Ildsjæl og -krop
Caféteatrets websider er karakteristisk skrigorangerøde. Som baggrund: en troldeagtig skikkelse kigger over skulderen ud på os. Vi er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvilken side vi er på her. Det er befriende insisterende uden at være påtrængende intimt. En mulig løsning på et almindelige computerskærm dilemma: balancen mellem uengagerende distance og småsludrende fortrolighed.
Nem at gå til, dog ikke på engelsk
Siderne er let læselige, det er nemt at navigere mellem dem, dog med en del irriterende og egentlig unødvendig vandret scroll for at få det hele med på de enkelte sider. Hvorfor ikke bare liste forestillingerne op under hinanden i stedet for? Ingen engelske oversættelser.
Hovedmenuen præsenteres i venstre side og giver en god oversigt: lige nu, forestillinger, billetbestilling, kafcaféen, hvem (submenu: historie, jubilæumsbog, struktur & kontakt, støtteforening), gæstebog, hjem, om denne site.
On-line billetbestilling. Link til Arte. Alt sammen præcis og brugervenlig service.
Struktur ja, men hvordan kontakt?
Siderne forsyner os med (en lang) historie om teatret, om dets formelle og uformelle struktur. Det fremgår, at stedet er en åben scene, men hvordan kommer man rent faktisk ind på livet af den, som håbefuld skuespiller, dramatiker, gruppe? Der er f.eks. ikke opgivet e-mail adresse, kontaktperson eller kontortid.
Åbne scener fører forhåbentligt med tiden til åbne websider. Man kunne måske starte med at lægge realiserede/ikke-realiserede manuskripter ud.
Lige nu betyder sidste sommer
Forsiden annoncerer at sæsonprogrammet lægges ud i august måned. Det er det endnu ikke blevet. Lige nu er forældet, her er oplysningerne nemlig fra Copenhagen jazzfestival i juli måned (hvilket også fører til kritiske kommentarer i gæstebogen). Forestillinger er opdateret med beskrivelser og fakta i stikordsform frem til april 2000, en brugervenlig ting. Arkivet går tilbage til sæson 97/98. Desuden er 25 års jubilæumsbogen lagt ud. Det giver dybde i søgningen for den interesserede sitegæst på www.cafeteatret.dk. Dog mangler man at teatret placerer sig i landskabet med et par interessante teaterlinks.
www.cafeteatret.dk
Søndag Aften 0999
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Til oversigt]