| Støvring
bibliotek
Støvring biblioteks website er hurtigt gennemset, da indholdet (endnu?) er meget begrænset. Udover de obligatoriske oplysninger om adresse, telefonnummer, åbningstider o.s.v er der en side med bogbussens køreplan, en kortfattet arrangementskalender og en nyhedsside der er "under opbygning". Man har desuden mulighed for at søge i bibliotekets base, hvad der er en glimrende service - men Støvring gør det på en måde der ikke er særlig brugervenlig: Søgevejledningen, der er gemt under en knap med teksten "hjælp" er meget kortfattet, og har man lavet en søgning præsenteres resultaterne på en noget forvirrende måde. I en enkelt post fandtes f.eks. følgende forkortelser: te sk Mat vok hb udl - og der er ikke nogen forklaringer på hvad de betyder! Derudover savnede denne anmelder muligheden for at se om bogen er udlånt og muligheden for at reservere materiale. P.g.a. det begrænsede omfang volder navigationen ingen problemer. Showelware! Designet af siderne er øjensynligt ikke noget Støvring har prioriteret ret højt. Siderne er bygget op ved hjælp af frames, så en skrigorange menu findes i venstre side af skærmen hele tiden. Selve indholdet falder under kategorien "showelware", hvilket vil sige allerede trykt materiale - i dette tilfælde Word-dokumenter - der bare er skovlet ud på nettet. Man formår ikke at udnytte selv de mest simple måder at gøre en webside interessant at se på! Man kan kun håbe for Støvring bibliotek at de har gang i nogle udviklingsplaner for websiderne - i modsat fald er der ingen grund til at spilde tiden med et besøg på en så uinteressant hjemmeside!
Biblioteker på Internet - Det totale overblik over alle vore anmeldelser og artikler om bibliotekerne Søndag Aften 0399 Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde. |
[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur]
[design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad &
drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]