Fritidsdukketeater med seriøs fagprofil på nettet
Skørping marionetteaters websider er grundige og alligevel nemme at finde rundt i. De stilfulde grå sider med sort skrift formidler engageret både gruppens teaterglæde og genrens historie.
Forsiden har teatrets logo i venstre side og hovedmenuen i højre: Skørping marionetteater, foreningens målsætning, dukkerne, billedhuggeren og dukkerne, vores repertoire gennem tiderne, spilleplan for 1999, relaterede websider, booking info, skriv i vores gæstebog, sidste nyt 1/7-99. Det sidste punkt med en blinkende pære (den må vist snart være brændt ud).
Teatrets navn bliver stående i højre hjørne, når man klikker fra hovedmenuen. Det er beroligende for brugeren, der oplever sammenhæng mellem siderne også under navigationen. Der er krydslink til sider hvor forestillinger og personer er beskrevet, helt tilbage fra teatrets start i 70'erne. Det ville have været praktisk for brugere, hvis teatrets adresser m.m. havde været samlet på forsiden, nu skal e-mail adressen hentes nede i siten.
Relaterede websider giver adgang til teatrets lokale og nationale samarbejdspartnere og en stor international teaterside.
Siderne er introduceret på både engelsk og tysk.
Opfordring til og mulighed for at skrive i gæstebogen.
Der er meget at komme efter for den interesserede.
www.geocities.com/Broadway/8707
Søndag Aften 1099
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Til oversigt]