Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Der falder ikke nogen designpris af her, men det er en af de mere indholdstunge hjemmesider.

Velkomsten er overvældende. Godt 20 skriggule kasser på grå baggrund. Føj for den lede! Men når man så begynder at lede, finder man faktisk rigtigt meget.

Dog ikke under punktet Organisation. Det er fire linjers historie og derefter vedtægter i det sprog som vedtægter nu engang er. Det er der ikke en kinamand der læser.

Hjemmesiden har de basale oplysninger om åbningstider og regler. Endda med den noget usædvanlige opfordring:  Aflever til tiden - det er gratis!

Siden med udstillinger er helt opdateret. Afholdte arrangementer, som stadig kan have interesse at læse om, er listet under "gamle arrangementer". Glimrende at man ikke blot sletter det gamle stof.

Katalogsøgningen virker efter hensigten - og som de fleste andre danske biblioteker. Desværre er det ikke muligt at bestille eller reservere materiale on-line. Men man opfordres til  at ringe eller sende e-mail for at reservere. Det kunne andre biblioteker uden reservationsmuligheden lære af.

Siderne om de enkelte afdelinger i biblioteket er meget omfattende og indholdsrige. Derfor kan det undre at teksten om Den slesvigske samling er så kortfattet. Man har lagt e-mailadresser ind mange steder. Masser af informationer om personale og andre ressourcer. Det er godt nok tørt beskrevet. Men det er fantastisk oplysende.

Kun for bibliotekarer

Centralbiblioteket for Sydslesvig har lagt en del links ind. Desværre er der ikke fuld logik i, hvordan disse er sorteret. På forsiden har man  en kasse der henviser til Aviser og tidsskrifter. Men da man kun vil linke til aviser og tidsskrifter der dækker Sydslesvig, er eneste link Flensborg Avis. Lidt megen plads at give en link fra forsiden. Fra forsiden er der direkte link til Kulturnet Danmark og til en oversigt over danske biblioteker.

Og så er der en rubrik der kan undre: Især for bibliotekarer. Her finder man en oversigt over links som for eksempel www.danmark.dk, folketinget, retsinformation, forbrugerstyrelsen m.fl. Se dog snarest at fjerne det advarselsskilt: der er andre end bibliotekarer der kan have brug for Kraks vejviser!

Der er en glimrende underside om seværdigheder i Sydslesvig med kommenterede turforslag, nogle endda med billeder. Man får en fornemmelse af, at biblioteket kender sit lokalområde.

Der er ingen interaktive muligheder, der er slet ingen spræl. Denne hjemmeside forsøger på ingen måde at sælge sig ved brug af billige tricks, men det ville nu heller ikke skade at bruge nogle grafiske kneb!

 

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.dcbib.dk/

Biblioteker på Internet - Det totale overblik over alle vore anmeldelser og artikler om bibliotekerne

Søndag Aften 0399

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]