælp af frames, hvilket vil sige at en menu bliver stående i den ene side af skærmen, og bibliotekets navn øverst på siden når man klikker sig rundt på de forskellige sider. Det er medvirkende til at det er nemt at navigere mellem de forskellige sider, men resulterer i at vinduet man ser informationerne i er meget lille - i hvert fald hvis man sider ved en 14" skærm. (se evt. tidligere diskussion af frames på www.cultur.com/981197.html ).

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.oelstykke.dk/

Biblioteker på Internet - Det totale overblik over alle vore anmeldelser og artikler om bibliotekerne

Søndag Aften 0399

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]