Skrevet af Tom Ahlberg on August 07, 1998 at 15:08:44:
Dansk Forfatterforening og Dansk Journalistforbund skal forlange, at CopyDan får afgifter fra forfattere, som lægger egne tekster på Internet. Billedkunstnernes Sammenslutning skal kræve det samme af de medlemmer, som lægger egen kunst på nettet.
Det er i hvert fald den eneste rimelige konklusion, når man læser fortalere for Koda’s afgiftsystem på Internet. Musikernes rettighedsforvaltere, Koda har lavet en afgiftsordning, hvor man kræver afgifter af de musikere, som lægger værker de selv har ophavsret til, ud på Internet (og som er medlemmer af Koda).
Musikeren og komponisten Kim Bonfils har kritiseret ordningen. Han gjorde opmærksom på, at hvis en musiker lægger 10 minutter egen musik på egen hjemmeside kommer det til at koste musikeren 12.000 kr. årligt. Ikke små penge for en gruppe som absolut fattes penge.
Det fik straks musikeren Henrik Strube op på mærkerne i et forsvar for musikernes rettigheder og modstand mod enhver form for gratis afgivelse af rettigheder. Henrik Strubes kommentar var et glimrende indlæg i den årtier gamle diskussion om musikere og alle de der nasser på deres værker. Og Strube ser for sig en kommende musikergeneration som i mangel på forståelse for kollektivt vundne rettigheder kaster gevinsterne overstyr af lutter begejstring for nye digitale medier med uanede kopieringsmuligheder. Strubes forholdt sig bare ikke til det forhold at Kim Bonfils indlæg handlede om musikernes rettigheder til deres egne værker.
Kodas administrerende direktør, Niels Bak, forsvarer afgiftssystemet med at man som monopolforvalter er nødt til at have ens regler. Jeg kan ikke se, hvorfor monopolforvaltere skal have ens regler for alle. De skal vel først og fremmest have åbne og tilgængelige regler. Hvis der er god grund til at sondre i en monopolforvaltnings regler, kan man selvfølgelig beslutte dette.
Og man kunne med lige så stor ret stille spørgsmålstegn ved det rimelige i, at en monopolforvalter lægger økonomisk/juridisk binding på rettighedshaveres muligheder for at kopiere eget værk. Hvis en sådan binding blev lagt på en forfatters mulighed for at kopiere eget værk, ville hun med rette kunne appelere til PEN og andre beskyttere af ytringsfrihed. Men musikere har ikke nogen organisationer til at varetage ytringsfriheden, man kan bare melde sig ud af Koda , er åbenbart svaret fra Koda.
I Kodas eget grundlag for rettigheder på Internet står: "At være rettighedshaver betyder, at man har eneret til at kopiere musikken og til at gøre den tilgængelig for andre". Det har musikerne altså bare ikke på Internet.
I sommerens løb er der kommet enkelte udtalelser fra Koda som tyder på at man vil sende pengene retur til musikerne. Udtalelserne har blot manglet den ikke uvæsentlige præsicion om det er hele afgiften eller blot dele af afgiften der returneres. Og hvis det er hele afgiften der returneres, må man sige, at Koda har iværksat et initiativ som bør præmieres af Arbejdsministeriet.
Der er selvfølgelig god grund til at være opmærksom på mulige smuthuller på vej ind i den digitale musikdistributions alder. Der er alvorlige forsøg på at stjæle penge fra musikere, piratplader, omfattende digital kopiering, skjult kopiering i samplinger, musik sendt ud med e-mail osv.
Det er problemer som langt overstiger faldgruberne, når musikere lægger egne værker ud.
Ud over afgiften kræver Koda, at man skal indsende månedlige rapporter til Koda med besøgsstatistik. Og desuden kræver man, at dokumentationen en gang årligt skal ske gennem statsautoriseret revisor (hvis der altså findes statsautoriserede revisorer som gider revidere så små regnskaber!). Det bliver både dyrt og besværligt at være musiker med lyst til at fremføre sine værker på Internet.
Koda’s norske søsterselskab, Tono,(www.tono.no) har valgt en helt anden strategi. I Norge må musikrettighedshavere gerne lægge musik på nettet. De skal blot huske at linke til Tono.
Det kunne være en farbar vej for Koda til at sikre, at flere musikere besøgte Kodas homepage og læste om musikere og komponisters rettigheder - uden at man trådte på musikernes mulighed for at gratis kopiere egne værker.