Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde

Vestkystsamarbejde imponerer.

Hatten af for de samarbejdende kommuner på den jyske vestkyst. Her er en hjemmeside der udstråler glæden ved at formidle.

Umiddelbart står siderne lidt uoverskuelige. Der er mange rubrikker - og man har ingen fornemmelse for, hvor meget der gemmer sig nede i hierarkierne.

Her er et af de få eksempler på et bibliotek som vil have brugerne med. Dels er der en børne-anmelderklub med mange anmeldelser. Dels er der gode og instruktive beskrivelser af, hvordan man kan få en gratis e-mail konto (hos andre). Der er næsten ingen andre biblioteker som gør opmærksom på disse muligheder - og slet ikke andre som fortæller, hvordan man gør.

Samlingen af links er også flot og velassorteret. Rigtigt mange links er kommenterede. Det kan dog undre, at man kun har henvisninger til fire kommunale hjemmesider - alle langt fra Vardeegnen.

Designet er meget nøgent og bart. Det kommer til at virke kedeligere end indholdet egentlig er.

Søgningen i hjemmesidens egne databaser virkede ikke. Til gengæld er der fritekstsøgning til hele hjemmesiden.

Næsten al tekst står med store skrifttyper. Det betyder at siderne let bliver for uoverskuelige på skærmen. Og pudsigt nok er siden om lydavisen og bogen kommer skrevet med lille skrift. Hvorfor netop den side?

1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1skf.gif (3472 bytes) 1sk.gif (3014 bytes)

http://www.vardebib.dk/

Søndag Aften 1098

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Tilbage til oversigt]

[CC INDEX] [SØNDAG AFTEN] [CONFERENCE] [LINK>BANK®] [COLOFON]
[arkitektur] [design] [film] [kunst] [litteratur]
[mad & drikke] [mode] [musik] [sport] [teater]