Pædagogisk gennemtænkt, enkel og dyb.
Teater Reflektions hjemmeside er akkurat som forestillingerne beskrives ned i siten og som navnet antyder det: gennemtænkt, enkel og dyb. Navigationen er ligetil og strengt logisk. Baggrundsfarven: dæmpet gul med sort skrift, øverst en farvestrålende tegning. Siderne er komponeret stramt og økonomisk i rammer. Her er netop ingen hurtige, smarte effekter.
Hovedmenuen består af sæsonens to forestillinger samt: biografi, kursus, tilbage samt til forsiden (den sidste knap er vel overflødig på selve forsiden?).
Centrale informationer på forsiden
Teatrets historie og særlige karakter fremgår fra første færd, på forsiden. Her kan læses at der er tale om et dukke- og animationsteater med et højt fagligt ambitionsniveau og et idémæssigt grundlag. Det hele bliver eftertænksomt uddybet nede i siten.
Sammenhæng og dybde - men altså ingen interaktion
Der er nemlig sammenhæng og dybde i søgningen. Således bringer kursus os til en gennemgang af eet længere kursus uge for uge, dag for dag, samt muligheden for at gå videre til en tilbundsgående beskrivelse af de enkelte praktiske forløb og de pædagogiske mål og overvejelser bag.
Beskrivelserne af forestillingerne er suppleret med plakat og citater fra anmeldelser, desuden er der en udførlig turneplan for hele sæsonen (opdateret?) samt chance for at se fotos fra forestillingen, evt. forstørret.
Biografi dækker over en overskuelig gennemgang af teatrets aktiviteter gennem tiden. En form for kombineret arkiv og CV for teatret, som med sine særlige talenter også må kunne udtænke interaktive funktioner til websiderne.
Klodset adresse
Adressen er besværlig at huske og skrive: http://home7.inet.tele.dk/tearefl/. Det skal ikke afholde nogen fra at besøge stedet, især ikke voksne med en (drama-) pædagogisk nysgerrighed.
http://home7.inet.tele.dk/tearefl/
Søndag Aften 1099
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Til oversigt]