Centrale dokumenter på nettet - uden den store hjertevarme
Det rejsende Børneteaters hjemmeside er en selvstændig del af Amtsrådsforeningens web. Styrerammen i venstre side er koboltblå med den selvejende institutions logo øverst og derefter hovedmenuen: formål, bekendtgørelse, vedtægter, styrelsen, økonomi, teatrene, ansøgning. Som baggrundstapet bruges grønligt tonede forestillingsfoto. Det ser måske smart ud, men gør faktisk den hvide tekst besværlig at læse.
Forside præsentation, stringent navigation til de uddybende sider
Forsiden præsenterer kort Den Selvejende Institutions formål, økonomi og målgruppe: de 1½ - 16 årige. Siten kan så beskrives som en nøgtern uddybning af forsiden. Sekretariatets e-mailadresse er gemt godt af vejen allernederst på sidste side.
Hvorfor ikke on-line ansøgninger?
Ansøgningsskemaerne bør ligge her, side om side med de vejledninger der allerede findes her og on-line ansøgning burde være muligt. Der er ingen links ud i miljøet, selv af de støttede teatre er kun to præsenteret med webadresse. Det virker desuden påfaldende for den tilfældigt besøgende, at af de 9 støttede teatre er ikke mindre end 7 hjemmehørende på Sjælland.
Her er altså de centrale oplysninger, men ikke den store vindende personlighed.
www.arf.dk/rbot/
Søndag Aften 1099
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Til oversigt]