Re: Til medlemmernes bedste


[ Kommentarer ] [ Send kommentar ] [ Koda og internet ]

Skrevet af Tom Ahlberg on September 01, 1998 at 22:36:03:

In Reply to: Til medlemmernes bedste skrevet af Hans Dal, komponist og formand for KODA's råd on August 24, 1998 at 17:01:05:

Svar fra overdrevet

Selvfølgelig må Hans Dal, formand for Koda’s råd, mene at jeg er på overdrevet, når jeg blander mig i koret af kritikere af Kodas valg af afgiftspolitik for medlemmernes websites.
Det undrer mig dog alligevel at Hans Dal føler det nødvendigt at sammenligne mit synspunkt med retssagen mellem Tøger Seidenfaden og Ritt Bjerregård. Jeg synes Koda har et mere alvorligt problem end jeg først antog, når man føler sig nødsaget til at tillæge kritikere synspunkter de ikke har.

Men lad os så - inspireret af Hans Dal - blive i Tøger-Ritt problemstillingen.
Mit synspunkt svarer til at sige, at såfremt Ritt Bjerregård var medlem af en ophavsretsorganisation for forfattere, skulle hun kunne offentliggøre sit eget værk på Internet - uden at betale afgift til en ophavsretsorganisation. (Debatten handler nemlig om Koda-medlemmers offentliggørelse af egne værker - ikke om tredjepersoners ret til at offentliggøre).
Medlemmer af Dansk Forfatterforening ville ikke finde sig i en sådan begrænsning i at komme ud med sit budskab.
Mit primære principielle synspunkt er at jeg ikke kan se nogen fornuftig begrundelse for at der skal være mindre rettigheder for eget værk for komponister end for andre kunstnergrupper.
Koda’s svar til dette er, at det er frivilligt at være medlem af Koda. Dette er juridisk set fuldstændigt rigtigt. Man kan dog ikke nøjes med at forholde sig formelt til dette spørgsmål om medlemsskab. Kodas direktør, Niels Bak anerkender også at Koda er "et faktisk monopol".
Som forvalter af "et faktisk monopol" er Koda - for mig at se - moralsk forpligtet til at sikre så fleksible og åbne ordninger for medlemmerne som muligt.
Det har NCB jo for eksempel også gjort ved ikke at kræve afgifter for bånd og CD’ere som uddeles som promotion. Dette kan tilsyneladende administreres uden alt for meget bøvl. . En tilsvarende ordning kan gennemføres på Internet.

Jeg synes det er et alvorligt politisk problem for Koda, hvis man misbruger sin faktiske monopolstilling til at undertrykke musikernes mulighed for at ytre sig. Koda har - efter en total afgiftsfri periode - valgt at starte med et stramt afgiftssystem. Fordelen er at det umiddelbart er let at kontrollere i en ellers kaotisk Internetverden. Men fordi en ordning er den letteste er den ikke nødvendigvis den rigtige.
Koda kunne lige så vel have valgt en imødekommende og fleksibel holdning. Det har Kodas norske søsterselskab Tono gjort.
Jeg synes det ville klæde Koda at lade sig inspirere af Tono og lave en ordning som er fleksibel og imødekommer de medlemmer som vil gøre egne værker tilgængelige gennem Internet.



Kommentarer:



Skriv en kommentar

Name:
E-Mail:

Titel: Svar: Re: Til medlemmernes bedste

Kommentarer:


[ Kommentarer ] [ Send kommentar ] [ Koda og internet ]