Skrevet af Niels Bak on August 07, 1998 at 13:29:42:
KODA dækker også medlemmernes egne hjemmesider
Af Niels Bak
Sommeren har været præget af en debat i dagspressen om musik på Internet. Debatten blev startet med KODA-medlem Kim Bonfils' debatindlæg i Information, Politiken og Berlingske Tidende i juni 1998. Senest har Kim Bonfils skrevet indlægget "En kæp i hjulet", som altså kan ses her på cultur.com.
Kim Bonfils' kritik rettes hovedsageligt mod, at KODA - sammen med NCB - kræver, at KODA-medlemmer skal betale vederlag for brug af egne musikværker på egne Internet-hjemmesider (websites). Kim Bonfils anfører, at det "kreative vækstlag" på Internet herved bliver ødelagt. Kim Bonfils henviser i den forbindelse til, at Internet udgør et let tilgængeligt medie, hvor man som privatperson har adgang til at tilgængeliggøre og gøre reklame for sin egen musik. Man er herved ikke nødsaget til at have en pladekontrakt eller underlagt en radiostations beslutning om, hvilke musikværker der afspilles i radioen, hvis man vil udbrede sin musik til den større offentlighed.
Debatindlæggene fremstod som skrevet af Kim Bonfils, webmaster hos Dansk Musik Informations Center (MIC). Senere blev det dog præciseret, at synspunkterne var Kim Bonfils' egne, ikke MIC's.
KODA svarede naturligvis på kritikken. Også musikeren og sangskriveren Henrik Strube havde en række indlæg, hvor han forsvarede KODA's politik.
KODA's har truffet beslutning om, at vederlag for brug af musik på Internet nødvendigvis skal betales af alle, herunder KODA's egne medlemmer. Der er som bekendt tale om en midlertidig forsøgsordning med en symbolsk vederlagsbetaling. Vi følger naturligvis derfor udviklingen og er åbne overfor yderligere argumenter.
Der er flere årsager til, at KODA mener, at også KODA's egne medlemmer skal betale for at udbyde musik fra deres egne websites. Dem vil jeg opregne i det følgende.
· Det er i forvejen almindeligt, at der skal betales KODA-vederlag for brug af egne værker. Fx ved koncerter, hvor man spiller egne værker. Det er det enkleste for alle parter, at der alligevel opkræves KODA-vederlag i disse tilfælde.
· Der er meget ofte flere rettighedshavere til et musikværk. Der kan eksempelvis være flere komponister, sangskrivere og/eller musikforlæggere, der ligeledes har rettigheder til de musikværker, der udbydes fra den pågældende website. I sådanne tilfælde kræves der naturligvis en tilladelse fra alle de involverede rettighedshavere. Denne tilladelse kan opnås en gang for alle hos KODA.
· KODA er det eneste sted i Danmark, man kan få komponisters, sangskriveres og musikforlæggeres tilladelse til at bruge musik på Internet. KODA er derfor et faktisk monopol, og vi er dermed forpligtet til at behandle alle, som ønsker en tilladelse til at bruge musik, ens.
· KODA kan blive beskyldt for konkurrenceforvridning, hvis eksempelvis musikudbydere på Internet, som har tænkt sig at udbyde samme musik, bliver behandlet efter forskellige regler. Dette vil jo være tilfældet, hvis en skal betale, mens en anden er fritaget for betaling.
· Medlemmer, som udbyder egne værker, vil få de indbetalte vederlag retur. På grundlag af rapporteringen vil der efter de sædvanlige regler ske afregning til medlemmerne.
· Der er ligeledes en række administrationshensyn. KODA's Internet-tarif er af symbolsk karakter. Det er derfor bl.a. af økonomiske hensyn væsentligt, at administrationen af indkomne vederlag forløber så gnidningsløst som muligt. Hvis nogle sites skal holdes ude fra KODA's forvaltning, vil dette i virkeligheden medføre mere administration, end hvis de samme websites i stedet blot var omfattet af vores almindelige behandling af musik-sites på Internet. Vi ville i så fald eksempelvis være nødsaget til at være opmærksomme på og gennemgå alle musikværker på den pågældende website, idet vi skal sikre os, at det ikke er yderligere rettighedshavere.
· Det administrative besvær vil bestemt ikke blive mindre i takt med udviklingen i antallet af hjemmesider på Internet. Snart vil hundredvis, ja, tusindvis af musikfolk have egne websites. Hvis vi skulle detailkontrollere indholdet af alle disse sites, vil vi drukne i administration. Og administrationsudgifterne skal betales af alle.
· Hvis man vil præsentere egne musik på Internet, vil det typisk være tilstrækkeligt med et par numre eller uddrag af en halv snes numre. Musikminutterne vil dermed holde sig under grænsen på 10 minutter, hvor prisen er 100 kr. pr. måned. Det skulle være overkommeligt for de fleste. under alle omstændigheder vil det være administrativt betydeligt lettere for alle parter, hvis der blot skal betales et bestemt beløb uden nærmere kontrol eller administration.
· Betaling for brug af ens egne musikværker på Internet skal også ses i en større sammenhæng. En væsentlig årsag til at melde sig ind i KODA er, at det hverken er praktisk eller teoretisk muligt at kontrollere brugen af ens egne musikværker. KODA varetager herefter ophavsmandens rettigheder. Man er herved en del af et større solidarisk kollektiv, hvor det er en fordel for alle, hvis man følger de generelle spilleregler. Et medlemskab af KODA medfører en fuldstændig rettighedsoverdragelse.
· Ved at undtage brug af egne musikværker på egne websites fra KODA's forvaltning, ville der blive skabt en uheldig tendens til selvforvaltning. Tendensen er uheldig i flere sammenhænge. For det første er det generelt set ikke muligt at drive et effektivt kollektivt forvaltningsselskab, hvis nogle medlemmer trækker nogle rettigheder ud af forvaltningen. For det andet skal man ikke lukke øjnene for, at de store multinationale musikforlæggere - der er koncernforbundne med pladeindustrien - kan benytte lejligheden til at få hele Internetområdet trukket ud af forvaltningsselskabernes forvaltning. Der har i den senere tid været flere antydninger af, at dette er de multinationale musikforlæggeres ønske at forvalte Internetområdet selv. Det vil ikke være hensigtsmæssigt for rettighedshaverne, hvis KODA selv spiller kortene af hænde ved at tillade delvis selvforvaltning på Internet.
· Muligheden for selvforvaltning på visse områder er også risikabel for ophavsmændene selv. Selvforvaltning gør nemlig ophavsmanden sårbar over for magtfulde producenter og brugere, som vil bruge musikken uden at betale for det. Den kollektive forvaltning sikrer ophavsmanden mod at blive presset til at bruge musikken vederlagsfrit.
KODA/NCB's standardaftale om brug af musik på Internet kan findes på KODA's hjemmeside på www.koda.dk.