| Roskilde Universitetsbibliotek (RUb)
RUbs website ligger som et enkelt punkt i RUCs overordnede menu, men når man bevæger sig ind på en af Rubs sider, følger en selvstændig navigationsbar med rundt (næsten) overalt. Det første punkt er, naturligt nok, information om RUb. Her præsenteres man for en lang række punkter, alle med uddybende oplysninger. Der er selvfølgelig de obligatoriske oplysninger om åbningstider, adresser, låneregler, personale o.s.v. Men der er også andre brugbare og interessante oplysninger, f.eks. om RUbs engagement i et projekt med titlen "Det Elektroniske Forsknings- og Undervisningsarkiv" (Defua), der har til formål at "skaffe digital tilgængelighed af større mængder central forsknings- og undervisningslitteratur inden for fagområdet kommunikation via et elektronisk forsknings- og undervisningsarkiv". Et interessant projekt, der ganske givet vil være en stor hjælp for bibliotekets brugere. Man kan også blive informeret om RUbs publikationer: Der er en liste over udgivelser i bibliotekets Skriftserie, hvoraf ca. en fjerdedel er tilgængelige i fuld tekst; der er årsberetninger for de seneste år; en publikation om udviklingsmål 1995-98, og endelig nyhedsbrevet "RUb informerer". Kigger man nærmere på sidstnævnte, opdager man dog at det sidste nummer er fra september ikke i år, heller ikke sidste år men fra 1996!!! Og så er der endda adgang til tidligere numre wauw! Heldigvis er denne totale mangel på aktualitet ikke typisk for RUb langt de fleste sider er opdateret inden for en rimelig tidsgrænse. Hjælpen kommer...en dag Andet punkt i navigationsbaren er "RUbikon", bibliotekets online katalog. Her mødes man af en række forskellige søgemuligheder: man kan søge efter hhv. bøger, tidsskrifter og emneord, eller man kan vælge at søge samlet i alle kategorier dette kan dog kun lade sig gøre via søgesproget CCL, som det nok er de færreste af brugerne der kender desværre er der ingen hjælp at hente, for klikker man på "hjælp", får man bare at vide at den er under konstruktion. En ærgerlig mangel, men de fleste vil heldigvis være hjulpet godt på vej af de øvrige muligheder. Som et udmærket initiativ er det også muligt at søge i studenterrapporter og RUC-forskning. Har man foretaget en søgning, kan man for hver titel se status, og er man i besiddelse af et lånerkort kan man også reservere. Nederst på søgesiden er der links til søgning i hhv. Artikelbasen og DANBIB. Ud for førstnævnte står der "kun fra RUC campus" det skulle vist have stået ved DANBIB i stedet for! Denne anmelder kunne uden problemer få adgang til Artikelbasen, men ikke til DANBIB og det var ikke fra RUCs campus. Tredje og fjerde punkt i navigationsbaren er om databaser og elektroniske tidsskrifter. Det er hhv. en kommenteret liste med 34 databaser, hvoraf de fleste kun er med adgang fra RUb, og en søgbar oversigt over hele 630 elektroniske tidsskrifter som RUb abonnerer på også kun med adgang fra RUb. Det femte punkt er en kort liste over andre danske og udenlandske bibliotekers online kataloger. Links er på den anden side af Rubicon Næstsidste punkt i navigationsbaren hedder "Internetressourcer", og lyder umiddelbart lovende. Man bliver dog slemt skuffet hvis man er på udkig efter nogle gode links der er ikke ret meget at komme efter. En uannoteret liste over søgemaskiner og indekser på Internet ikke spor bedre end alle de andre tilsvarende lister man støder på rigtig mange steder på nettet. Men der er også et enkelt punkt på siden, der hedder "fagspecifikke Internethenvisninger" med et link til "faglige indgange til RUbs ressourcer". Der gøres opmærksom på at denne service er under udarbejdelse, og PT kun dækker visse fag. De faglige indgange er delt op i Humaniora, Naturvidenskab, Samfundsvidenskab og Tværgående emner. Under hver af disse overskrifter er der en lang række fagområder, og for hver af disse kan man se hhv. Almene fagbibliografier, specialbibliografier, fagets håndbøger og opslagsværker, tidsskrifter, fagets emner og endelig bøger på Rub. Men ingen links! Ved et nærmere kig på en række fagområder, viser det sig dog at enkelte områders side er forsynet med et meget lille antal uannoterede links, typisk 3-4 stk. Dette ville normalt få denne anmelder til at blive meget kritisk, men siden der specifikt skrives at det er en service under udarbejdelse, må vi vente og se det færdige resultat, som forhåbentlig kommer til at indeholde nogle flere relevante links. Det undrede i øvrigt, at der kun kunne fås adgang til de faglige indgange under punktet "Internetressourcer" men det hænger nok sammen med at arbejdet ikke er færdigt. Når det engang bliver det, ville det være oplagt at give de faglige indgange en mere central placering. Kom til campus Det sidste punkt i navigationsbaren kaldes for "Elektronisk kommunikation med RUb", klikker man der, får man en besked om at "Du er IP: xxxxxxxxx - du er ikke på RUC's campus og har derfor ikke adgang til de elektroniske formularer"! Det vil altså sige at den elektroniske kommunikation med RUb kun kan foregå, når man er lige i nærheden af biblioteket alligevel! Det virker en smule ulogisk - man må gå ud fra at brugerne har størst behov for at kommunikere med RUb netop når de ikke er i nærheden. Eksempelvis de mange RUC-studerende der bor i København kunne have stor glæde af den elektroniske måde at kommunikere med biblioteket på. Og gad i øvrigt vide hvad det er for nogle spændende elektroniske formularer man kan få lov at udfylde? Takket være den allestedsnærværende (næsten) navigationsbar, er navigeringen rundt i de forskellige dele af RUb's website ganske nem og overskuelig. Dog er der nogle ting der nemt kunne gøre meget bedre. F.eks virker det forvirrende at de føromtalte faglige indgange er placeret under "Internetressourcer" eftersom antallet af links er meget lille (endnu). På same måde er det forvirrende, når man på næsten alle sider kommer tilbage til startsiden ved et klik på "logoet", at der så er enkelte sider hvor dette ikke er tilfældet. Nogle "til toppen"-knapper ville også være på sin plads på nogle af de meget lange sider med tekst. Konsekvent kedeligt Når en website når op på et omfang, som RUb's har, ville det være en stor hjælp til at finde relevante informationer, hvis der var en søgefunktion, til at søge i websiderne. RUb nøjes med at give adgang til en hel masse andre søgemuligheder, men altså ikke i deres website. Designet af RUb's website er mildest talt kedeligt. Der er ikke brugt nogen former for grafik eller farver til at peppe siderne bare en smule op. Sort teks på hvid baggrund - krydret med en meget lidt festlig grå navigationsbar! Til gengæld må man give RUb den cadeau, at de i det mindste har gennemført det kedelige design overalt på deres website! Alt i alt er det en ganske hæderlig website RUb byder brugerne (og potentielle brugere) på. Siderne bærer præg af at være et aktiv for biblioteket, og det er dejligt at se at der er gang i diverse udviklingsprojekter - det kan kun komme til at betyde en bedre website! Man må så også sige at det er en nødvendig udvikling, for som RUb's website optræder i dag, er den behæftet me en del småfejl og irritationsmomenter, der hver for sig ikke er så alvorlige, men samlet giver det et lidt rodet indtryk. Søndag Aften 1298 Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde. |
[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad &
drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]